1. oplæg:
Juan Carlos Sierra: formand for matrikulerings departementet
·
Fredsaftalerne og
matrikulering
o
Historisk er ligger
roden i konflikter i Guatemala i spm. om jord
o
Enden på konflikten
i 1996: to aftaler af betydning
·
Oprindelige folks
rettigheder og identitet
·
socioøkonomiske
aspekter og landbrugssituationen
·
pkt. 38 etablerer et
matrikulerings/registreringssystem for jord
·
Institutioner
·
Sepaz
·
Fontierra
·
Fondo de Catastro
·
ING
·
Ministerio
de Agricultura (MAGA)
·
Impuesto
terirtorial
·
Contierra
·
MFP
·
Registro de
propiedad
o
Ovenstående
institutioner koopererer under UTJ (Technical-Judicial Unit), som kanaliserer
bestræbelserne om jordspørgsmål på nationalt niveau.
o
Tre specifikke institutioner af betydning:
·
Fontierra
·
Fondo de Catastro
·
Contierra
o
Operationelle
aspekter i regionale pilotprojekter:
·
E.g. Verapaz
projekter, som er støttet af forskellige lnade/organisationer (2
matrikuleringszoner i hhv. Purulha (Baja Verapaz), og i Santa Cruz (Alta
Verapaz)
·
Men hvad er UTJ
(Technical-Judicial Unit) egentlig?
o
Definition: Kontor
under MAGA (Landbrugs- og fødevareministeriet) som skal følge regeringens
politikker relateret til jord og matrikulering
·
Hvad er
matrikulering (catastro) egentlig?
o
Definition: Teknisk
process hvorved man opnår legal og territorial information for at opmålingen og
registreringen af et jordlod skal være i overensstemmelse med situationen.
·
Matrikulering i
Verapaz regionen
o
Der laves målinger i
Purulha og Santa Cruz
·
Sta. Cruz er der
ikke stor efterspørgsel fra samfundene: La Municipalidad har ikke givet klar
info, og der er en vis mistro mod Protierra.
·
Purulha: Der er en
stor efterspørgsel for Protierra.
o
Fremtidige målinger:
Bartolomé de las Casas og Chisec.
·
Hvorfor nødvendige
med jordlod/matrikulering
o
Borders
and posts undefined
o
Overlap
of boundaries
o
Moved
borders
o
Taking
over land
o
Double
title to some land
o
Uncertain
surface
2.
oplæg:
·
Først en forståelse
af hvad matrikulering egentlig er, helt tilbage til 4000 BC.
·
Oprindelige folk
(Maya - Kek’chi) har et anderledes syn på spm om jord og matrikulering.
o
Der findes en
indbygget frygt for at blive checket/kontrolleret
o
Der er forskellige
traditioner vedr. adgangen til jord.
·
Problemer ved
jord-besiddelse:
o
Fincas:
·
Folk er blevet
fordrevet
·
Jordopmålingerne er
blevet rettet
·
Der er ikke
etableret klare grænser
·
Grænserne mellem
jordlodder er ukendte.
o
Legale problemer:
·
Der gøres ikke brug
af el Derecho Consuetudinario (oprindelige folks ret)
·
Kun op mod 40% af
jorden er registreret
·
Der er ingen
opdatering af registrene over jord
·
Double registrering
·
Upræcis legal oplag
·
Ingen kendskab til
loven om legal registrering
·
Land-invasioner
·
bureaukrati
o
Nuværende problemer:
·
Flytningen af
opmålingsmærkerne
·
Fortrængelse af
arbejdere
·
Double-registrering
·
Ingen definerede
grænser
o
(Det er ovenstående
problemer som skaber jordkonflikterne i Guatemala)
·
Formål ved
matrikulering:
o
Placering af mærker
som er blevet ødelagt eller mistet
o
Erstatning af mærker
som overlapper eller er blevet flyttet
o
Sætte en ende på
jordkonflikter
·
Fordele ved matrikulering
o
Udvikling
o
Økonomiske fordele
o
Juridiske fordele
o
Veldefinerede
grænser af jord for fremtidige generationer
o
Klarhed i ejerskab
af jord
·
Behov i det fortsatte arbejde med matrikulering
o
Finansiering
o
Massive
kommunikationsmuligheder
o
Folkelig deltagelse
·
Svært pga. manglende
tillid og frygt
·
Interne problemer
mht. projekterne
o
Bistand gives kun af
Tyskland
o
Manglende støtte fra
regeringen
o
Manglende teknisk
udstyr
o
Den triste realitet
er størrelsen af jord problemet i Alta Verapaz
3.
oplæg:
Silvia: social management and promotion
·
Matrikulering:
teknisk værktøj til at formulere spm om jordejerskab (strategi indenfor
fredsaftalerne)
o
Strategi skulle lede
til forstærkningen af af ejerskabslovgivning samt klart ejerskab
·
Strategi om social
promovering
o
Vigtig pga. den eksisterende
mentalitet ude i samfundene
o
Socialisering:
·
Accept gennem en aftale med la Municipalidad
·
Møder: poligoner, de
lokale myndigheder, samt ejere af jordlodder til matrikulering
·
Afhængigt af
resultater ved møder, skal folk spørges og hjemme-besøg foretages
·
I landområder: møder
med ledere i samfundene
o
Divulgation
·
Information om
arbejdet/lovgivning
·
Posters (3 sprog:
spansk, Kek’chi, poq’om)
·
Løbeblade
·
Skuespil i
lokalsamfundene
·
Kommunikation:
·
Interviews:
pre-field og post-field
·
Hensyn til folks
sproglige niveau (simpelt sprog)
Spørgsmål:
Q: Hvorfor er det i de
urbane områder der er sket flest fremskridt? Er det ikke mere nødvendigt i
landet?
-Målene med projekterne
er et komplet register, pga. alle de uklarheder der er i den aktuelle
registrering. Problmerne må løses i alle områder.
-Problemerne i landet er
større, og der er brug for mere dialog. Der er desuden geografiske
begrænsninger. Hvilket gør processen på landet mere besværlig
Q: Med den nuværende
fremgang, hvornår forvnetes det at blive færdig?
-Topografien i de
forskellige geografiske områder gør at
dette er forskelligt fra område til område. Sta. Cruz tog et år, og Alta
Verapaz regnes med at tage 2 år endnu.
Q: mht. folks frygt for
regsitrering; skyldes dette at man er bange for at betale skatter?
-
-Meget lidt er
vitterligt registreret.
-Når man taler med folk,
prøver man at forklare dem at det ikke drejer sig om et spørgsmål om skatter,
men om at garantere deres ejerskab af land og rettigheder.
-I Guatemala kan mange
mennesker ikke se fordelene ved at betale skat. Der er ingen kultur for at
betale skat.
Q: Er Mayaernes
kosmovision på nogen måde i konflikt med privat ejerskab af jord?
-Nej
Q: Hvilket udststyr har I
til målinger?
-To takimetre (til
byområder)
Én GPS (til landområder)
-26 staff-medlemmer
samlet mellem hovedkontor og felt.
Q: Hvor lang tid vil
projektet vare?
-På nationalt niveau op
mod 20 år per region.
-Med den begrænsede
ressourcegrundlag planlægges kun 1 år frem.
-Der bør være flere
pilotprojekter, og håbet er at sprede aktiviteterne til flere områder.
Q: Hvad er relationerne
mellem Mayaerne og jorden?
-Jord er gået i arv.
Landet tilhører Gud, og er derfor til de fattige som arbejder og dyrker landet.
Relionen er tæt forbundet med naturen, og de frygter i særdeles grad registrering
pga. frygt for at landet vil blive taget fra dem.
-Matrikulering til registrering og give de indfødte kort over deres land
spom de kan bruge for at sikre deres ejerskab.
Q: Er Mayaernes land forbundet med individuel eller kommunal ejerskab?
-landområder: registreringen sker ofte for hele samfundet.
-De fleste jordlodder i landområderne er kommunalt ejet.
Q: Hvis i et samfund
nogen ikke ønsker registrering – hvordan gør I så?
-Vi kan ikke tvinge dem
til registrering. AL registrering skal ske med samtykke.
Q: Hvoirdan er proceduren
ved at løse registrering af små jordlodder?
-Papirer studereres mht.
ejerskab og hvem der har boet der. Møder arrangeres mellem ”ejerne”.
Q: Hvad hvis dcer ikke er
en løsning på konflikten?
-Man fortsætter
konsultationer mellem alle naboer i samfundet.
-Nogen lades det gå
videre til Contierra.