.

Den sømand han må lide

Den sømand han må lide,
Langt mere ondt end godt, godt, godt,
Den sømand han må lide
Langt mere ondt end godt;
Beskøjterne han tærer,
De glider ned så småt,
Hej, Komfaldera, Hurra!
De glider ned så småt.

Men kommer han mod syden,
Han drikker vin med mer. mer. mer
Men kommer han mod syden,
Han drikker vin med mer;
Og spiser af de frugter,
Som bonden aldrig ser.
Hej, Komfaldera, Hurra!
Som bonden aldrig ser.

Men hører han derude,
hans moder lider ondt, ondt, ondt,
men hører han derude,
hans moder lider ondt,
da letter han sit anker,
Og drejer skuden rundt!
Hej, Komfaldera, Hurra!
Og drejer skuden rundt!

Og med det samme letter
Han på sin blanke hat, hat, hat,
Og med det samme letter
Han på sin blanke hat,
Og siger hver skøn jomfru
Så mangen en god nat
Hej, Komfaldera, Hurra!
Så mangen en god nat

back

C E F Weyse (m) 1