Prodeca er en del af Danidas menneskerettighedsprogram. Kontoret blev oprettet i 1992 som en udvidelse af bevillingen til Den Danske Ambassade i Nicaragua. Prodeca arbejder på regionalt plan (dvs. Mellemamerika), med demokrati og menneskerettigheder og samarbejder med såvel offentlige institutioner som regionale og nationale Ngo’er. Programmet har en koordinator placeret i regionen, som er ansvarlig for administration og opfølgning af de enkelte aktiviteter. Prodeca er og er nu i gang med sin 3. fase, som startede i 1998.
Prodeca 3 har 4 arbejdsområder:
1) Retsvæsen
Retshjælpstiltag, som dækker støtte til organisationer, der arbejder med ændring af lovgrundlaget, og støtte til ombudsmanden. Problematikker vedr. ombudsmanden: Hvad er deres mandat, og hvem vælges? I Guatemala har der været en tendens til at ombudsmanden udtaler sig om alt for mange områder.
2) Arbejdsret
Konsekvens af større fokus på økonomiske og sociale rettigheder. Mange overtrædelser finder sted inden for dette felt. Prodeca deltager i trepartsforhandlinger mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
3) Demokratisering og god regeringsførelse
Fremme af deltagerorienteret styre, dialog og øge folkelig deltagelse (specielt oprindelige folks), samt arbejde for større gennemskuelighed og antikorruption
4) Medier
Nyt tema, som er meget vigtigt, da det offentlige rum i høj grad er præget af medierne. I Guatemala har der hidtil kun været lidt fokus på dette emne. Prodeca støtter alternative medier, samt træning til journalister for at øge pluralismen i medieverden. Informationer fra medierne i Guatemala er meget farvede. Medierne er privat ejet og repræsenterer således særlige interesser. Alle store Tv-kanaler er ejet af den samme person, en velhavende mexicansk forretningsmand. Generelt er de fleste aviser meget regeringskritiske men præget af kommercielle interesser. Blandt befolkningen er der meget lav bevidsthed om disse problemer. TV, specielt nyhederne er meget dårlige og unuancerede. Der foregår en krig mellem TV og aviser vedrørende deres forhold til regeringen, men begge medier er ukritiske mod erhvervslivet.
Prodeca yder primært økonomisk støtte til organisationer og projekter. De mest lokalt forankrede organisationer er de sværeste at samarbejde med og kræver meget dialog. I den nuværende fase går støtten primært til styrkelse af demokratiet, styrkelse af civilsamfundet, støtte til oprindelige folks rettigheder og forsoning.
Den danske overgangsbistand til Guatemala i perioden 1997-2001 er på 100 millioner kr. og fordelt på tre områder:
Prodeca var med til at danne COPMAGUA i sin tid. I begyndelsen væltede det ind med donorstøtte til COPMAGUA. COPMAGUA er paraplyorganisation for adskillige indianske organisationer og koordinerer indianernes deltagelse i fredsprocessen. Da COPMAGUA blev etableret i 1994, havde den 5 indianske organisationer som medlem. Senere nåede paraplyorganisationen op på et medlemstal på 517 indianske organisationer/grupper. Disse blev delt op i 5 paraplyorganisationer, 3 havde en fortid i URNG, og fokuserede derfor på klassekampen i Guatemala. De sidste 2 fokuserede derimod på indianernes rettigheder og havde dermed en mere kulturel indgangsvinkel til samfundsproblemerne. Dette skabte konflikt mellem de to grupper i COPMAGUA. Med tiden mistede COPMAGUA forbindelsen til sine baser, det var blevet for topstyret, hvilket resulterede i en splittelse af organisationen i 2000. Et nyt COPMAGUA opstod derefter men består nu kun af de 3 organisationer fra URNG, samt nogle nytilkomne. De fleste indianske organisationer er nu ret små, og ikke særlig demokratisk indrettede
Kronologisk oversigt
PAN regeringen var netop valgt ind kort før underskrivelsen af fredsaftalerne. Da der ikke længere var væbnet konflikt på dette tidspunkt, var guerillaen svagt stillet og fik ikke så meget magt, som det var tilfældet i El Salvador. Fredsaftalerne er meget omfattende på papiret og består både af en udviklings- og demokratiseringsplan for Guatemala. Aftalerne er dog ikke særlig detaljerede og har derfor været problematiske at implementere.
Mordet på Gerardi
3 militærfolk samt en præst dømt for mordet på biskoppen. Men den forudgående proces var kritisabel og mangelful. Man fik sandsynligvis fat i de rigtige, men på den forkerte måde, så de mistænkte blev dømt på et svagt grundlag.
CEH
Sandhedskommissionen måtte ikke nævne navne i deres rapport, men definerede hvilke dele af militæret, som havde været involveret i menneskerettighedskrænkelser. Der blev dog ikke fulgt op på rapporten, og Rios Monnt, som var præsident under de mest blodige år i Guatemala i starten af firserne, leder endda Kongressen i dag og styrer i realiteten landet.
Consulta Popular
50 forslag til ændring af Grundloven blev fremlagt og fordelt på 4 spørgsmål, som blev sendt til valg blandt befolkningen i 1999. Fokus blev lagt på skabelsen af en multikulturel stat. Resultatet blev et nej med kun 19% folkelig deltagelse.
Skræmmekampagner blev kørt i medierne:
Skræmmekampagnen virkede, så det var ikke muligt at samle bred folkelig opbakning om fredsaftalerne. Der blev hermed stemt nej til legitimisering af sædvaneret, samt en ændring af militærets rolle. Nejet betød, at regeringen kunne afvise fremtidige diskussioner om disse emner.
1999 valget var et anti-PAN valg pga. skuffelse over manglende resultater. FRG er et meget konservativt parti med Rios Monnt i spidsen. På trods af sit rædselsregime i starten af 80erne, er han af mange anset som Guatemalas redningsmand, da han under borgerkrigen mobiliserede befolkningen i selvforsvarspatruljer (PAC). Præsidentkandidaten Portillo har tidligere myrdet to mennesker i ’selvforsvar’. Dette blev dog under kampagnen vendt til noget positivt, da han således fremstod som en stærk mand, der både kunne og ville forsvare Guatemala for enhver pris. PAN faldt pga. et større antal korruptionsskandaler. FRG er en populistisk regering og besidder ikke den store kapacitet. Partiet vandt først og fremmest på at være det eneste alternativ til PAN. Officielt meddelte FRG ved dens indtrædelse, at partiet går ind for Fredsaftalerne, men der har ikke været meget fremgang at spore siden dens tiltrædelse.
I April 2000 oplevede FRG sin første krise. En buskrise brød ud pga. betragtelig forhøjelse af buspriserne. I oktober 2000 kom Guategate. Et lovforslag om forhøjelse af afgifter på alkoholiske drikke blev vedtaget, men dette forslag blev efterfølgende ændret uden for salen. 24 parlamentsmedlemmer er anklaget i denne sag men er ikke blevet suspenderede.
Pacto fiscal blev fremlagt og underskrevet i februar 2000, men havde ikke støtte fra partierne. I forbindelse med fredsprocessen har der været et stort internationalt pres for at hæve skatten, som stadig er meget lav i Guatemala. Da FRG har haft problemer med at komme igennem med en skatteændring, og regeringen har brug for finanser, er momsen netop blevet hævet med 2%, afgifter på alkohol er forhøjede, og strengere straffe er indført til skattesnydere. Men størstedelen af befolkningen er imod ændringerne af forskellige grunde, overvejende pga.:
International indflydelse bevirkede, at Fredsaftalen blev meget bred og omfattende. Folk er interesserede i sikkerhed og udvikling men mener, at internationale organisationer styrer Fredsaftalerne. Det internationale samarbejde er ikke særlig transparent, hver organisation har sine egne mål. FN tager sig af samarbejdet med regeringen og mange FN organisationer er repræsenteret i Guatemala. Minugua, som overvåger implementeringen af Fredsaftalerne, er en vigtig repræsentant i landet, og deres tilstedeværelse har haft stor betydning for processen. Minugua var involveret i Pacto Fiscal, og deres rapporter bruges som referencepunkt for fredsprocessen. Minugua har stor kapacitet via sine mange eksperter. Det har dog været problematisk både at verificere og implementere aftalerne. Missionen bliver nu løbende skåret ned. Generelt er koordinationen mellem FN’s organer utrolig dårlig. Guatemala er dog anset som et forholdsvist godt eksempel på koordinering, selv om der eksisterer problemer mellem UNDP og Minugua. Mange programmer, specielt UNDP’s, er forsinkede. UNDP er utrolig bureaukratisk og uigennemskuelig. Organisationen spiller ligeledes en svær rolle, da den forsøger at samarbejde med regeringen uden at være en del af den.
Fredsprocessen og tilstedeværelsen af internationale organisationer har bidraget til etableringen af mange Ngo’er i Guatemala. Dette har gjort indianerne mere synlige i landet. De fleste Ngo’er er dog ledet af en karismatisk leder, hvilket gør dem meget skrøbelige, da deres eksistens ofte afhænger af denne ene person. Korruption er et velkendt fænomen blandt Ngo’erne i Guatemala og kommer til udtryk som reel svindel og dårlig management. Der eksisterer mange forskellige agendaer blandt Ngo’erne. De fleste vil hellere have deres egne projekter frem for at samarbejde. Ngo’erne skal ligeledes igennem en omstillingsproces. Før arbejdede i det skjulte i opposition til styret, nu skal der arbejdes for fred, og de skal omstille sig til at have en mere konstruktiv rolle i processen.
De politiske partier i Guatemala er ikke repræsentative for den brede befolkning, hvilket er problematisk for demokratiet. Civilsamfundsorganisationerne er heller ikke ansvarlige over for befolkningen. Derfor er der ikke rykket grundlæggende ved de problemer, som lå til grund for konflikten: indianernes vilkår, jordkonflikten, skattesystemet og menneskerettighederne. Der har været forsøg på at danne et Mayaparti, men Mayaerne er meget forskellige. En organisering af mayaerne og dannelse af nye troværdige partier er dog et meget vigtigt emne i Guatemala, da der mangler balance mellem grupperne i landet.
Dansk overgangsbistand til Guatemala befinder sig i en afsluttende fase. Den manglende politisk vilje i landet betyder, at der ikke er sket de store fremskridt. De sidste 10 millioner, som Prodeca råder over, skal anvendes på følgende områder: Skattesystemet, Jordproblematikken, Opfølgning på CEH, samt en forbedring af indianernes deltagelse i de politiske processer.