Landbruget som økonomisk lokomotiv

Fra 1830'erne til 1870'erne steg prisen på næsten alle landbrugsprodukter kraftigt, f.eks. steg kornpriserne til det dobbelte i denne periode. Samtidigt med prisstigningen lykkedes det at sætte produktiviteten op med 60%, hvilket gav en tre-dobling af den samlede landbrugsproduktion. Perioden 1835-75 fik navnet "Kornsalgsperioden" pga. den gunstige prisudvikling. De lande Danmark eksporterede mest til var England og Tyskland, som havde gang i en stor industrialiseringsproces, og derfor kunne Danmark øge priserne, fordi de havde brug for mere mad. En anden grund til efterspørgslen, var det voksende befolkningstal. I denne periode var der for mange arbejdsdygtige i forhold til hvor mange arbejdspladser der var, hvilket betød at husmænd og landarbejdere var villige til at arbejde for en ringe løn. I 1856 blev Landbohøjskolen grundlagt, og den satte skub i den igangværende teknologiske udvikling. Transportmulighederne blev bedre i 1847, hvor det store vidunder kom: jernbanen. Den første strækning var mellem Købehavn og Roskilde, og derefter skød jernbanerne op i hele landet. Den ensidige korndyrknng betød at at jorden blev udpint, derfor måtte man gøde jorden. Omkring 1870'erne sluttede kornsalgsperioden så småt. Grunden, dertil, var at Amerika pga. faldende transportomkostninger begravede det danske, så vel som det eupæiske marked med landbrugsprodukter. Resultatet af overstående var, kraftigt faldende priser på landbrugsprodukter. Landmændene begyndte at gå over til husdyr istedet for korn, da prisen på animalske produkter faldt langsommere end på korn. I 1879 lukkede Tyskland for importen af levende kvæg, derfor byggede Danmark en masse mejerier og slagterier. "Husdyrsperioden" gjorde, at de landmænd med lidt jord også kunne få en del af "Velstandskagen".