Politisk analyse af Guatemala

 

Referent: Asger Juhl

Et land i krise.

 

Først slår jeg fast at fredsaftalerne er i krise. Her er en regering med inkompetente medlemmer.

Menneskerettighedssituationen går ned af bakke.

 

Op til i dag kan man ikke forvente sig meget af fredsprocessen. Desværre, for fredsprocessens dagsorden er det eneste håb for Guatemala.

Den inkompetente regering har ført landet ind i en blindgyde.

 

Inkompetent regering

Regeringen er så inkompetent at den med det ellers populære anti-analfabetismeprogram skaber et nationalt oprør (ikke et voldeligt oprør). Regeringen påtvang befolkningen sit program til trods for den folkelige vilje til at lære at læse og skrive. Dvs. at programmet var dårligt.

Når regeringens metoder ikke accepteres af befolkningen, er det fordi, regeringen gør tingene forkert.

 

 

I forhold til fredsprocessen var 300-400 forholdsregler nødvendige for at opnå fred. Men en Minugua rapport fra 1999 siger at 32 % af fredsaftalerne er opfyldt, og siden er intet opnået.

Det er kun numre. Det grundlæggende problem er det politiske klima. En fredsproces er umulig i et land med konstant politisk konflikt.

 

Et eksempel: for to måneder siden udråbte man våbentilstand i 48 timer i et distrikt. Den satte dele af loven ud af kraft (fx menneskerettigheder). Det siger noget om dialog med regeringen.

 

Andet eksempel: den 1. August var der få tusinde mennesker på gaden og små sammenstød. Folk brænder en kongresmands hus ned. Er dette nok til at erklære våbentilstand?, nej, jævnfør situationen på topmødet i Gøteborg i sommers.

Her er staten mere autoritativ og undertrykkende end andre steder.

 

Statens undertrykkende natur hindrer den i at skabe fred.

 

 

Fredsaftaler.

Fredsaftalerne indeholder ikke store landbrugsreformer. Alligevel vil dele af aftalen resultere i mindre spændinger. Landbrugsproblemet er det største problem og har ikke fundet sin løsning endnu. Det har været diskuteret i fem år af blandt andre CAONAPAZ, SEAR, COPRERE, CONTIERRA, kirken og NGO'erne.

Jeg tror at contierra vil fortælle jer at freden er på vej, men de sange er sunget længe. Det passer ikke.

I processen deltager statslige sektorer, internationale sektorer, der siger at vi går fremad. Det siger de for at retfærdiggøre projekter og programmer. Processen og landet er på forkert kurs.

 

En dag springer situationen fra at være et problem til en krise.

 

 

Menneskerettigheder.

Militærfolk og Rios Mont blev anklaget for folkemord af familier af ofre. Disse familier skabte en forening, hvis formand for nylig blev tæsket halvt fordærvet. Et direkte angreb fra militæret.

Personligt har jeg modtaget dødstrusler siden sidste uge.

Dete er en vankskelig situation.

 

 

Med den politiske og menneskeretslige situation skaber vi grobund for en væbnet konflikt påny.

 

Svar på spørgsmål

Landet kan ikke organisere sig mod undertrykkerne pga. Manglende politisk tradition. Folk kender ikke ders rettigheder.

 

Den europæiske politiske elite kan ikke gennemtvinge fred i Guatemala som de gjorde i Joguslavien med Milosevic. Jeg ville gerne have at en europæisk jet kom og hentede Rios Mont og anklagede ham for folkemord, tage ham til Haag, men det sker ikke. Det er for langt væk.

Hvad gør at nogle dømmes og andre ikke, i disse sager? Jeg spørger jer.

Findes der mere og mindre alvorlige folkemord og diktatorer?