|
Otto
Brenner skriver i sin bog om Efterkommere af Gorm den Gamle:
Side 252, note 88-90. Her behandles slægtsskabet for Knud den Helliges
hustru Adele af Flandern. Her mener Brenner bl.a, at Knud og Adeles datter
Cecilie er mor til Inge(r), som blev gift med Asser Rig, altså forældre til
Absalon og Esbern Snare. B. siger, at Inge benævnes som "Frue" og denne
betegnelse anvendtes kun for peroner af kongelig byrd. Endvidere at den
senere Valdemar den Store voksede op i Asser Rigs hjem og Valdemar kunne
ikke "overgives" til hvemsomhelst. Derfor blev det til den nære slægtning
Fru Inge(r) og hendes mand Asser Rig."
Udpluk fra
nyhedsgruppen dk.historie.genealogi:
Brenner
argumenterer for slægtsskabet via undersøgelser af den ansete
journalist og genealog H.R. Hiort-Lorenzen og arkivar på Rigsarkivet
Anders
Thiset, som i Dansk Adelsårbog XV, side 225, anfører Inge(r)s
slægtsskab med KdH. Dog nævner Brenner, at han ikke har kunnet
finde denne påstand i
"Thisets Samling" på Rigsarkivet. Den gamle udgave af
"Dansk Biografisk
Leksikon", bind 1, side 92 siger at Absalon med stor sandsynlighed
er i
famile, på mødrene side, med Karl-og Knud Eriksen, høvdinge i Halland/S.
De
er brødre til Inge(r) Eriksdatter gift med Asser Rig, forældre til
Absalon.
Brenner nævner også, at betegnelsen "Fru/Frue" Inge(r), kun
anvendes til
personer af kongelig/fyrstelig byrd. Dette er ikke Brenners
"opfindelse" men
stammer fra "Catalogus Illustr. Sorae (Sorø) sepultorum",
altså
kildemateriale fra Sorø kloster. har
ingen historiker eller genealog, professionel eller
amatør,
endnu endegyldigt forkastet påstanden om førnævnte slægtsskab.
Absalons mor (Inger) skulle være datter af Erik Jarl af Gøtland
og Knud den
Helliges datter Cecilia, er Saxos nævnte omtale af et slægtskab
mellem
Absalon og parrets sønnesønner Karl og Knud Karlsen (o.1176-78).
Ingers
påståede afstamning ville gøre Absalon til Karlsønnernes fætter;
men da et
sådant slægtskab nemt kan forklares på anden vis (f.eks. er ingen af
deres
mors kvindelige aner kendte), er det jo ikke tilstrækkeligt belæg for
påstanden.
Saxo regner de to brødre for kong Valdemars slægtninge på deres
fars side,
og det er jo korrekt, da deres far, Karl Eriksen, er Valdemars
næstsøskendebarn. Hvis den påståede afstamning havde noget på sig,
ville
Absalon og Esbern Snare som sønner af Inger Eriksdatter være lige så
nære
slægtninge til kongen. Men Saxo regner dem ikke for kongens
slægtninge, han
skriver nemlig udtrykkeligt et sted, at de ikke var det. Han skriver, at
Buris Henriksen - en anden af Valdermars næstsøskendebørn - var den
eneste
af hans slægtninge, der ledsagede ham på en udenlandsrejse, hvor
Absalon og
Esbern
Snare faktisk deltog.
Kristian Andersen Nyrup skrev:
Mindst
lige så sigende er det imidlertid, at Saxo ikke noget sted finder
anledning til at nævne, at hans herre og mester, som han ellers på
alle
andre måder tilstræber at forherlige, var oldebarn af Danmarks eneste
helgenkonge. Specielt bemærkelsesværdigt er det, at han om Knuds
datter
Cecilia skriver, at hun "blev gift med Erik, der var
Statholder i Gøtland,
hvem hun fødte Sønnerne Knud og Karl, fra hvem der stammer et talrigt
kuld
af de herligste Ædlinge", uden samtidigt at komme ind på, at der
fra deres
datter stammede et andet talrigt kuld af mindst lige så herlige
ædlinge.
Hvis dette sidste var sandt, er udeladelsen vel nærmest fornærmeligt
mod de
uomtalte,
heriblandt Absalon.
Michael Adeler-Bjarnø skrev:
Dog
tror jeg, dog med al respekt for Saxo, at vi må være kritiske overfor
det han skriver. Han var
nok historisk skribent; men også politisk skribent og "talerør"i
forhold til
primært kongemagten og
dernæst Absalon. Hvorfor krøniken reelt fortæller meget lidt om
Absalons
familie er et stort spørgsmål!
Kan det skyldes "beskedenhed" fra Absalons side i relation til
Valdemar den
Store? Hvor fortrolige var de
overfor hinanden, når man betænker at de voksede op sammen? Kan vi
kalde
Absalon og hans
magtfulde familie ligemænd med Valdemar og hans familie? Selvom det
muligvis
lyder som
det rene vrøvl, "har Valdemar ikke ønsket at Absalons eventuelle
slægtsskab
med sin egen slægt
skulle kendes"?! Der
kunne stilles mange flere spørgsmål og svarene får vi
ikke med Saxo som kilde!
Vi er helt enige i, at Saxo intetsteds nævner det formodede slægtsskab
mellem kongefamilien og Absalon.
Hvis dette var tilfældet ville Absalons slægt utvivlsomt have anvendt
navne
såsom Knud og Benedikt hvilket
jeg selv har undret mig over og det samme nævner du jo selv. Brenner
skal jo
roses for, at han ikke medtager
det formodede slægtsskab; men nævner blot dette under noterne i sit
værk om
Gorm den Gamle og
hans efterslægt. Altså har Brenner selv været i tvivl!!
Spørgsmålet er så blot, hvor har Hiort-Lorentzen og Thiset deres
teorier om
slægtsskabet fra?? Fra Saxo kan
det jo ikke være! Kunne det eventuelt være fra abbed i Roskilde Morten
Pedersøns skrift "Biskop Absalons
og Her Esbern Snares Herrekomst oc Adelige Stamme". Jeg har endnu
ikke læst
førnævnte
skrift og ej heller”
Han skriver videre:
” Vedr. Slægtsskabet mellem Absalon og kong Knud den Hellige.
Som en udløber af diskussionen vedr. ovennævnte har jeg atter
læst
i Saxos "Danmarks Krønike", da denne jo er inddraget i
debatten. Igen
er det overraskende, at Saxo ikke nævner Absalons familieforhold udover
Esbern Snare, Sune Ebbesen og flere af Ebbes sønner som er med på
felttoget
til Rügen. Så vidt jeg ved nævnes ej heller Absalons forældre i
"Krøniken".
Besynderligt, da Asser Rig absolut må regnes som "en kirkens
mand".
Dog nævnes Absalons farfar, Skjalm Hvide, på side 46 i
"tolvte bog". Her
fortæller Saxo, att kong Erik Ejegod da han drog til det "Hellige
Land"
udnævnte
Skjalm til rigsforstander. Skjalm var jo jarl over Sjælland og Rügen
og Saxo
skriver: "som var saare anset baade for sin høje Byrd og sin store
Retskaffenhed".
Saxo skriver endvidere, at Knud (Lavard) overdrages i Skjalm
varetægt. "Erik
derimod, som var af ringere Herkomst på mødrene side, og som han,
(kongen),
ikke bar så megen Omsorg for, gav han mindre anselige Formyndere".
Jeg opfatter Saxos fortælling som en hentydning til, at Skjalm
Hvide ikke
blot var
en stormand, jarl over
Rügen og Sjælland samt Knuds opdrager. Nej Skjalm
var
i familie med Erik Ejegod, måske dennes halvbroder! Uanset hvor
magtfuld
slægten
allerede var på Skjalms tid, altså ca. 1080 og endnu mere magtfuld
100-125
år senere,
kunne dette efter min mening kun lykkes fordi slægten var en del af
kongeslægten. Nok
var "Hviderne" dygtige krigere, jordsamlere og havde politisk
og strategisktæft; men
deres position som slægt nr. 1 i kongeriget var umuligt lykkedes hvis
de
ikke havde været af kongelig byrd. I denne forbindelse synes det
besynderligt, at Saxo ikke nævner Skjalms far,
Toke Trylle, som ifølge en kopi af stiftelsesbrevet, (nedskrevet
ca. 1200), for Sorø
kloster var slægtens første kristne! Dette har Absalon vidst; men da
det ikke var Absalons
familie som skulle "hædres" i krøniken er dette vel så
udeladt.
Her skal blot nævnes, at Skjalms barnebarn Stig Tokesen blev gift
med Valdemar den Stores søster Margrethe. Kristian Andersen Nyrup
forkastede bl.a postulatet om Fru Inges slægtsskab til Knud
den Hellige da ingen navne såsom Knud, Karl og Bent, anvendes af
Fru
Inges familie.”
Kristian
Nyrup Andersen skrev:
”
Men selv om "navneparadokset" og alle de andre modargumenter
skulle kunne
tilbagevises (jeg tror det ikke), ville det jo - som tidligere fremført
-
alligevel ikke gøre Fru Inger til Knud den Helliges datterdatter. Der
er jo
ingen grund til at undre sig over, at Saxo ikke nævner forholdet, hvis
forholdet overhovedet ikke nævnes af nogen. Før noget kan blive væk,
skal
det først have været til stede.
Så min oprindelige efterlysning gælder stadigvæk: Der mangler en
eller anden historisk kendsgerning (f.eks. et middelalderligt
kildested), der specielt
peger på den omdiskuterede teori. Jeg tror, at man uden stort besvær
kan
konstruere et par andre teorier, der er bedre i overensstemmelse med
kendsgerningerne,
hvis ikke der kan føjes nogen til dem, jeg kender.”
|
