Hans Tausen - ungdom og uddannelse

Kilde: Torben Svendrup: Hans Tausen Den danske Luther. side 82ff

"I Ribe Domkirke forfattede Hans Tausens svigersøn et gravskrift over sin svigerfader, der var hans forgænger på bispestolen i Ribe. Dette gravskrift er den eneste kilde, der oplyser om Tausens fødsel. Hans Tausen blev ifølge gravskriften født i 1494 i landsbyen Birkende på Fyn. Den præcise dato kendes ikke!

I 1590, knapt 100 år efter Hans Tausens fødsel, blev der på latinskolen i Ribe holdt en øvelsestale på latin om Hans Tausens levned, som er bevaret i Det kongelige Biblioteks håndskriftssamling. Denne kilde er naturligvis ikke en synderlig sikker kilde, som man kan sætte for megen lid til. Der er tale om en øvelsestale - dvs. at den unge mand, der holdt den, godt kan have brugt fantasien for at gøre talen mere formfuldent. Omvendt blev den holdt i Tausens hjemby kun 29 år efter hans død, så der må være en vis konsensus, hvad angår Tausens liv, man ikke kunne sætte sig ud over. Men hvad der er fri fantasi, og hvad "man i Ribe" vidste om Tausen, ved vi ikke.

Talen fortæller os, at Tausens mor hed Catharina (Karen) og tilhørte slægten Tausen, "som ikke var et ukendt navn på det sted". Disse oplysninger om slægten fortsætter med, at eleven fortæller, at der stadig lever en del ansete bønder af slægten, og nogle har måske fået arbejde inden for stat og kirke.

Men hvad hed faderen? Antagelserne om, at han hed Tage, kan vi roligt afvise. Navnet Tausen er ikke et normalt slægtsnavn dannet af faderens fornavn. Det kan vi også se, når Tausen eller andre samtidige skriver navnet på latin. Skulle man skrive Tages søn (Tagesen), så ville man skrive Tagonis - i stedet skriver man Tausanus.

Men et andet sted får vi måske et fingerpeg om, hvad hans fader hed. En af dem, der havde siddet til doms over Hans Tausen, omtaler ham kort efter dommens afsigelse i 1533 i et brev til en slægtning, og i dette brev kaldes han Hans Markvorsen, hvilket kan tyde på, at faderens navn har været Markvad eller Markus. Om man kan fæste lid til disse oplysninger, er en anden sag. I øvelsestalen fortælles f.eks. også, at Tausen blev født i 1498, altså i modstrid med gravskriften. Om det er, fordi eleven har skrevet forkert, ikke lavet ordentlig efterforskning eller har haft nogle oplysninger, som gjorde, at han anså gravskriften for at være forkert, ved vi ikke. Se slægtstavle Markus og Karen Tausen og deres efterkommere

Tausens barndom ved vi intet sikkert om. Det er gået ind i traditionen, at Hans gik bag ploven som dreng, og det er da også sandsynligt, men vi ved intet derom. Ligesom historien om, at hans fader var smed, er det helt overladt til vor fantasi at vurdere, om det er rigtigt.

På et meget tidligt tidspunkt cirkulerede der også en historie om, at han på samme måde som Morten Brørup skulle have fået bank af sin fader, hvorefter han var løbet hjemmefra. I en gammel udateret årstalsliste i Det kongelige Biblioteks Håndskriftssamling anføres det, at faderen skulle have slået ham i 1506, hvorefter han løb hjemmefra. Men det eneste rigtige er at konstatere, at vi intet kender til hans barndom, selv hans fødselsår kan der rejses tvivl om.

Historien om, at han skulle have fået bank og være rendt af huse, er usandsynlig af flere grunde. Bl.a. af den grund at gode tørre tæv var den almene måde at opdrage på. Hvis alle, der fik bank skulle være rendt af huse, så havde ingen børn boet hjemme. Desuden var det en forklaringsform, som ofte blev brugt til at forklare, at børn fik en uddannelse - det var i virkeligheden en slags vandrehistorie.

At vor viden om Tausens barndom er så ringe, er der intet usædvanligt i, for vor reelle viden om enkeltpersoner i middelalderen er meget begrænset. Det gælder også, når blikket vendes mod fyrsterne. En meget stor del af den viden, vi bilder os ind at have, er efterrationaliseringer, og ikke funderet i det historiske kildemateriale.

Men skal man prøve at sammenholde den begrænsede viden, vi har om Tausens slægt og fødsel, så vil en fornuftig sammenstilling af de få kilder, vi har, give os følgende oplysninger. Hans Tausen er født i Birkende på Fyn, formodentlig i 1494. Hans moder hed Catharina, og noget tyder på at faderen hed Markvad eller Markus. Tausens navn og senere livsforløb indikerer, at han ikke var af bondeslægt, men var af lavadelig slægt.

Det sen middelalderlige skolesystem adskiller sig på alle punkter fra vort. Et af hovedformålene med undervisningen var at give et så solidt kendskab til latin, at eleven kunne følge med i den videre undervisning. Derudover krævede man, at børnene lærte enkelte ting på dansk, bl.a. Fader Vor. Generelt var pædagogikken, hvis der overhovedet kan tales om pædagogik, at lærdom skulle terpes ind i børnene. Det er helt sikkert, at ophavsmanden til de kalkmalerier, vi har bevaret af skolelærere, har trukket på erfaringer fra sin samtid, når han udstyrer skolelæreren med ferle og ris.

Netop i reformationstiden begyndte en debat om, hvordan skolerne skulle fungere, og en af dem, der bidrog mest hertil, var Christiern Pedersen. han vendte sig dels imod de forældede lærebøger, f.eks. Peder Låles ordsprog, som blev læst på dansk og latin, og dels imod brutaliteten i skolerne. Denne kritik af skolesystemet var bl.a. grunden til, at Christian den 2. lavede en ny lovgivning for skolen.

Nok med rette anses kannikken fra Lund, Christiern Pedersen, for en af hovedmændene bag denne ændring i det danske samfund. Tankerne og holdningerne i udkastet ligger så tæt på de holdninger, der afspejles i Christiern Pedersens skriverier om skolen, at det virker sandsynligt. Men også efter Skoleloven fortsatte debaten om skolen, og i 1531 udgav Christiern Pedersen sit berømte skrift om, hvordan skolen burde organiseres. Skriftet er stærkt præget af, at den katolske kirke var på vej ud af det danske samfund. I skriftet fremhæver Christiern Pedersen således, at nu må borgerne have råd til at bekoste nogle ordentlige skoler, da de ikke længere skal betale de mange penninge til kirke og klostre for messer, årstider, afladsbreve osv. Men selvom skriftet kom en række år efter Christian den 2.s lovgivning, fastholdt Christiern Pedersen sine oprindelige tanker - f.eks. anvendelse af en pædagogik, som skulle være mindre voldelig over for eleverne.

Vor viden om Tausen begynder i virkeligheden først for alvor med hans skolegang, og selv her er der ganske god plads til gisninger. Vi ved, at han kom i skole i Odense, men vi ved ikke i hvilken. Ofte er det blevet anført, at det var Johannittermunkenes skole, men vi ved intet sikkert herom.

Ifølge et gammelt håndskrift kom han fra skolen i Odense til en skole i Slagelse. Om det er rigtigt, ved vi heller ikke med sikkerhed, men vi ved, at Hans Tausen dukker op som munk i Johannitterklosteret i Antvorskov - lige uden for Slagelse.

Hans Tausen blev Johannittermunk, desværre ved vi ikke, hvorfor han blev det. Der er mange paralleller mellem Luthers og Tausens liv, men vi har intet fået overleveret, der tyder på, at han blev munk p.g.a. en sjælelig krise. Havde det været tilfældet, ville han formodeltlig have skrevet herom, ikke mindst fordi han senere skrev om, hvorfor han forlod det: nemlig fordi det at være i kloster lå meget langt fra det klosterløfte, som han havde aflagt. Tausen skrev, at han havde forladt klostret med god grund. Han havde lovet fattigdom, og var i stedet kommet til at bo i store kostelige stenhuse, kongelige paladser - og havde spist og drukket fyrsteligt, og stort set ikke arbejdet.

Men heri ligger der jo dog en del af en begrundelse for at gå i kloster; nemlig opfyldelsen af det middelalderlige fromhedsideal - gennem bøn og askese at forøge antallet af gode gerninger på jorden. Ud fra Tausens egne kommentarer kan vi formodentlig slutte, at Tausen var gået i kloster ud fra ønsket om at øge antallet af gode gerninger - altså helt i tidens ånd.

Herudover tyder alt også på, at Tausen har haft lyst til at studere, og var det det, han ville, ja så var klostervejen en oplagt mulighed. Under alle omstændigheder kom han til at studere ved et af de anerkendte universiteter i Nordeuropa, universitetet i Rostock, som var et lidt gammeldags universitet, der helt fulgte den skolastiske ånd.

Hans Tausen blev immatrikuleret i november 1516 under navnet Johannes Tasen de Selandia, og han studerede "de frie kunster" (artes liberales). Studiet hvilede stærkt på læsning af de antikke forfattere, især på Aristoteles, og var tænkt som en slags grundstudium, før man begyndte at læse f.eks. jura eller teologi.

I 1517 tog Tausen Baccalaurgraden som nr. 15 - en ikke alt for god placering, der heller ikke blev bedre, da han i 1519 blev magister. Her blev han godt nok nr. 4, men da der kun var fire kandidater, så var han den, der havde taget den dårligste eksamen

året efter i 1520 møder vi ham i et forelæsningskatalog fra universitetet i Rostock, hvor det fremgår, at han forelæste over Aristoteles' skrift "øconomid" i italieneren Arentinus' latinske oversættelse. I kataloget har Tausen fået den lange titel Dominus Johannes Tasen de Selandia Mag. Artium. Anvendelsen af ordet Dominus (herre) viser os, at han er blevet præsteviet, hvornår og af hvem ved vi ikke.

Vi må næsten antage, at Hans Tausen har fulgt tidens skik og brug og har påbegyndt et studium - teologi - samtidig med, at han begyndte at forelæse.

Efter at have fungeret på universitetet i Rostock tog Tausen tilbage til Danmark, hvor han i oktober 1521 blev immatrikuleret ved Københavns Universitet for at studere "ad theologiæ facultatis professionem" - skolastisk teologi. Her på Københavns Universitet har han truffet Poul Helgesen (Paulus Helie), og Tausen skriver nogle år efter: "Vi har fortæret så meget brød tilsammen, at han kender mig ikke så balstyrig og ufredsom, at jeg ville gøre et menneske ondt, dersom jeg end kunde".

Den periode, hvor Tausen studerede ved universitetet i København, var en meget spændende periode, hvad angår udviklingen inden for dansk kirkepolitik. Det var i denne periode, at der var fuld gang i "udvalgsarbejdet" for at lave den nye rigslovgivning.

Den kirkepolitiske stemning i København var stærkt præget af et reformkatolsk miljø, ikke mindst omkring karmelittermunkene og i særdeleshed omkring Poul Helgesen. Miljøet betød, at man var ganske kritisk over for en række af den katolske kirkes dogmer, og især den måde hvorpå den katolske kirke administrerede afladshandlen.

Men det var også et miljø, hvor man interesseret fulgte med i og havde forståelse for Luthers teologi i Wittenberg. Poul Helgesen selv var jo den (som tidligere omtalt), der introducerede Luthers tanker for sine studerende. Men nu skal man huske på, at en af de største forskelle mellem det middelalderlige samfund og vort ligger i kommunikationen. med få brøkdele af sekunders forsinkelse kunne vi se, at de amerikanske fly lettede for at angribe Irak under Golfkrigen. Vi kan sende et brev pr. telefax til den anden ende af jorden, og det er fremme sekunder senere. I det sen middelalderlige samfund kunne der gå måneder før informationer nåede frem, og så var det ofte på anden eller tredje hånd. Derfor var beddømmelses grundlaget et andet, og derfor er der næppe grund til at lægge meget i, at Tausen kom til at studere på Luthers eget universitet i Wittenberg.

Det er rimeligt at antage, bl.a. på grund af Tausens egne kommentarer, at Poul Helgesen som lærer kom til at betyde en del for Tausens teologiske udvikling; også fordi det er overvejende sandsynligt, at han boede på karmelitter kollegiet i København.

Men det var ikke kun Poul Helgesen, der kunne trække Tausen i retning af Luther. Christian den 2. havde indkaldt nogle Wittenberg-teologer til at arbejde i København. Den berømte Karlstadt var rejst fra København, da Tausen begyndte at studere i byen, men Gabler fra universitetet i Wittenberg var blevet indsat som lærer i græsk og Det Ny Testamente, og det er hævet over enhver tvivl, at Tausen har haft ham som lærer. Man kan derfor roligt sige, at der var skabt en grobund for Luthers tanker.

Fra Poul Helgesen fik Tausen formodentlig også en god portion skepsis mod Christian den 2. Efter al sandsynlighed oplevede Tausen også i denne periode, at kongen fik brændt Didrik Slagheck, som han selv havde fået indsat som ærkebisp i Lund, på bålet i København for dennes ugerninger bl.a. i Stockholm. Det var i disse år, at Poul Helgesen tog bladet fra munden over for kongen. Ifølge Skibby krøniken holdt Poul Helgesen en prædiken for kongen om Herodes og hans elskerinde Herodias, som kongen kun kunne forstå som et angreb på sin egen glæde over det samliv, som han havde haft med Dyveke. Det resulterede i, at kongen inddrog karmelitter kollegiet for derigennem at ramme Poul Helgesen, som var flygtet. Tausen holdt sig helt uden for dette og andre politiske forviklinger, og det fortsatte han med, også da han må have mødt Christian den 2.'s landflygtige hof i Wittenberg.

Hans Tausens studieophold i København blev relativt kort. Først drog han til universitetet i Louvain i Nederlandene, hvor han blev immatrikuleret d. 12. september 1522. Rejsen var understøttet af hans kloster i Antvorskov. Klosteret i Louvian var berømt for sine sprogstudier og sin bibelhumanisme.

Men Tausen blev ikke længe i Nederlandene. Stemningen på universitetet var godt nok bibelhumanistisk, men den var også meget hadsk mod Luther. Tausen rejste videre til universitetet i Køln, men her blev han ikke engang så længe, at han blev immatrikuleret. I hans gravskrift står der kort og godt, at han blev træt af at være i Louvain og i Køln.

Rejsen gik videre til Wittenberg, hvor han blev immatrikuleret d. 16. maj 1523. Det må være sket med prioren Eskild Thomsen i Antvorskovs vidende. I 1523 var reformationen - som tidligere nævnt - godt i gang i Tyskland. Luther var lyst i rigets akt (dømt fredløs af den kejserlige domstol), og han var bandlyst af paven. Wittenberg-teologerne var i fuld gang med at udforme den ny lære og havde taget afstand fra de grundlæggende dogmer inden for den katolske kirke.

Grunden til, at man accepterede, ja måske tilskyndede Tausen til at studere i Wittenberg, har formodentlig været en overbevisning om, at Luther nok skulle finde tilbage til kirken, og at mange af Luthers synspunkter isoleret vakte en vis genklang i den danske kirke. Vi ved meget lidt om Tausens liv i Wittenberg. Ifølge gravskriften opholdt han sig i Wittenberg på andet år, da han overraskende blev kaldt hjem til Danmark. Hvorfor ved vi ikke.

I Wittenberg har han mødt Luther og Melanchthon og hørt deres forelæsninger. Der er heller ikke tvivl om, at disse gjorde et meget stort indtryk på Tausen. Ligeledes har han oplevet salmesang på nationalsproget for menigheden; tidligere var al sang foregået på latin, og menigheden sang ikke med. Det blev nu ændret, og denne oplevelse af salmedigtning og udbredelse af kendskabet til evangeliernes indhold fik stor betydning for Tausen, som selv skrev en række udmærkede salmer, og oversatte nogle af Luthers salmer til dansk. Den dag i dag synger vi: "Fra Himlen kom en engel klar" og Fra Himlen højt kom budskabet her".

En anden bemærkelsesværdig ting ved Wittenberg opholdet er, at Tausen holdt fast ved ikke at blande sig i politik. I oktober 1523 kom Christian den 2. med sit hof til Wittenberg for at få hjælp til at tilbageerobre Danmark fra den saksiske fyrste. Christian den 2. blev meget betaget af Luther, blev malet af Lucas Cranach, og satte mammutopgaven med at lave en dansk bibeloversættelse i gang.

Var der en, der var kapabel til denne opgave, så var det Tausen. Han havde ikke kun studeret græsk, men også hebraisk. Hans senere oversættelser af Mosebøgerne viser, at hans kendskab til hebraisk lå på et ganske pænt niveau, men ikke desto mindre deltog han ikke i oversættelsesarbejdet. Han ville øjensynligt ikke støtte "Christian Tyrans" kamp for at komme tilbage til Danmark.

Forholdet til Luther og til Melanchthon har formentlig kun ligget på det formelle plan. Der er intet, der tyder på, at han f.eks. har deltaget i Luthers berømte middagsselskaber. Men også på det formelle plan har det været muligt ikke kun at tilegne sig et fagligt kendskab til Luthers tanker, men også at forstå noget af baggrunden for Luthers teologi.

Tausen blev, som bekendt, kaldt hjem, førend han havde ønsket det. Hvad årsagen var til, at prior Eskild Thomsen tog denne beslutning, ved vi ikke. Men man kan forestille sig, at det hang sammen med en normalisering til den pavelige kirke. Som en tak til Gud, for at oprøret mod Christian den 2. var lykkedes, vedtog Rigsrådet en erklæring til støtte for kirken og for den pavelige politik. Det kan meget let tænkes, at det er under indflydelse af disse handlinger, man skal finde grunden til, at Tausen blev kaldt hjem.

Det er formodentligt mindre sandsynligt, at det var, fordi man opfattede det som skadeligt for den hellige, at Wittenberg-teologerne lå i strid med den katolske verden; det var noget, man tog relativt let på. Det kan man også se af det erhverv, som blev Hans Tausens, da han vendte tilbage til Danmark.

Ud over den direkte betydning, som det havde haft for Hans Tausen at have studeret i Wittenberg, kom den mere indirekte. Alene det, at Tausen havde fulgt forelæsninger og hørt prædikener af Luthers og Melanchthons munde, var med til at styrke hans position i Danmark efter reformationen kom i gang. Det er absolut ikke uden grund, at alle mindeskrifter om Tausen nævner og gør meget ud af hans ophold i Wittenberg."

Tak fordi du besøger min hjemmeside!

Hans Tausen - skematisk oversigt.

Tilbage til Index

Opdateret d. 15-12-98