ESPAÑOL
Ir a mi página española

Bookmark my original address! http://geocities.datacellar.net/icejola/

Opdateret: 17. juli, 2000

 

My URL: http://fly.to/jal
V3-URL
I got it for free at http://come.to

Velkommen til mit WWW-hjem!

John Aa. Laursen

BA i erhvervssprog (spansk og engelsk)

Links
LINKS
Galleri
GALLERI
Gæstebog
GÆSTEBOG
Se mit CV
MIT CV
Studietur
STUDIETUR

FlagJohn & Jonas' 50-års fest



Her kan du se lidt af hvert om mig og andet.

Som så mange andre steder kan du endvidere
lure mine links, samt se andre spændende ting der er værd at bruge tid på.

Lidt om mig

- Studier
Jeg blev blev musisk-sproglig student i 1993 ved et gymnasium i Roskilde, jeg her skal undlade at nævne.
Jeg blev Bachelor (BA) i erhvervssprog (spansk og engelsk) i 2000 ved Handelshøjskolen i København.
Min specialisering var IT og Sprog, der handler om sprogteknologi, elektroniske ordbøger, termbaser, databaser, maskinhjulpet oversættelse mv. Mit Bachelorprojekt bestod af en elektronisk fagordbog udviklet i MS Access, med tilhørende lingvistisk forarbejde og teknisk dokumentation af ordbogen. 
Fra januar til juni 1999 var jeg på studieophold på universitetet Pompeu Fabra i Barcelona. En enestående lærerig oplevelse. Læs meget mere om studieopholdet her.
I den forbindelse søgte jeg en hel del legater, og den erfaring kan du måske også bruge til noget. Se her.
- Interesser
Spanien Ud over mit studieophold, nævnt ovenfor, har jeg boet og arbejdet 1½ år i Barcelona og ½ år i Valencia. Faktisk så er jeg helt vild med Spanien, så hvis du har brug for et godt råd mht. at gå i byen eller et billigt sted at bo, eller blot vil høre mere, skal du endelig spørge.
Desuden har jeg i 1999 studeret et ½ år ved et universitet i Barcelona, se ovenfor.
Du kan finde en masse information om Barcelona her: Om Barcelona
Salsa Jeg er salsaholic! Ja, jeg indrømmer det blankt. Den erotisk-sensuelle dans fra mellemamerika er gået lige ind i hjernen på mig.
Det er nu en god blanding af sjov og motion, og hvis du vil vide hvad der rører sig på det område i Danmark, kan jeg stærkt anbefale High Fidelity Salsa, hvor du finder alle links og informationer om salsa. Både live-optræden, kurser, undervisere, salsaens historie mm.
Edb/IT Jeg startede med en kult Commodore 64 og kunne se det skægge i at programmere i Comal 80 og Basic. Orv en masse streger og striber man kunne lave...Jo jo, man har vel stadig et par hundrede disketter liggende :-|
Nu synes jeg at MS Access databaser er sjove. Det er ikke småting man kan få ud af det program hvis man pepper det op med lidt Visual Basic.
Derudover har jeg arbejdet som bruger-supporter og desuden underviser i bl.a PC-kørekortet på Handelshøjskolen i København. Lige nu er jeg ansat som IT-medarbejder i Finansministeriet.
Scotch Malt whisky Der er mange slags Whisky. - Lige så mange varianter som vi har dansk snaps. Whisky kan bl.a.distilleres på majs, kaldes Bourbon og laves meget i USA, og på rug og byg mm. De fleste whiskies man har råd til at købe i Danmark er "blended" (selvom det ikke står på flasken) hvilket betyder at det er et blandet kornprodukt oftest fra forskellige distillerier. Typisk går der 30-40 forskellige whiskies til at lave en god blend.
Man kan sammenligne blended whisky med bordvin. Det enkelte mærke mixes til samme smag år efter år. Derfor smager hestewhiskyen Chivas Regal anno 1974 nøjagtigt som den samme fra i år.

Skotsk Single Malt Whisky er min store passion! Som navnet lyder stammer livsvandet fra eet distilleri og fra een årgang. Gudedrikken distilleres på maltet byg og lagres derefter på enten tidl. bourbon- eller sherrytønder mindst 3 år og typisk op til 10, 12, 15, 18 og 21 år. For hvert år fordamper der lidt alcohol (op til 2,5%, kaldet englenes andel) og whiskyen mildnes og får en dybere smag fremfor den meget sprittede. Derfor har hver 'årgang' forskellige egenskaber, og smager unikt.
I 1994 var en god ven og jeg på 'studietur' til Skotland for at smage/lugte/føle livets vand. På 12 dage vandrede vi rundt omkring floden Spey i det skotske højland og besøgte 13 distillerier. Fantastisk!!
Jeg ynder altså Scotch Single Malt Whisky, typisk fra højlandet, men er aldrig bange for at prøve noget nyt.
Mine favoritter:

  • The Macallan, 12 years
  • Glenfarclas, 10 years
  • Oban, 14 years
  • Lagavulin, 16 years
  • Talisker, 10 years
  • Cardhu, 12 years

De 5 første ovenstående mærker er kraftige whiskies, som har dét til fælles at duften og smagen af den sødlige malt er ret fremtrædende. Cardhu skiller sig ud ved ikke at være særlig stærk, men malten er stadig meget fremtrædende. De gæster jeg får som ikke har prøvet maltwhisky før, eller ikke er så meget for whisky, plejer at kunne lide Cardhu'en.

Hvad er du til? Kom endelig med din mening. Måske kender du et lille men fantastisk mærke...


Man skal jo starte et sted og for mig blev det her!
Følg endelig med i udviklingen.

Du er meget velkommen til at sende mig noget feedback
E-mail

Du er gæst nummer


FastCounter by bCentral

1 1