|
I årene med undertryggelse opgav katalanerne aldrig modstanden mod centralstyret i Madrid. Kampen er dog af mere symbolsk karakter, det er FC Barcelona der udgør hæren mod fjenden fra Madrid og kampene udkæmpes på fodboldbanerne. Lang tid op til kampene foregår der et spil med had, intriger og provokationer fra begge sider.
Når man tager historien i betragtning, forstår man bedre Barca's betydning for katalanerne. Det er deres hær som forsvarer Katalonien og det katalanske folk. Alle, unge og gamle, folk der ikke interessere for, eller forstår fodbold, holder med Barca af hele deres hjerte og glæder sig over sejre over Real Madrid og græder over nederlag når Madrid-holdet trækker det længst strå.
Det er derfor ikke svært at forstå katalanernes modstand mod træner van Gaal. Med købet af så mange udlændinge, føler man, at Barca har mistet sin katalanske sjæl og at hæren nu blot består af lejesoldater som intet føler for Katalonien, men som alene spiller i Barca for pengenes skyld.
|
|