vores adoptionssag og ventetiden
Godkendelse i amtet
10.02.1997
Vi har besluttet os for, at adoption er det rigtige for os.
Vi ansøger om søskende.
DanAdopt vil nu sende vores ansøgningsskema til amtet.
09.03.1997
Vi modtager i dag et brev fra Nordjyllands Amt om at de har modtaget vores ansøgning om adoption.
Vi skal dokumentere 3 års samliv, og skal derfor indsende en bopælsattest (folkeregisterattest) for de sidste 3 år som dokumentation for det.
Af brevet fremgår det, at der vil gå ca. 5 måneder før vi vil komme til samtale i amtet.
04.04.1997
Vi modtager en bekræftelse på, at amtet har modtaget de indsendte bopælsattester, og at vi har boet sammen siden den 01.08.1990.
Maj 1997
Vi er i dag blevet fortalt, at et par fra Sæby, som vi ved hvem er, er taget på ferie i Colombia. Man tager da ikke på ferie i Colombia!!
Vi er helt ude af flippen. Mon ikke de er nede efter et adoptivbarn.
Det får vi bekræftet. Vi bor jo i en lille by.
Det er bare så spændende. Hvornår mon de kommer hjem?
Vi har så mange spørgsmål, som vi gerne vil stille dem med hensyn til godkendelsesproceduren.
Vi kører forbi deres hus mange gange i den kommende tid, og endelig er der kommet nogen hjem, hvis nok efter 7 uger.
Vi må behersker os lidt, de skal jo have lov til at lande med flyet, før vi bombarderer dem med spørgsmål.
27.08.1997
Langt om længe modtager vi brev fra Nordjyllands Amt, om at de nu vil begynde at behandle vores ansøgning om adoption.
Vi skal fremskaffe :
 | Attest på indkomst og formue i de sidste 2 år. |
| Attest på, at Vi ikke har skatte- eller bidragsrestance. |
| Attest på, at vi ikke modtager offentlig hjælp. |
| Dåbsattester og vielsesattest. |
Med brevet er der vedlagt 2 helbredserklæringer, et oplysningsskema samt en tilladelse som vi skal udfylde og underskrive.
Papirerne skal vi medbringe til det første møde med socialrådgiveren.
Vi får hurtigt foretaget helbredsundersøgelser ved vores læger, heldigvis fejler vi ingenting.
09.1997
Heldigvis har vi fået aftalt en aften, hvor familien fra Sæby der lige har adopteret barn fra Los Pisingos, vil fortælle om godkendelsesprocessen og deres rejse.
Vi får afkræftet de fleste af vores fordomme om godkendelsen. De havde den samme sagsbehandler som vi har fået, og hun var bare så sød.
De fortæller os, hvilke spørgsmål de fik.
Vi ser billeder fra Colombia, der er mange, og vi ser videofilm, det er spændende og rørende.
Deres dreng han er bare super, han kan ikke laves bedre selv, det er helt sikkert.
17.09.1997
Første møde på amtet.
Uha, jeg har næsten ikke sovet i nat, og jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at diktere Torben hvad han skal sige. Jeg skal beherske mig selv. Det er jo ikke mere rigtigt, det som jeg syntes at der skal siges, end det som han syntes at der skal siges. (i hvert fald ikke ret meget).
Vi har besluttet os for, at det vi skal sige, det er det som vi selv mener og tror, og ikke det som vi tror vores sagsbehandler gerne vil høre. Vi vil bare være os selv til samtalerne.
I de sidste dage har vi fortalt hinanden, at vi er almindelige fornuftige mennesker, så selvfølgelig godkender amtet os, hvordan kan de andet ???? (Det håber vi i hvert fald). Jeg har snart ikke flere negle, dem har jeg spist.
Socialrådgiveren fortæller om en adoptionssags gang og vi fortæller hvad vi laver.
Der snakkes om hvorfor vi vil adoptere, om vores barnløshedsbehandlinger, hvorfor vi vil have børn, og om vores kendskab til børn.
Vi har ansøgt om søskende. Sagsbehandleren giver os nogle undersøgelser med hjem lavet i sverige om ældre børns adfærd i det første år efter adoptionen.
Det er tydeligt, at hun ikke er fortaler for adoption af søskende. Hun fortæller om at psykologundersøgelse så kræves og at der er risiko for, at børnene på grund af den høje alder, kan have store psykiske problemer.
På grund af, at Torben er selvstændig erhvervsdrivende skal vores regnskaber for de sidste år foreligges en regnskabskyndig fra amtet, uha !!!!!!!!!
På hjemturen bliver vi enige om, at det ikke var så slemt endda. Socialrådgiveren er flink, og hun virker positivt stemt. Mødet det var faktisk helt hyggeligt.
01.10.1997
Jeg skal i dag til enesamtale på amtet.
Der tales om:
| min opvækst herunder om min familie, deres jobs, alder og personlighed og om min barndom. |
| mine fritidsinteresser, både nu og som barn. |
| Pubertet. |
| Uddannelse. |
| Arbejde. |
| Helbred. |
| Religion. |
| Vores ægteskab. |
Der er under hele samtalen en god og afslappet atmosfære. Jeg føler mig på intet tidspunkt "gået for tæt på".
Mit råd til kommende adoptanter er, at i skal slappe af, fortælle ærligt om jer selv, og have tillid til, at i er gode nok som i er. For selvfølgelig er i det.
02.10.1997
Torben er til enesamtale. Der drøftes de samme ting, som ved min enesamtale.
15.10.1997
I dag skal vi have hjemmebesøg fra amtet. Sagsbehandleren har sagt til mig, at jeg skal lade være med at gøre hovedrengøring inden hun kommer. Det ser hun ikke. Alligevel har jeg brugt flere dage på at gøre rent, pudse vinduer, og på at tænke på, hvad fremmede mennesker mon tænker om vores hjem.
Sagsbehandleren ser hele huset og vi snakker om:
| Er der plads til børn. |
| Kvarteret, er det børnevenligt? |
| Om vores hunde, vi har 5 små hundehvalpe idag. |
| Økonomi. Fordommen om at man skal være velstående for at adoptere bliver afkræftet. |
| Syn på børneopdragelse. Det er lidt svært at svare på hvordan børn skal opdrages, vi har jo aldrig prøvet. |
Vores ønske om søskende afstår vi fra, sagsbehandleren lyder ikke positiv, og undersøgelserne som vi fik udleveret, gav for mig at se ikke et positivt billede af de ældre børn. Undersøgelserne er for mig at se overskruede og vanskeligt tilgængelige. Men jeg er jo heller ikke psykolog.
Sagsbehandleren afslutter et hyggeligt besøg med at fortælle, at hun vil indstille os til godkendelse. Dejligt.
13.11.1997
Vores ansøgning har været forelagt samrådet, og nu skal kommunen komme med en udtalelse om, hvorvidt vi kan få plejetilladelse, når der kommer et barn i forslag til os.
17.11.1997
Vi modtager en kopi af den rapport som sagsbehandleren har lavet. Der er ikke noget som vi direkte er uenige i. Det er faktisk sjovt, at læse hendes vurdering af vores personer. Torben han laver sjov med at hun skriver at han er en mere rolig personlighed end jeg. Han er ganske enig.
03.12.1997
Vi er i dag blevet godkendt til adoption af et udenlandsk barn i alderen 0 - 36 måneder.