dansk Sømand, født 18. November 1626, død 9. Oktober 1772. Drakenberg der paa Grund af sin fænomenale Alder (146 Aar) i sin Tid var meget i Folkemunde, skrev sig fra Bohus Len i Norge, hvor hans Fader var Kaptajn. Fra sine Drengeaar for han til Søs; som Underofficer i Marinen (til sidst Højbaadsmand) deltog han i Frederik III´s, Christian V`s og Frederik IV`s Krige mod Sverige og var i Mellemtiderne i udelandsk Koffardifart. 1694 fangedes han af algierske Sørøvere og maatte fra sit 68 til 83 Aar trælle i Slaveri paa Cypern, i Aleppo og Tripolis. Efter at være udveget drog han tilbage til Danmark og gik atter med i Krigen mod Svenskerne. 111 Aar gl. aegtede han en Skipperenke og overlevde hende; i sit 132 Aar friede han gentagne Gange, men uden Held. Sine sidste Aar tilbragte han i Huset hos forsk. Velyndere og døde i aarhus, hvor hans mumieagtige Lig endnu mange Aar efter var at se i Domkirken.