Bebyggelse

Som tidligere er der tilknyttet en del udhuse til hver beboelses enhed. Hvad angårhuskonstruktionen ses en fortsættelse fra de tidligere perioder: Man bygger stadig langhuse med to rækker af tagbærende stolper, det såkaldte "tre-skibede" hus, inddelt i mange rum og med flere udhuse tilknyttet. Der ses en fortsættelse fra den romerske jernalder: Husene er stadig treskibede med den typiske mangeinddeling, med mange funktioner under samme tag. Husene er placerede i hver sin stor indhegning.

Fra Møn kendes den store boplads Sandagergård, som blev udgravet syd for Stege Nor i 1995 og 1996 (se Kulturhistoriske Studier 1997). Pladsen omfatter alt i alt 14 tilnærmelsesvist østvest vendte langhuse, og hver husenhed har været omkranset af en stor indhegning. Pladsen udemærker sig ved de fremragende bevaringsforhold, der har medvirket til, at der er bevaret træ samt hegnsforløb på pladsen. Hegnsforløbene er nyttige, når man skal bestemme forskellige husenheders indbyrdes tidsmæssige forhold.


Tilbage

 

1