.
En skål for den mø
En skål for den mø i blufærdige vår
En skål for den gamle matrone!
En skål for den tøs som gud amor forstår!
Skål for den ærbare kone!
Tag dit glas, min ven! Tag dit glas min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
Se hun smiler til dit fulde bæger hen,
Se hun smiler til dit fulde bæger hen.
Skål, pigen med kindernes blomstrende par!
Skål den, som ikke florerer!
Den, som af øjne to smægtende har!
Den, som med eet koketterer!
Tag dit glas, min ven! Tag dit glas min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
Se hun smiler til dit fulde bæger hen,
Se hun smiler til dit fulde bæger hen.
En skål for den pige, hvis barm er som sne!
Skål den, hvis hud er som læder!
Konen skal leve, som sukker ak ve!
Pigen som kender kun glæder!
Tag dit glas, min ven! Tag dit glas min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
Se hun smiler til dit fulde bæger hen,
Se hun smiler til dit fulde bæger hen.
Så samle vi smalle og tykke og små,
Unge og gamle tilsammen!
Mig er det lige godt, vin lad os faa!
Skål for dem alle tilsammen!
Tag dit glas, min ven! Tag dit glas min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
Se hun smiler til dit fulde bæger hen,
Se hun smiler til dit fulde bæger hen.
back
C E F Weyse (m)