| |
Andreas Madsen (morfars far)
Allan Leth Frandsen skriver i pjecen: Byhistorie på Kirkegården - en
Lokalhistorisk vejviser til Vestre Kirkegård, Herning:
Andreas Madsen (Lapidarium)
"Murermester Andreas Madsen kom til Herning som murersvend i 1873, hvor han
var med til at bygge Centralhotellet, som Niels Pagh lod bygge. I 1876
indgik Madsen kompagniskab med murermester Rønnow, og den første store opgave
var fuldførelsen af Hernings første banegård. Makkerparret Madsen og
Rønnow byggede en del landsbykirker; bl.a. Kølkær, Ilskov, Bording,
Fasterholt, Isenvad og Engesvang. Madsens største kirkeopgave var
opførelsen af Herning Kirke, og han byggede desuden en del privat
huse og forretningsejendomme. Han var forstander for Teknisk Skole og
formand for Herning Håndværkerforening en periode. Han holdt op som
murermester, da han blev Herning-repræsentant i Grundejerkreditforeningen"
Vestre Kirkegård, Herning
Kilde: Krogstrup Slægten side 136-137:
Andreas Madsen var en dygtig og samvittighedsfuld håndværker og fik gennem de
mange år han virkede som mester, betroet mange store og interessante opgaver,
og var således med til at præge sin bys udvikling, ligesom der fra andre byer
blev ham store opgaver betroet, særlig restaurering af kirker, ligesom han
havde mange offentlige hverv.
Det blev et lyst og lykkeligt hjem Ane Kirstine og Andreas Madsen fik lykke til
at skabe for sig selv og deres mange børn, et hjem præget af levende
hverdagskristendom, hvor mange mennesker var samlet, og hvor sang og musik var
med til at præge samværet blandt de unge.
Ved sit forhold til Missionsskolen fik hjemmet ligeledes betydning for de mange
elever derfra; de blev altid gæstfrit modtaget. Senere da den ældste søn
Christian blev udsendt som missionær til Kina, og dennes datter Rigmor til
Indien, skabtes en stærk tilknytning til D.M.S.'s arbejde der.
Ane Kirstine var en god hustru og mor, en klog og klartseende kvinde, der ikke
mindst i svære tider som hjemmet i Mindegade 8 også kom ud for, trygt kunne
lægge alt i guds hånd og gennem sin tro og styrke blive til hjælp for sin
mand og børn.
Slægtstavle H.
ANE KIRSTINE MIKKELSEN Mors
og Morfars aner - slægtstavle 4 * 4. januar 1852 i Nederkjær, død: 25.
august 1920 i Herning.
Gift med: Murer og Kreditforeningsrepræsentant Andreas Madsen *
16. oktober 1848, død 27. februar 1930, søn af husmand og snedker Mads
Hansen og hustru Karen Marie Jensdatter. 9 børn (1. a-i).
1.
- Marie Mathilde Madsen Højskolelæreinde, * 23. august 1878 i
Herning, død 19. august 1924 samme sted. Uddannet i musik, orgel, og
gennemgået kursus i tegning på Kunst- og Industriskolen.
- Chr. Michael Madsen *16. juli 1880 i Herning, død 16. september
1949 i Humlum, gift 16.6.1917 i Chang Chung med korrespondent Nora Marie
Kirstine Christensen * 17. marts 1889 i København, død 31. august 1952
i Gentofte, datter af skræddermester Heinrich Julius Christensen *
6. juli 1858 i Korsør og hustru Anna Christine Jensen *28. november
1894 i Næstved.
Chr. Michael Madsen tog Præmiliæreksamen i 1898, var i murerlære 1½ år,
teologisk uddannelse på D.M.s.'s Missionsskole, eksamen ved Københavns
Universitet 1904, året efter ordineret af biskop Balslev i Sct. Knuds Kirke
i Odense. Supplerede sin uddannelse med lægekursus og sprogstudier og rejse
til England 1905; udsendt som missionær til Antung i Manchuriet. Virkede i
24 år som pionermissionær i Kina, og er af den kinesiske regering
dekoreret med to guldmedaljer for sin indsats under lungepest og
hungersnød. Iøvrigt henvises til biografiske værker som følger: R.W.
Winkel: China mision gennem det første Slægtled. R.W. Winkel: Banede Veje.
mfl.
- Petra Camilla Madsen *18. august 1882 i Herning, Wienervej 14,
Virum, gift 26. februar 1915 med læge Frederik Holm * 22. maj 1885 i
Frue Sogn, København, søn af Christian Zacharias Holm og hustru Christiane
Frederikke Benthin.
Petra Camilla Madsen er uddannet sygeplejerske og har været ansat på
Klinikken for Vanføre og Sct. Johannes Stiftelsen 1907-1915. Hendes mand
læge Frederik Holm, har gaæt i Latin- og Realskole i København. Han tog
medicinsk Embedseksamen 1913 fra Københavns Universitet; var reservelæge i
hæren ved Roskilde Garnisonssygehus 1917-1918; hospitalsuddannet ved Odense
Amtssygehus 1913-1914 samt på Rigshospitalet i 1913. Har praktiseret i
Aulum 1915-1916, i Assens 1916-1918 i Herning 1918-1922 og i Ollerup
1922-1948. 3 børn.
- Harald Peter Madsen, arkitekt, Kløckersvej 4, Gentofte, * 1.
september 1884 i Herning, gift 18. maj 1916 i Luther Kirken København med Laura
Elisabeth Larsen, * 13. april 1890 i København, datter af styrmand og
færgeejer Elias Henrik Larsen og hustru Emilie Antoinnette
Eriksen. 1 barn.
Harald Peter Madsen har gennemgået Herning Realskole. Fra 1900-1903 i lære
som murer hos sin fader. Aflagt svendeprøve i København oktober 1903 og
bestået denne med udmærkelse; endvidere tildelt Københavns
Håndværkerforenings Broncemedalje m. Diplom. I vinterhalvårene 1903-1907
gennemået "Det Tekniske Selskab's" Dagskole i København.
Sommeren 1904 arbejdet i Sverige. Sommeren 1905 ophold i Berlin-Dresden.
Sommeren 1906 ansat på arkitektkontor. Fra 15.5.1907 til 9.10. 1908 aftjent
værnepligten ved Ingeniørregimentet. Under 1. Verdenskrig 1914-1917
indkaldt til Sikringsstyrken, ialt ca. 12 måneder. 1909 supplerende
uddannelse og arbejde på arkitektkontorer. 1910 ansat hos Ingeniørfirmaet
F.L. Smidth & Co. A/S i firmaets arkitektafdeling 1935-1950 leder af
arkitektafdelingen. Afdelingens arbejde har omfatter: administrationen af
firmaets kontorbygninger i Vestergade samt dets grundarealer i Valby mm.
Har siden 1927 boet i villa i Gentofte. Har samtidig med ansættelsen hos
F.L. Smidth gennem årene udført en del privat arkitektarbejde bl.a.
feriekolonien Edgards Minde mm.
Leder af K.F.U.M. Medlem af Menighedsrådet og medlem af Luther Kirkens
bestyrelse. Leder af Rosenvængets Sogns D.M.S., Kreds 2 mm. 1 datter.
- ALFRED MADSEN (morfar)
Mors og Morfars aner - Slægtstavle 4 Grosserer,
Ordrupvej 179, Charlottenlund, *1. oktober 1886 i Herning, død 10. februar
1964 i Charlottenlund. Gift 27. november 1914 i Viborg Domkirke med Thora
Laurette Oline Marie Jensen-Aaris, *27. november 1891 i Viborg, død 3.
januar 1986 i Hellerup. Datter af murermester Jens Jensen-Aaris, og
hustru Marie Petersen. 2 børn (2a-2b).
2.
- Ellen Magrethe Madsen, Prs. Alexandrines Allé, Charlottenlund, *
6. oktober 1915 i Viborg, død 3. september 2008, Charlottenlund, gift 11. maj 1939 i Hellerup Kirke med grosserer Erik
Münster- Svendsen *6. maj 1915 i Aldersro Sogn, København. Søn af
overlærer Karl Emil Kaj Münster- Svendsen og hustru Marit Schmidt.3
børn:
- Karin Münster- Svendsen, * 23. december 1940 i Hellerup.
- Henrik Münster- Svendsen, * 1. juni 1944 i Hellerup.
- Jørgen Münster- Svendsen *22. april 1949 i Hellerup.
- ASTRID MADSEN(mor) Mors
og Morfars aner - Slægtstavle 4, Kordilgade 28, Kalundborg, * 23.
oktober 1917 i Viborg, død 17. marts 1977 på Rigshospitalet.
Sygeplejerske. Gift 9. oktober 1952 i Gentofte med direktør Alfred
Holst-Jensen, *15. november 1895 i Grenå, død
14. april 1972 Kalundborg. Søn af gårdejer Laurs Martinus Jensen og
hustru Jensine Petrine Nielsen-Holst. 2 børn. Markus
og Karen Tausen og deres efterkommere.
- Klavs Holst-Jensen, født 7. maj 1945 Trinitatis sogn, død
07.08.00 Rigshospitalet. Søn af Astrid Madsens 1. ægteskab med læge Thorkild
Anker Jørgensen. (1918-1998)
- Birgit Holst-Jensen, * 25. februar
1954 i Kalundborg. Om Birgit Holst-Jensen.
1f.
Hans Samuel Madsen , overbanemester, Bogholderiallé 77, Vanløse. *23.
juli 1888 i Herning. Gift 6. december 1914 med Helga Kristensen, datter
af lærer Ferdinand Kristensen, St. Linde og Karise Skole, og hustru Karen
Hansen. 4 børn.
1g.
Andreas Juul-Madsen, købmand, H.C. Andersensvej 17, åbyhøj, *28.
december 1890 i Herning. Gift 28. december 1915 i Hørup Kirke med Anna
Christensen, *1. december 1893 i Hørup, død 19. september 1946 i åbyhøj,
datter af Elin August Christensen. 4 børn.
1h.
Theodor Madsen, Kontorchef i Landsforeningen Kristelig Forening for
Børneforsorg, Buddingevej 66 A, Kgs. Lyngby, * 2. maj 1893 i Herning. Gift
første gang 16.10. 1929 med Magrethe Bahn, *4. august 1901 i Hørsholm.
Gift anden gang 11. februar 1934 i Frederiksberg Kirke med sekretær i KFUK i
London Amalie Bajstrup Bunch-Christensen, *23. maj 1897 i Herning, datter
af manufakturhandler Christian Bunch Christensen, Herning og hustru Christiane
Maria Amalie Strange. 3 børn.
1i.
Erna Kirsten Rigmor Madsen, Hansensgade 88, 2. København. * 11. juli
1901 på Frederiksberg, adopteret 15.10. 1912. Gift 28. marts 1923 i Herning
Kirke med Henry Kristian Andersen, *1. december 1899. Søn af Anders
Peter Andersen, *1875 og hustru Johanne Magrethe Andersen, *1872,
død 1937. 3 børn.
Kilde: Krogstrup slægten side 136-143
Toppen af siden
Opdateret
19-10-2008
|