Der var engang en man og en kvinde.......De boede et sted på Sjælland og var egentlig glade nok for deres tiltider relativt kedelige liv. Men så en dag blev kvinden gravid....Hun skulle have en søn! Sønnen blev født (datoen har vi desværre ikke kunne få fat på) en sen vinteraften på Roskilde sygehus. Det var en nem fødsel og det var jo godt. Drengen skulle hedde Jonni. Da de begge synes det var sådan et smukt og internationalt navn.
Jonni voksede op i beskyttede rammer i en sjællandsk forstad og legede med sine forstadsvenner hver dag, for et eller andet skulle tiden jo gå med. Så begyndte Jonni i skole.
0.a. hed klassen, så han var jo, ifølge det nok så populære mundheld som vi alle kender, i klasse med alle (a)berne. Jonni kunne godt lide at lege med actionmen, men af en eller anden årsag valgte han altid den onde Mr. Skeleton istedet for Lt. Supersharp. De andre synes ikke at Mr. Skeleton var særlig sej. Men det gjorde Jonni altså. Trods sit uortodokse valg af actionman, den onde, ville Jonni ikke være med til de voldelige lege, i hvert fald ikke i samme primitive forstand som de andre. Han yndede at udtænke avancerede strategiske manøvrer, som så skulle overraske alle andre. Men hver eneste gang endte det med at Jonni ikke var færdig med sine Mr. Skeleton strategier før alle andre var færdige med at dræbe de par tusind onde de nu skulle. Så der var ikke rigtig nogen der kunne lide Jonni.
Sådan var hele Jonni's tidlige ungdom. Konstant var der ingen der synes han var interessant. Han begyndte derfor, midt i tredje klasse, at læse historiebøger. Mest billeder selvfølgelig. Tit faldt han over noget spændende men han forstod ikke rigtigt det der med fascister og kommunister. Dog forstod han at dem der hed nazister altid var værst. Især i 2. verdenskrig. "Det var vel bare fordi de var bedst til at udtænke gode strategiske planer" tænkte Jonni og syntes det var synd for de der nazister når ingen kunne lide dem. De var vel bare ligesom ham. Men noget han ikke kunne forstå var hvofor der kun var nazister i Tyskland og ikke i Danmark, så kunne han jo lege med dem.
Jonni var på dette tidspunkt blevet en anelse korpulent, og blev tit mobbet i skolen. Faktisk så tit at det til sidst blev en vanesag for Jonni at blive mobbet. Jonni intensiverede sin fritidsbeskæftigelse, Historie læsningen, og blev efterhånden ganske habil i faget "Tyskland 1933-1945". Faktisk vidste han mere end alle de andre. Han vidste f.eks. at nazisterne faktisk ikke dræbte jøder, han lærte at kommunisterne var de egentlige jødedræbere og at han og andre små minoriteter med kortklippet hår og hvide skjorter i Europa, faktisk var intellektuelle humørspredere hvorimod bolsjevikkerne i det forjættede Rusland, var toptrænede militante dræbermaskiner, der fuldstændig uden motivation bare slagtede løs på det stakkels hjemløse jødiske folkefærd. Da Jonni var ca. 18 år havde hans arbejde som aktiv nazist stået på i godt 1 år. Han var blandt dem der først etablerede sig som en fælles gruppe af nazister, og de kaldte sig nu Nynazister for at skabe mere opmærksomhed. Men nu var det pludselig ikke nok at have denne etiket påklistret sig, og så ikke gøre folk opmærksom på alt det gode i nazismen. Så Jonni og de andre bosatte sig i Greve og begyndte at trykke blade der skulle signalere oprør mod kommunisterne. Men de var jo allesammen halvfede, ordblinde eller udstødte og det var altså ikke nok at skyde skylden på Kommunisterne. Så de besluttede sig til også at hade alle som ikke var ægte arierer. Nu havde Jonni det helt exceptionelt godt. Han var nu blndt venner der havde haft den samme barndom som sig selv og som også så en grund til at manifestere sig som nogen der skulle tages alvorligt. ---------------Tredje og sidste del kommer snart---------------------- Vi venter, Jackson, på den spændende fortsættelse.
Her er Jonni i lystig og uskyldig leg med sine venner. Det er Jonni længst til højre
Get your own Free Home Page