Guddommens VILJE havde tvunget TANKEN til at skabe, og uhyrer var steget frem af kaos. Mørkets poler var blevet fremmanet. Men mørkets liv er ikke blivende - det onde afkom ville havde rejst sig mod deres ophav som sejrende måtte dræbe sit onde afkom. Herefter ville al mørke og ondskab samles i den skrækkelige Guddoms væsen og han ville blive ONDSKABEN selv. 

Men intet væsen kan i al evighed rumme al ondskab, og mørket ville sprænge den almægtiges væsen. Tanken og Viljen ville være skilte for evigt og blive fortæret af mørket. Herefter ville ALTET ligge dødt, stumt, upersonligt, uden bevidsthed i al evighed.