Mesolitiske Enkeltfund
Maglemosekulturen kun repræsenteret ved enkeltfund. Udfra de særdeles sparsomme oplysninger, som kan hentes i DKC og topografisk arkiv (uden dog at have set genstandene), kan ingen fund med sikkerhed henføres til Maglemosekultur, men ved en del af fundene kan det ikke afvises, at de kunne være fra Maglemosekultur. Ved Flæskegrunden er der fundet en hjortetaksøkse og denne genstandsgruppe ses repræsenteret igennem hele mesolitikum.
Der er gjort flere fund af harpuner på Møn: Ulfshale, Klintholm havn, Maglemose og Hårbølle klint, heraf er harpunen fra Maglemose beskrevet som en stortandet harpun, hvilket gør, at den formodentlig stammer fra Maglemosekulturen (denne type ses dog også i senpalæolitikum), de øvrige harpuner stammer fra Ertebølletid.
Der er ved Maglemose desuden fundet et flintægspyd. Denne genstandstype findes i perioderne yngre Maglemosekultur og Kongemosekultur. På museet var desuden udstillet en genstand, der mindede om en lyster, som typemæssigt kan henføres til maglemosetid, men som ikke har været muligt, at "lokalisere" yderligere.
I modsætning til bopladsernes udbredelse, hvor Sydvest-møn var
stort set uden registrerede fund fra mesolitikum, ses 4 ud af 7 enkeltfund fra mesolitikum
i denne del af Møn. Dette ville kunne underbygge teorien om, at vippelinien skærer Møn,
men da der er tale om særdeles få fund kan dette kun opfattes som en indikator. De
daterbare enkeltfund består for en stor dels vedkommende af organisk materiale, og de er
da også fundet i moser og vådområder, hvor bevaringsforholdene er gode. Harpunerne og
hjortetaksøksen repræsentere en genstandsgruppe, som ikke er repræsenteret på de
føromtalte bopladser, men som i høj grad viser samfundets udnyttelse af den marine
fauna.