Kilde: Fjends bladet, 12-05-1999, Forfatter: Joan Hojgaard

Offersen fik gang i målscoringen

Endelig point til ØK

Med et reservespækket mandskab tog ØKs 1. hold lørdag til Svenstrup. Denne gang var også Bent Markussen føjet til skadeslisten, til alles overraskelse var Søren Offersen dog blevet klar. Allerede efter 2 min af kampen måtte sweeper Jimmy Brammer udgå med en forstækning i baglåret, det betød at Per Vroue måtte ned og styre paragrafferne i forsvaret. Ingen af holdene spillede flot fodbold og det blev heller ikke til de store chancer til nogle af holdene. I det 35.min af 1.halvleg scorede Svenstrup til 1-0, da bolden ikke blev ekspederet væk i Øks forsvar. I pausen udgik også Tom Nielsen med en skade og i hans sted fik Lars "Mini" Pedersen sæsondebut på 1.holdet. 12 min ind i halvlegen kom det forløsende mål fra Søren Offersen til 1-1, endelig fik han hul på bylden. Lars Pedersen måtte lidt urimeligt ud i 10 min, da en Svenstrup spiller løb ind i ham, dommeren mente derimod at Lars spændte ben for modspilleren. Jørgen Stisen havde en stor chance i slutningen af kampen men det blev ikke til flere mål så holdene delte point. Næste uges kamp mod St. Restrup er udsat til d. 19/6.

2.holdet vandt igen, denne gang blev det 1-3 over CSKA, Skive. Målscorere var Lars Eriksen, Michael Hansen og Lennart Svendsen. 1