den danske enevældes stabilitet

Den danske enevældes stabillitet

I 1813 gik den danske stat bankerot. Pengene var blevet så meget mindre værd at de gamle sedler kunne byttes med de nye i forholdet 6 til 1. Bakerotten var dog kun én af de kriser der ramte det danske samfund i 1800-tallet. En anden stor ulykke var Napoleonskrigene hvor Danmark efter flere år med neutralitetspolitik, hvor man sikrede et handelsoverskud ved at handle med begge sider, blev trukket ind i krigen, efter Englands bombadament af København og erobringen af hele den danske flåde. Efter dette blev Danmark regnet som en af taberne og måtte afstå Norge til Sverige.

Politisk opbrud

Det blev kræfter udefra der satte gang i det danske politiske system. I Tyskland var der blevet oprettet et nationalitetsforbund(Det tyske forbund). Det tyske forbund stillede krav til den danske regering om, at oprette en folkerepræsentation i det tysk-talende Holsten. Regeringen fulgte kravet og oprettede samtidigt yderligere 3 folkerepræsentationer. Disse repræsentationer blev oprettet efter det gamle princip hvor samfundet blev inddelt i stænder. På denne måde blev godsejerne kraftig overrepræsenteret, og samtidig sikrede valgretten blandt bønder og borgere at det kun var de største gårdejere der fik noget at sige.