|
Bognyt:
Sorten Muld
Anmeldelse af Sorten Mulds debut-CD "Mark II" Sony 1997. Musik Sorten Muld, tekster fra "Danmarks Gamle Folkeviser" o.a.
Af Niels Bramsen, dansk og kunsthistorie
Årets danske album, årets band, årets nye fund, årets koncertoplevelse - efter anmelderens smag. Med dette album har Århus musikalsk bombet København til fornedrelse. Vi ser nærmere på den nye plade og folkeviserne, som de fleste af os kun har et ironisk gymnasieforhold til.
Sorten Muld er et nyt dansk band som helt enestående moderniserer de danske folkeviser fra middelalderen. Lydmæssigt benytter de ambient og triphop, men heldigvis uden idiotiske rapindslag eller anden udenlandsk pseudoetnisk løsning. Man kan sige at Sorten Muld behandler det danske som om det var etnisk. Og så med den der syrede sigøjnerinstrumentering med jødeharpe, sækkepibe, seljefløjte, drejelire, bodhran, violin og den fra svensk folkemusik lånte nyckelharpe.
Rock/blues/soul/folk-tilhængere vil naturligvis kritisere at det her ikke er sammenspillet bandmusik i beskidte garager med øl og fedtet hår. At det ikke er den "ægte vare". De vil aldrig overgive sig. Men Sorten Muld beviser at intellektuel tilgang til musik er mindst lige så frugtbar som arbejderklasse-håndsved. Sorten Muld er clean mysticism. Og der er ingen tvivl om at de kan spille live, hvad de har vist hele sommeren på forskellige festivaler.
Hvad er folkeviser?
Folkeviserne eller balladerne er idag en glemt og død genre som frister en anæmisk akademikertilværelse i afkrogene af højere læreanstalter. Her tæller man stavefejl og analyserer sprogklichéer. Man forsøger at rekonstruere dansk renæssance-adelsliv ud fra dem, og kortlægge deres minutiøse kronologi. De decifreres på ekspertenes seminarer og man forsøger at dekonstruere deres stilleje. Med andre ord: død og voldtægt! Det er ikke bare en skam, det er sygt!
For folkeviserne rangerer blandt de 4-5 danske litterære vidundere: Kierkegaard, H.C.Andersen, Karen Blixen, måske Peter Høeg og altså balladerne. Fortjener de ikke en bedre skæbne? Det får de af Sorten Muld.
Der er 539 danske folkeviser som i alle deres forskellige udgaver tæller 1012 stk. De er mange, de er velbevarede, de er meget varierede og de er rigtigt godt komponeret i forhold til udenlandske folkeviser. Derfor er Danmark kendt for at have den mest spændende folkevisefortid i Europa. De udgør et markant bidrag til verdenslitteraturhistorien. De er alle skrevet ned efter middelalderen i renæssancen og barokken af oftest adelsdamer, som dyrkede denne mode. Det betyder at den mundtlige genre som eksisterede engang - idag er ukendt land for os. Den sungne fortælling!
De er gjort af et særpræget sprog af gentagelser (fx stolt Bodil, stolt Bodil) og tautologier (fx sørge og kvide). Det kan more os idag, men er samtidig en pragtfuld poesi når vi tager det alvorligt. Sprogets ordforråd stammer formentlig fra 1100-tallets Danmark. Og det er den høje stil fra stormandsgård, fx ikke pige men mø.
Hvad bilder Sorten Muld sig ind?
Martin Ottosen - bandets arkitekt - siger at han forholder sig frit til balladerne og omformer dem så de passer til Sorten Mulds stil. Han gør det af glæde og kærlighed til viserne og uden at vide noget specifikt, andet end hvad han ser i dem. Og lyt engang til denne strofe:
Kirstin tog kanden for munden og drak
- endnu går dansen i engen -
Hun drak indtil hjertet i livet udsprak
snart lå hun bleg ved hans gærde.
Her kan man få afløb for sin nordiske kærlighed, hvis man har en sådan. Bjørk er ikke længere så eksotisk og Ace of Base synes kulturforrådende med deres internationale popsnit.
Den måde Sorten Muld omskriver og iscenesætter folkeviserne gør sangene meget levedygtige. Det er på overfladen enkle temaer om pigen der bortføres af en bjergkonge, bonden der forelsker sig til døde i en elverpige, ravnen der forlanger en nyfødt for at have udført magi etc. Men på længere sigt udvider teksten og billederne sig og et fascinerende skæbnesunivers åbner sig. En spændende og dyster livsopfattelse fra middelalderens rustikke danskere trænger sig nu faretruende på.
Hvad syntes du om denne artikel?
Toppen af siden
Forrige | Indhold | Næste
RUCNYT
Roskilde Universitetscenter
|
