indførelsen af demokrati

Indførelsen af demokrati

I 1848 udbrød der igen revolution i Frankrig, også denne gang kunne døningerne mærkes hele vejen op gennem Europa, og i sandhed i Danmark. Pga. de forgående års debat besluttede en folkemængde at trappe op foran Fredrik d. 7 og kræve fri forfatning. Kongen havde dog allerede besluttet sig til at ophæve enevælden og danne en ny regering(martsministeriet).

De borgerlige rettigheder

Den danske grundlov var ved at blive skrevet. I denne skulle alle mennesker sikres med nogle basale rettigheder. Nogle af rettighederne var: trykkefrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, trosfrihed og sidst men ikke mindst ejendomsretten.

---"Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning."---

Magtdelingsprincipperne

Med den ny forfatning var det statsmagtens opgave at sikre rettighederne som stod i grundloven. For at undgå magtmisbrug, delte man på følgende måde: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende myndighed. Statsmagten var folkets og folket skulle udøve magt gennem folkevalgte repræsentanter. Det var dog ikke alle der havde stemmeret, for at få det skulle man opfylde følgende kriterier:

Valgret til folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han:

a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold;

b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsnet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt;

c) er ude af Raadigheden til sit Bo;

d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaar."