Oplæg: Carlos Sarti
Referent: Mike van der Poel
Til orientering: PROPAZ er en forkortelse for ”Cultura de diálogo:
Desarollo de recursos para la Construcción de la Paz” og er et program iværksat
af Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).
Udleveret materiale: Folderen ”PROPAZ – contributing to Peacebuilding
in Guatemala”.
Formålet med PROPAZ er
skabelsen af ressourcer for at bygge freden i Guatemala.
Historisk introduktion:
Væbnet konflikt i Guatemala
i 36 år. Hele den sociale, politiske og kulturelle orden forstyrret af dette.
Staten kæmpede mod sit eget folk. Dette var en typisk konflikt af den kolde
krig. USA og Sovjet Unionen forsøgte at tilkæmpe sig verdensherredømme. Men
Guatemalas konflikt har også dybe
nationale rødder. I århundreder har landets ledelse praktiseret racisme mod den
oprindelige befolkning. Ladinoer er ikke
et oprindeligt folk. I 1954 fik Guatemala en regering, som ønskede
forandringer. Men denne regering blev væltet ved en revolution sponsoreret af
USA. Dette resulterede i en stærk guerilla, som opererede fra 1960 til 1996. I
halvfemserne indledtes en række forhandlinger mellem guerillaen og regeringen.
Det internationale samfund deltog. Først Spanien og Colombia. Derefter også USA
og FN. Ved den endelige fredsaftales indgåelse skabte FN MINUGUA for at
kontrollere fredsprocessen. Guatemala oplevede stor international sympati. De
nordiske lande spillede en meget vigtig rolle. De financierer vores program.
Sammenslutningen af amerikanske stater bidrog også til freden. Vi har flere
programmer:
·
Sikre frie valg
·
Forbedre management
·
Fjernelse af
landminer (placeret af begge parter. Placering af minefelter ikke længere
kendt.)
·
”Fredskultur”:
Forsøge at skabe nærhed og sammenhørighed mellem regering og fagforeninger,
bønder, osv.
Spørgsmål (Charlotte): Hvordan gør I det?
Svar: Vi arbejder på to områder:
·
Træning og opbygning
af human ressources. Efter 36 års borgerkrig hersker en kultur af
autoritarisme, som ikke er følsom overfor behovet for dialog. Det drejer sig
ikke om at glemme fortiden, men at forstå den. Vi har træningsprogrammer på
flere niveauer. [her nåede referenten ikke at få noteret de forskellige
niveauer]
·
Fremme dialog
processer. Fredsaftalerne skabte en række processer. Paritets kommissioner har
to parter: Staten og civilsamfundet. Eksempel: Landspørgsmålet er det største
problem i Guatemala. En stærk mistillid gjorde det vanskeligt for denne
paritets kommission at virke. Vi hjalp de to parter til at komme til at tale
med hinanden.
Guatemalas konflikt var
mere voldsom i landområder. For eksempel fandt vi tre landsbyer, som var dybt
involveret i konflikten, og arbejdede med dem. Vi diskuterer ikke emnet for
uenigheden men snarere processerne. Vi er en bro, som kan bringe parterne
sammen.
Vi skal være meget
forsigtige: Begge sider ønsker at mellemmanden støtter dem. Nogle gange oplever
vi angreb fra begge sider. Nogle principper vi arbejder efter:
·
Vi skal respektere
parterne, deres kultur og måder at forhandle på. Vi forsøger altid at tilpasse
vores intervention, så den passer til parterne.
·
Vi tager ikke parti
for nogen af siderne.
·
Inklusion: Hvis der
er mere end to parter i en konflikt skal alle inddrages.
·
Vi løser ikke
konflikten, men forbedrer forholdet mellem parterne. Hvis konflikten løses uden at parternes forhold forbedres vil
nye konflikter opstå senere.
I et land med så stærk
polarisering kan man godt blive frustreret! Vi har en langsigtet vision. På 4-5
år kan landet ikke ændres. Et skift til demokratisk kultur tager lang tid.
Dette er til forskel fra andre projekter som arbejder med kortere
tidshorisonter.
Spørgsmål (Karen): Vi har besøgt andre steder og politiske
bevægelser. Hvordan var demokratiet i Guatemala før krigen? Det ser ud som om
at alle parter kæmper for deres egne interesser. Er der partier som har en
vision for landet som helhed?
Svar: Før krigen var Guatemala en banan
republik! Altid diktatorer støttede af fx producenter af kaffe, sukker osv.
Folket altid marginaliseret. Måske har der været valg, men mellem militærets
kandidater. Desuden valgsvindel, kup osv. Når konflikten skærpes taber
midterpartierne altid i forhold til polerne. Derfor er der få midtsøgende
partier. Guatemalas udfordring at finde mellemvejen. At søge fælles interesser.
Efter fredsaftalerne sameksisterer nye demokratiske strukturer sammen med
autoritarismen.
Når man læser aviserne i
dag taler alle om fred men fra forskellige perspektiver. Der er dog nogle som
er begyndt at tale om multikulturalitet osv.
Spørgsmål (Charlotte): I valgte 3 landsbyer. Hvad var resultatet? Andet
spørgsmål: Guatemala har ikke dømt nogle af de ansvarlige fra krigen. Arbejder
Deres organisation for at det skal ske?
Svar: For det første: Vi lagde grundlaget for en forsoning og tolerance på et
lokalt niveau. Vores indsats har dog været frustreret. Vi arbejdede i området
3,5 år. Men nye konflikter er dukket op. Måske skulle vi have blevet længere.
For det andet:
Fredsaftalerne skabte kommissionen for historisk afklaring. Den arbejdede i tre
år og udgav en meget afgørende rapport, som talte om folkemord. 80% af ofrene
var den oprindelige befolkning. Meget mindre antal forbrydelser begået af
guerillaen. Rapporten anbefalede retssag mod de ansvarlige, men regeringen har
ikke handlet. Eftersom vi kun arbejder med processer kan vi ikke arbejde for
sådanne retsager.
Spørgsmål (Asger): Ser De konflikten som social eller kulturel?
Svar: Begge dele. 2% af befolkningen ejer 90% af landet, og dette udgør en
økonomisk årsag. På det sociale område: Ekskluderingen af venstreorienterede
partier. På det kulturelle område: Marginaliseringen af oprindelige folk.
Guerillaen arbejdede hovedsagelig i områder domineret af oprindelige folk.
Dette medførte at krigen blev en krig mod oprindelige folk.
Spørgsmål (Karen): Hvilken rolle spillede Guatemala for USA i forhold
til Cuba? Hvilken rolle spiller afslutningen af den kolde krig for Guatemala?
Hjælper FN’s tilstedeværelse?
Svar: Fra 1994 til 1954 var Guatemala demokratisk ledet med en regering som havde
tendens til sympati for Sovjet Unionen. USA invaderer 5 år før Cubas
revolution. Latinamerika oplever en ekstrem polarisering. USA's forsøg på
invasion af Cuba 1961-62 var delvis fra baser i Guatemala. Omvendt er
Guatemalas guerilla trænet i Cuba og har modtaget støtte fra Cuba og Sovjet
Unionen. Mange europæiske lande forholdt sig neutrale. CONTADORA – latin
amerikansk gruppe af lande var meget bekymrede for at USA skulle invadere
Centralamerika. Afslutningen af den kolde krig gav plads til fredsprocessen.
Spørgsmål (Kirstine): Hvordan er Deres forhold til regeringen?
Svar: Vores program skal ikke være en støtte af regeringen. Dette har skabt nogle
spændinger. Vi bliver nødt til at være meget diplomatiske for at bevare
neutraliteten. Vi er upartiske. Ikke imod regeringen. Politiske og sociale
organisationer kan være intolerante, men vi må leve med det.
Spørgsmål (Robert): Har I forsøgt at skabe dialog mellem militæret og
den oprindelige befolkning?
Svar: Nej. Vi har ikke arbejdet med de direkte modstandere i krigen. Dette er
stadig for tidligt.
Spørgsmål (Kirstine): Er det ikke vanskeligt at forblive upartisk?
Svar: En metafor: Syltetøjet klæber altid til den ene side af sandwichen! Vi er ikke neutrale men upartiske. Upartiskhed er en professionel attitude.