AEDPI (Asociación Estoreña para el Desarollo Integral)
Jorge Mucuá
Arbejdsområde = 120 landsbyer i El Estor. 3 grupper. Hovedparten er Keqchi indianere (tosproglige). Derudover er der en gruppe Poqomchi (tresproglige) og en gruppe Garifuna (ikke mayaer) ved Atlanterhavskysten. De sidste tilhører en af de mest marginaliserede grupper I Guatemala.
Organisationen arbejder primært med Maya ret, fremme af menneskerettigheder og kvinders situation i Izabal-området (El Estor).
Maya ret (sædvaneret): De arbejder for at styrke Mayaernes eget juridiske system. De råder bl.a. over juridiske tolke som taler både keqchi og spansk. De lægger vægt på traditionelle former for fredelig konfliktløsning, som f.eks. ældreråd, mægling, forsoning, forhandling og sanktioner som stemmer overens med den ugerning der er begået. Det handler om at reparere skaden og skabe ligevægt i naturen og universet frem for at straffe for at opnå retfærdighed. (Øje for øje). Maya-ret praktiseres i mange landsbyfælleskaber.
Menneskerettigheder: Det vigtige er at alle sager med brud på menneskerettigheder bliver taget op og at folk gøres bevidste om deres generelle menneskerettigheder.
Kvinders situation: Fokus på kvinders deltagelse på lokalt
plan, El Estor. (Empowerment).
Kommentar: Fredsaftalerne bliver ikke overholdt. Regeringen udviser ikke politisk vilje. Der forekommer stadig brud på menneskerettighederne, som under borgerkrigen, hvor størsteparten af overgrebene blev begået imod den indianske befolkning.
Landkonflikter: Alta Verapaz-området blev ikke koloniseret før meget sent da Dominikanske munke kristnede indianerne. Keqchier ejede deres egen jord indtil 1871 hvor regeringen indført liberale reformer, afskaffede alle fællesjorder og solgte jorden til tyske immigranter til kaffedyrkning. Efter 2. verdenskrig blev mange af tyskerne fordrevet og jorden nationaliseret eller overtaget af militærpersoner. Det området har brug for nu er en landreform der kan give jorden tilbage til Mayaerne og anerkende deres system med fællesjord.
Adegmaya
(Asociación Desarollo Guatemalteco Maya)
Ronaldo Ramirez
Organisationens arbejdsområder er: Demokrati, lederskab og fremme af en demokratisk retsstat.
Demokrati: Det er vigtigt at fremme den demokratiske bevidsthed og sikre fredelig sameksistens mellem de etniske grupper for at Guatemala kan overvinde den autoritære praksis som gennemsyrer alle statsinstitutioner. På hinanden følgende militære og civile regeringer har kun haft et demokratisk ydre og der er flere eksempler på at ét parti har haft den absolutte magt som nu. Demokratiet i Guatemala er en karikatur og der skal investeres mange kræfter og ressourcer for at overkomme den aktuelle situation.
Lederskab: Udvikle demokratiske værdier hos ledere.
En demokratisk retsstat: Guatemala havde en retsstat under borgerkrigen, men den var ikke særlig demokratisk. (eksempler på politiske mord, tortur og forsvindinger.) For at opnå en demokratisk retsstat er det væsentligt at befolkningen lærer deres grundlov at kende og respekterer den. Eksempelvis artikel 4. ”Alle mennesker er lige for loven, kvinder som mænd, og ingen personer må underlægges slaveri”. Et andet eksempel er artikel 46. ”International lov om menneskerettigheder har forret for national lov på området”. Organisationen har derfor udgivet grundloven og strafferetsloven på Keqchi og spansk, og har kørt radiokampagner om internationale rettigheder og oplysning om de to love.
En kommentar til afvisningen af grundlovsreformen i foråret 1999, som skulle kategorisere Guatemala som et multietnisk, flersprogligt og multikulturelt land: Det er svært at ændre noget man ikke kender til. Under kampagnen blev der fremført mange skrækscenarier om etnisk konflikt og en ny borgerkrig, som var med til at folk stemte nej.
For at opnå et repræsentativt demokrati er det vigtigt at folk kender systemet og deltager i den politiske proces. Men det er under alle omstændigheder et svært mål at nå, da mange politikere ikke følger en politisk ideologi, personlige interesser er vigtigere end nationens ve og vel, og korruption og køb af stemmer af en naturlig del af den politiske dagsorden.
Et andet problem med at opnå en demokratisk retsstat er den meget lave og stadigt faldende stemmeprocent. Mistillid til politikerne, analfabetisme og de lange afstande og dårlige transportforhold i landet er blot nogle af årsagerne til dette fænomen.
En kommentar til hærens rolle og deltagelse i f.eks. bygning af veje og skoler: Dette er blot et tegn på den stigende militarisering af landet og et udtryk for militær kontrol i landområderne. Et er at bygge dyre skoler, men noget helt andet er at uddanne lærere til at undervise i disse skoler. Til denne kommentar blev også kædet en anekdote om hærens troværdighed. Hvis en indianer bliver spurgt hvem han tror mest på af guerillaen og militæret, vil han ubetinget svare militæret. Guerillaen lovede bedre forhold, frihed og sociale reformer, men kunne ikke holde noget af det. Militæret lovede at slå hårdt ned på befolkningen hvis de ikke makkede ret, og de holdt i høj grad hvad de lovede. Derfor er hæren mere troværdig.
ADP (Amigos de Desarollo y Paz)
Organisationen arbejder for fremme af demokrati og menneskerettigheder, bl.a. ved at lave radioprogrammer på Keqchi og spansk, ved at uddanne hjælpeborgmestre og lokale ledere, ved at styrke autoriteter til løsning af jordkonflikter, ved at fremme civilsamfundet og ved at støtte menneskerettighedsautoriteter og uddannelse af lærere.
Hvad kan man gøre I fremtiden?: Arbejde med basale rettigheder, radioprogammer, møder med landsbyfælleskaberne og workshops.
NGO’erne arbejder sammen på lokalt plan for ikke at overlappe hinanden på de forskellige indsatsområder. De har
hvert deres arbejdsområde.