Begrebet "overclocking" beskriver processen, der får CPU’en til at køre hurtigere ved at tvinge den til at bruge en anden clock- eller busfrekvens end den, som den er beregnet til.

I en processor opererer man med to variable størrelser: en bushastighed og clock divider. Den sidste er dog normalt "låst". Når man skal overclocke sin CPU, er det vigtigt først at finde ud af hvilket motherboard man har. Et med jumpere (en jumper er en lille plasticdims, med nogle kobberbaner i. Denne lille sjover skal så placeres ned over nogle kobberspid, og måden den forbinder disse kobberspid, afgør så hvor stor computeren skal opfatte harddisken som værende, eller en eller anden hardware-indstilling) eller et uden (kaldes et jumperless-motherboard. Her er det computeren selv der styrer hardwareindstillingerne ). Det jumper løse motherboard er typisk det nyeste. En processors bushastighed beskriver hvor meget data CPU’en kan overføre per enhed tid, bushastigheden angives i MHz. Clockdivideren er den der afgør ved hvilken frekvens selve processoren opererer. Multiplieren, som den også hedder, har ikke nogen enhed, og er ikke andet end et nummer der bestemmer hvor hurtigt processoren kører.

Alt dette kan virke meget forvirrende og derfor har vi lavet et eksempel på et system hvor processoren bliver overclocket. Til vores eksempel benytter vi en Intel Celeron 300A (dvs. at dens hastighed er 300 MHz), som vi indfører i et system med et Aopen (fabrikant) motherboard uden jumpere. Vi starter computeren og finder ud af at bushastigheden er forudindstillet til 66 MHz, og clockdivideren’s præindstilling er 4.5 (66 MHz x 4.5 = 300 MHz). Denne er i dette tilfælde låst, og vi skal derfor ændre bushastigheden, hvis vi vil overclocke computeren. Til at begynde med sætter vi bushastigheden til 112 MHz (112 MHz x 4.5 = 500 MHz), men finder hurtigt ud af at dette får computeren til blive ustabil og gå ned langt før den er færdig med at starte op. Vi prøver derefter noget mindre ambitiøst, og sætter bushastigheden til 100 MHz. Dette får processoren til at køre 100 MHz x 4.5 = 450 MHz. Her ser vi at computeren ingen problemer har med at starte op. Vi har nu overclocket vores computer.

Men hvad har vi tabt? og hvad har vi vundet? Når man har med et overclocket system at gøre mister man en smule stabilitet, afhængig af hvor højt man har tvunget processorens hastighed. Alt dette opvejes, efter vores mening, klart af det store system "boost" man oplever ved en overclocking. I vores eksempel opnåede vi at systemet kørte 1.5 gang hurtigere, hvilket ville have kostet flere tusinde kroner hvis vi skulle have købt os til en sådan hastigheds forøgelse.

Som vi så i eksemplet med celeron processoren er der en øvre grænse for hvilke hastigheder CPU’en kan klare. Denne grænse kan dog flyttes bl.a. ved hjælp af køling. Dette skyldes naturligvis at processoren bliver varmere jo mere strøm man sender igennem den. Dette gør modstanden så stor at processoren ikke fungerer ordentligt, og det er derfor nødvendigt at have en god køler.Der findes i dag mange forskellige typer kølere, men den mest normale er blæserkøleren. Princippet bag den er, at den leverer luft fra omgivelserne og ned til processoren, og den kan derfor aldrig køle temperaturen mere ned end omgivelsernes temperatur. Udover blæserkøleren findes der en del speciel-kølere. F.eks. kølere der opererer nærmest som dybfrysere. Med en sådan avanceret og dyr køler kan man overclocke computeren endnu mere. Det hænger nemlig sådan sammen at processoren kan klare mere og mere jo lavere temperaturen kommer (ca. -273 ° C er teoretisk set den optimale temperatur).