VI
GØR OPMÆRKSOM PÅ AF VISSE INFORMATIONER
PÅ
DENNE SIDE KAN VÆRE UKORREKTE EFTER FLYTNING TIL DET NYE HUS
?? HVEM ER VI ??
Indhold:
Præsentation
Målsætning
Pædagogik
Traditioner
Institutionsbestyrelsen
Praktiske
Oplysninger
Starten
Tider
Påklædning
Legetøj
--------------------------------------------------------------------------------
PRÆSENTATION
Vi håber I med denne
årsplan kan få et indblik i, hvordan Majlunden
er "skruet sammen"
, og noget at vide om de ønsker
vi har for børnenes udvikling.
Majlunden er en fleksibel institution
med gennemsnitlig 50 børn
Der er ca.20 voksne. 1 leder
- 1 souschef - 8 pædagoger
6 pædagogmedhjælpere
1 gårdmand - 1
lønnet pædagogstuderende.
I perioder har vi desuden en
12 ugers studerende og en studerende fra speciallinien alle fra seminariet
i Aalborg.
og nogle jobtræningspersoner.
Der er tilknyttet 3-6 faste
vikarer.
Åbningstiden er kl. 6:30
- 17.
Institutionen er delt op i
to afdelinger
Hver afdeling har 3 grupperum
og nogle mindre rum.
Begge afdelinger er sammen
om et stort fællesrum. I tilslutning til det,
er der et stort køkken.
Vi har en stor dejlig legeplads med træer, buske og mange legemuligheder.
--------------------------------------------------------------------------------
Målsætning
Målet med arbejdet i
Majlunden er at fremme børnenes selvbestemmelse og personlighedsudvikling,
og at sikre dem de relevante
færdigheder, der giver dem mulighed for at handle selv.
Planlagte tilbud og aktiviteter
kombineres med leg og frirum, hvor børnene kan dyrke egne initiativer
og udfolde sig på egne
præmisser.
Legemulighederne indendørs
og udendørs prioriteres højt, da legen betyder meget for
børnenes
tilegnelse af omverdenen og
de demokratiske traditioner.
--------------------------------------------------------------------------------
PÆDAGOGIK
Børnenes hjem og livet
i familien er det, der betyder mest for alle børns følelsesmæssige
udvikling.
For de fleste børn er
det en meget positiv oplevelse også at være i daginstitution
sammen med andre børn og nogle voksne, der er engagerede i deres
udvikling og udfoldelser.
Det er desuden af storbetydning,
at få de udfordringer der er i det sociale liv sammen med andre børn.
Her udvikleskompetencer, som
f. eks.
overblik. fleksibilitet, indføling,
erkendelse af egne samspilsmuligheder
o.s.v. Sådanne færdigheder
er af stor betydning for at kunne indgå i de mange sammenhænge,
børnene senere skal kunne mestre.
Alle børn har brug for
grundlæggende omsorg, men derudover har vi som opgave at supplere
jeres opdragelse, så børnene udvikler sig bedst muligt.
Vi vel derfor gerne fortælle
jer lidt om de holdninger vi som professionelle opdragere arbejder efter.
Vi prøver at skabe en
atmosfære af tryghed og er meget opmærksomme på, hvordan
det enkelte barn har det.
Dette bevirker, at børnene
kan mærke, at der er plads til at grine og græde, vise vrede
og andre følelser.
Vi har øje for, hvad
der interesserer og rører sig i børnene og tilrettelægger
dagligdagen efter udvikling og behov.
Vi er opmærksomme
på, at børn har andre friheder og
udfoldelsesmuligheder udendørs.
Derfor prioriterer vi vores tid på legepladsen højt. Her har
vi lagt vægt på, at der er mange alsidige
bevægelsesmuligheder.
Der er plads til at cykle, Der er klatrehuse og
klatretræer og kælke/løbebakke
o.s.v.
Det er også vigtigt,
at børn kan gemme sig og lege i små private
grupper. Det er der taget højde
for i beplantningen. Endelig er der sand og
grus til de uundværlige
fantasi- og rollelege.
Vi lægger vægt
på, at udvikle legepladsen til at være naturlig med vilde blomster,
højt græs, frugtbuske, klatrehuse og noget "rod" der kan inspirere
til børnenes egne ideer.
Der er mange muligheder for
børnene til at afprøve deres sociale beredskab i den fri
leg og alle de
situationer, hvor det er tvingende
nødvendigt at se hinanden og lytte til hinanden, hvis legen ikke
skal
gå i stykker. Det er
her den voksne kan gå ind og støtte, ved f.eks. at sige, hør
hvad Sofus siger eller
se han bliver ked af det. Når
så børnene har fået støtte, vil de som regel
gerne samarbejde og kan gå
videre uden de store nederlag.
Det styrker også deres følelse af at være værdifulde,
når de bliver set
og hørt af kammerater
og voksne. Når vi føler os noget værd, kan vi også
se andres værdier.
--------------------------------------------------------------------------------
TRADITIONER
Den moderne kultur har efterhånden
fået færre og færre traditioner og færre og færre
fælles fester. I
Majlunden har vi derfor valgt
at bevare og markere traditioner på en måde, der giver børnene
en
fornemmelse af fest og fællesskab
uden at overdrive til en del af tidens stress.
Majlunden´s traditioner
er
· fastelavn
med tøndeslagning og udklædning.
boller og fastelavnsris.
· påske
med påskepynt, æg og påskeleg.
· sommerfest
med fællesspisning, boder og andre festligheder
med børn, forældre og personale.
· jul
med bagning, julepynt, børnejulefrokost,
åbent hus med gløgg, børnenes juletræ m.v.
--------------------------------------------------------------------------------
INSTITUTIONSBESTYRELSEN
Majlunden har ligesom alle
andre institutioner i Svendstrup en bestyrelse.
Bestyrelsen er sammensat af
7 forældre og 2 medarbejdere.
Derudover er der 7 forældre-
og 2 medarbejdersuppleanter. I
bestyrelsesmøderne deltager
også lederen og eller en souchef.
Forældrerepræsentanterne
og suppleanterne vælges på et forældremøde i september.
Vi tilstræber, at alle
stuer er repræsenteret i bestyrelsen.
Alle forældre er meget
velkomne til bestyrelsesmøderne.
Vi holder bestyrelsesmøderne
i Majluden
4 gange om året
Dagsordenen bliver hængt
op på opslagstavlerne.
Har I emner, som I gerne vil
have taget op, så giv formanden eller lederen besked om det.
Bestyrelsen kan også
tage initiativ til forskellige forældre/børn aktiviteter i
institutionen.
F.eks. fællespisning,
legepladsdag og skovtur.
Har I i øvrigt gode
idéer, initiativer, bekymringer eller problemer, er I velkomne til
at henvende jer til bestyrelsen.
Hvis der er noget, der er svært
at snakke med personalet om, er I også velkomne til at bruge
bestyrelsen.
Navne og telefonnumre kan I
se på opslagstavlen.
--------------------------------------------------------------------------------
PRAKTISKE
OPLYSNINGER
STARTEN
For de fleste børn er
det overvældende at begynde i en daginstitution.
Forældrene skal i samarbejde
med personalet bestræbe sig på, at starten bliver så
god som
overhovedet muligt. Dette gælder
selvfølgelig først og fremmest barnet, men også relationerne
forældre/personale.
Når jeres barn har fået
en plads er det god ide at snakke med en af de voksne,
der skal være tæt
på barnet, om hvordan en indkøring skal tilrettelægges.
Det vil være en hjælp
for barnet, at de første dage er korte, og at en kendt person
kan være sammen med det.
når hverdagen starter, er det bedst at give sig god tid
til at hente og bringe. Måske
kan det være svært at skilles fra et barn, der græder.
Gråden er en naturlig
reaktion og vi vil naturligvis være der til at trøste.
Du må meget gerne ringe
for at høre til dit barn. Vis barnet, at du har tillid til
pædagogerne, så
får barnet det også.
TIDER
I Majluden behøver børnene
ikke at komme på en bestemt tid hver dag.
Men hvis det er vigtigt for
barnet,
at være sammen med de
nære legekammerater,
når vi tager på
småture eller sætter ting i gang, må
de være her inden kl.
9.30. Tager vi på længere udflugter er dagen og tidspunktet
meddelt på
tavlen ved døren. I
kan altid ringe og lave aftaler.
Kommer barnet ikke en dag,
er det vigtig, at i giver
besked inden kl. 9.30, dels
af hensyn til vores planlægning.
Først åbner
den midterste stue kl. 7.30-8 i forlængelse af morgenmaden.
Når der er kommet flere
voksne og børn åbner de andre stuer.
I sommerferieperioden, når
der er få børn, bruger
vi kun de stuer, der passer
til børneantallet.
--------------------------------------------------------------------------------
PÅKLÆDNING
På børnenes plads
skal der altid være :
Skiftetøj, regntøj
og gummistøvler i en taske eller stofpose.
Tøj med navn i
kommer lettere tilbage på plads.
Snore i hætter/ huer,
lange halstørklæder og smykker
er meget farlige under leg
og bør derfor fjernes.
Brug i stedet fastsyede elastikker
i hætter og elefanthuer.
Det betyder meget for børnenes
udfoldelse,
at de altid er klædt
på, så det passer til vejret.
Det er også vigtigt,
at tøjet ikke strammer eller er for fint.
Børnene skal kunne bevæge
sig, og det skal være let at
tage det af og på selv.
--------------------------------------------------------------------------------
LEGETØJ
Børnene vil i perioder
meget gerne have legetøj med hjemmefra.
Det
må de gerne, men det er en god
ide at huske børnene
på,
at de skal vælge noget,
de kan holde ud bliver væk
i det store hus.
De voksne har ikke tid
til at lede efter det.
--------------------------------------------------------------------------------
Med venlig hilsen Majlundens
personale og bestyrelse
--------------------------------------------------------------------------------
Majlunden 77, 9230 Svendstrup
tlf. 58 62 02 15
åbningstider 6.30
til 8.00 samt 11.30 til 17.30
i skoleferier 6.30 til
17.30