Abort

Abort - fosterdrab

Lige fra de ældste tider i menneskehedens historie har det atter og atter lydt til menneskene fra Guds udsendinge: "ingen må tage sin næstes liv!". Selv om et barnefoster kun er et vordende medmenneske, så gælder dette ældgamle bud også fosterdrab. Kun i eet eneste tilfælde kan dette tillades - nemlig hvis moderens liv er i fare.

Mange vil sikker spørge: "Hvad hvis graviditeten er påtvunget gennem overfald af en voldsforbryder? Har kvinden da ikke ret til at skille sig af med den påtvungne graviditet?" Nej! det har hun ikke, thi en sådan handlemåde bliver af Gud betragtet som et mord udført med velberåd hu; dette gælder både den gravide kvinde og den, som er hende behjælpelig.

Den eneste trøst, som her kan gives den ulykkelige og fortvivlede kvinde, hvis graviditet skyldes en voldsforbrydelse - uden nogen skyld fra hendes side - er denne: at Gud, på grund af den uret, der er øvet imod hende, og for de lidelser, der er bragt over hende, på en eller anden måde vil afbalancere det skete med hendes egne fortidige, endnu ikke sonede synder og forsyndelser. Ligeledes knytter Gud ofte en højt åndeligt udviklet ånd til det foster, hvis tilværelse skyldes en voldsakt, for på den måde at afbalancere den uret, der er øvet imod slægten. Derigennem har den påtvungne graviditet ofte - trods den brutale og sørgelige indledning - dog bragt moderen glæde i bevidstheden om, at hun har givet livet til en dygtig, hæderlig og velbegavet samfundsborger.