ØK tog søndag aften imod Aalborg Chang. Per Vroue blev testet lige inden kampen, men det viste sig at hans ankelskade var for alvorlig, til at han kunne spille. Derimod regnede de fleste med at se Søren Offersen fit for fight igen, men han klarede kun 15 min. af kampen inden hans skade i låret brød op igen. Ryan Johannesen var tilbage i ØKs forsvar efter udstået karantæne. Inden kampen lagde Aalborg Chang et point foan ØK, så der var lagt op til en jævnbyrdig kamp. 20 min ind i kampen var tilbagevendte Ryan Johannesen uheldig og lave straffespark, som Chang sikkert omsatte i mål. 6 min. ind i 2.halvleg blev det 2-0 ved Changs lynhurtige angriber. Blot 3 min efter scorede Jørgen Stisen til 1-2, så var der igen håb, men ret hurtigt fik Aalborg Chang scoret til 1-3, inden Carsten Lund lavede ØKs sidste mål i den kamp. I allersidste minut blev det 2-4 og altså en god sejr til Aalborg Changs unge hold. ØKs smalle trup kan ikke klare at have så mange skadede spillere stående på sidelinien, på nuværende tidspunkt er Søren Offersen, Bruno og Brian Skovgård og Per Vroue på skadeslisten.
Serie 5 forsætter til gengæld deres sejrsrække, søndag blev det til en 6-0 sejr over Vestsalling. Vestsalling lagde ud med at score et selvmål og så tog ØK ellers fat. De resterende 5 mål blev scoret af 5 forskellige spillere, nemlig Michael Hansen, Mogens Kjær, Peder Østergård, Brian Bak og Ole Svendsen, et udtryk for 2.holdet bredde. Bedste ØK mand var Lars Eriksen.