Kilde: Fjends bladet, 21-04-1999, Forfatter: Bent Markussen

Søren Offersen skadet under opvarmning

ØK måtte nøjes med det ene point

ØK mødte i week-enden Vodskov, der ligesom ØKerne også var nyoprykker til serie 1. Kampen fik en meget uheldig optagt, da ØKs spillende træner og topscorer, Søren Offersen, fik en fibersprængning under opvarmningen. Hermed var ØK uden deres to sædvanlige målslugere Søren Offersen og Brian Skovgård, som er langtidsskadet. Alligevel lykkedes det ØKerne at score to gange, men dette rakte desværre kun til det ene point, da Vodskov udnyttede de to eneste chancer de reelt havde i kampen.

Vodskov bragte sig foran efter 20 minutters spil, da det frispark ikke blev ekspederet væk af ØKerne. Umiddelbart inden følte ØKs Morten Plougmann sig voldsomt snydt for et straffespark, da han blev nedlagt af to modspillere - men dommeres fløjte forblev tavs. ØK fik udlignet 5 minutter før pausen, da Jimmy Brammer og Karsten Lund kombinerede sig flot igennem, bolden endte hos Carsten Jacobsen, som scorede sikkert.

I 2. halvleg bølgede spillet frem og tilbage og meget af spillet var præget af tilfældigheder. ØK kom foran efter 10 minutter, da Ulrik Nielsen sendte en bold tæt ind under mål. Bent Markussen fik fikseret Vodskovs målmand så meget, at bolden kunne sejle i mål til en ØK føring på 2-1. 10 minutter senere blev Bent Markussen udvist i 10 minutter og det udnyttede Vodskov prompte: Det efterfølgende frispark blev sendt ind i feltet, hvor en Vodskov spillere headede den i nettet.

Herefter skulle man helt hen i sidste minut inden der skete lidt igen: Ryan Johannesen skubbede urutineret en Vodskov spiller i brystet og blev korrekt præsenteret for det røde kort. Meget uheldigt for en i forvejen tynd ØK trup, som i næste weekend skal til Sulsted.

Også ØKs 2. hold måtte færdigspille kampen med 10 mand, da holdet på udebane mødte B83 fra Skive. Ved stillingen 4-1 til ØK, fik holdets nye målmand Bent Søndergård forevist det røde kort. Dette gav B83 mod på tilværelsen, de fik reduceret til 4-3, men ØK red stormen af og vandt den 3. kamp i træk.

Derimod var der ingen point til 3. holdet. Svend Åge Østers serie 6 tropper kom i et gevaldigt uvejr mod et rigtig godt hold fra Skive kammeraterne. 11-0 blev slutresultatet efter at ØKerne havde været bagud 6-0 ved pausen.

Marv 1