Savissivik - en fangerbygd i Melville Bugten.
Moriusaq - en lille bygd nær Thule Air Base. Qeqertat - en lille boplads i det indre af Englefield Bredning. Siorapaluk - Verdens nordligste naturligt beboede sted. Qeqertarsuaq - (Herbert Ø) en nedlagt bygd nær Qaanaaq.
Uummannaq (Dundas) - bygden hvorfra inuit beboerne i 1953 blev tvunget til at flytte
Kangerluarsuk - en fangstplads i Bowdoin Fjord. Etah - engang kommunens nordligste boplads. Kap York - med det enorme Peary Monument.
Den Geomagnetiske Nordpol - en af jordens geomagnetiske poler
|
I den nordvestlige del af Melvillebugten ligger bygden Savissivik, der
er den sydligste bygd i kommunen. Engang faldt en stor meteorsværm
ned i området - heraf navnet (savik = jern/kniv). I tidens løb
er der bjærget en del meteorer fra området - enkelte meget
store og tunge. Del af meteor fra Savissivik kan ses på Avanersuup
Katersugaasivia i Qaanaaq. En af meteorerne blev fundet i 1968. Den vejede ca 20 ton og blev bragt til Geologisk museum i Danmark. Den er verdens 6. største meteorit.
En del af en mindre meteor kan ses på det lokale museum i Qaanaaq.
Umiddelbart over bygden er et fjeld, der om foråret og sommeren
vrimler med søkonger, der er en stor delikatesse på stedet.
Melvillebugten er et af grønlands mest vildtrige områder
og en stor del af området er udlagt som nationalpark. På grund
af de enorme bræer i området og fordi det er en meget stor
bugt dannes vinterisen meget tidligt og går meget sent. Visse år
er det muligt at køre slæde hele året. Derfor ernærer
bygdens befolkning sig næsten udelukkende ved jagt. Det almindeligste
byttedyr er sælen, men herudover fanges der mange narhvaler og isbjørne.
Savissivik har et stort og flot servicehus med mange funktoner: Kommunekontor,
forsamlingshus, offentlig bad og vask.
Royal Greenland har i bygden et mindre indhandlingsanlæg,
hvor der produceres hellefisk, sæl- og hvalkød, mattaq og
søkonger.
KNI driver bygdens butik, der har et nyt og stort lager, hvorfor
der sjældent mangler noget i bygden. Forsyningen foregår med
skib om sommeren. Det meste af året betjenes bygden af lille helikopter,
med for det meste regelmæssig beflyvning med passagerer, post og
fragt. Specielt i mørketiden kan der dog på grund af vejret
være flere uger uden forbindelse til omverden.
Et elværk forsyner bygden med strøm - vandforsyningen
foregår ved hentning af isskosser.
Skolen udvidet i 1998/99 med nye og moderne lokaler herunder folkebibliotek.
Der er i Savissivik kirke med regelmæssig gudstjeneste.
KNR´s TV og radioudsendelser sendes direkte og der er
telefoner i de fleste hjem og institutioner.
Der findes på stedet medicindepotforvalter (jordemoder) og
bygden besøges årligt af læge og tandlæge.
Befolkningstal 1998: ca. 110.
Kun ca. 30 kilometer fra Thule-basen ligger den lille bygd Moriusaq.
Fangsten i omegnen er god og der er da også en del fangere i bygden.
De senere år har dog vist en tilbagegang i befolkningtal fordi folk
er flyttet - især til Qaanaaq
Det er muligt at denne udvikling vender, da der inden for de sidste
år er etableret direkte radio og TV og oprettet almindelige telefoner
samt et lille elværk, der forsyner hele bygden med med lys og energi.
Der findes i bygden velforsynet butik, tankanlæg, skole, kirke
samt et lille bibliotek.
Der findes på stedet medicindepotforvalter (jordemoder) og
bygden besøges årligt af læge og tandlæge.
Befolkningstal 1998: ca. 40.
Qeqertat
er en lille bygd i det indre af Inglefield Bredning. En del af året,
når der hverken kan sejles eller køres på slæde,
er bygden noget isoleret. Bygden betjenes således ikke af Grønlandsfly,
og der er kun en enkelt telefonlinie til bygden. Der er ikke nogen
egentlig butik i bygden, men dog et depot, hvor man kan købe de
mest nødvendige fornødenheder for livets opretholdelse.
Der er kirke og skole med bibliotek i bygden.
Qeqertat er nu den enste bygd i kommunen, hvor der ikke er etableret elværk. Befolkningstal 1998: ca. 22, men om sommeren er der ofte mange flere, idet bygden er udgangspunkt for narhvalsfangst. Også om vinteren er der undertiden mange besøgende, idet der er et godt fiskeri efter hellefisk i nærheden af bygden.
Der findes på stedet medicindepotforvalter (jordemoder) og
bygden besøges årligt af læge og tandlæge.
Siorapaluk er kommunens nordligste bygd. På næsten
alle tider af året er der god fangst ved bygden, og alle fjelde i
omegnen myldrer med søkonger. Der fanges envidere mange ræve
og harer i nærheden af bygden.
Af havpattedyr fanges der især mange hvalros i området.
Bygden har elværk, direkte radio og TV samt almindelig
telefon. For få år siden blev en ny butik taget ibrug.
Butiken i Siorapaluk er sædvanligvis meget velforsynet.
Skolen i bygden er kombineret med kirken. I skolen er der
offentligt bibliotek.
Der findes på stedet medicindepotforvalter (jordemoder) og
bygden besøges årligt af læge og tandlæge.
Mange af beboerne er direkte efterkommere af de inuit, der indvandrede fra Canada i sidste århundrede.
Bygden Qeqertarsuaq (Herbert Ø) er nu i praksis næsten
nedlagt, men indtil slutningen af 1980´erne var det en levedygtig
bygd, fordi der på stedet var en god fangst. Efterhånden
flyttede mange dog til Qaanaaq, og siden KNI i 1994 nedlagde sit depot
, har der stort set ikke været fastboende i bygden.
Stedet bruges dog stadog meget under fangst og der er stadig mange
anvendelige huse i bygden.
Skolebygning med bibliotek står stadig på stedet med
en meget flot lille kirke, der stadig er fuldt udstyret.
Befolkningstal 1998: ca. 3.
Uummannaq var centrum for den meget spredte befolkning - her var butik
og sygehus. Fangsten i området var god, hvorfor der også var
mange familier, der i perioder boede i Ummannaq.
I Uummannaq er rejst en mindesten for Knud Rasmussen.
Tørvehytte fotograferet i 1968 15 år efter flytningen. I dag næsten 50 år efter tvangsflytningen er de gamle tørvehytter helt faldet sammen.
I 1951 påbegyndtes anlæggelsen af Thule Basen. På grund
af de militære aktiviteter i området besluttede danske og amerikanske
myndigheder i 1953 at alle fangerfamilierne skulle flytte til andre steder
i kommunen uden for forsvarsområdet. Beboerne måtte flytte
med få dages varsel. De fleste valgte at flytte til Qaanaaq og kørte
i maj måned med alle deres ejendele til området ved Qaanaaq,
hvor en ny by med erstatningshuse blev anlagt.
Fra Thulebasen er der ikke langt til indlandsisen. Samtidig er det meget
let at komme op på isen idet den kun skråner ganske let. Ved
foden af indlandsisen anlagde amerikanerne "CAMP TUTO", der i en årrække
var forsyningsstation for de mange aktiviteter af videnskabelig og militær
karakter, der foregik på indlandsisen.
Ifølge officiel dansk politik har der aldrig måtte være
atomvåben på dansk jord. I 1968 fik et brintbombebærende
B-52 langdistance bombefly motorproblemer og brød i brand ikke langt
fra Thulebasen. Besætningen sprang ud i faldskærm over basen
og lod maskinen falde ned på havisen mellem basen og Moriusaq. Fangere
fra Moriusaq var de første mennesker, der nåede frem til vraget,
der var spredt over et stort område. Da de gik rundt mellem vragdelene
var de uvidende om, at der også lå rester af flere smadrede
brintbomber.
Senere stod det klart, at Danmark også havde en "uofficiel" politik - det viste sig at skiftende regeringer i Danmark vidste og accepterede, at USA i perioder havde bomber til fly samt atomare sprænghoveder til luftforsvarsmissiler deponeret på basen.
Efter at "Den kolde krig" er overstået, og eftersom langdistance
bombefly strategiske rolle er overtaget af interkontinentale misiler er
Thulebasens militære betydning aftaget. Der er stadig et radaranlæg,
der kan give varsel om misilangreb mod USA. Men en anden vigtig installation
er et sattelitsporingsanlæg, der "holder styr på" de efterhånden
mange hundrede objekter der flyver rundt i baner omkring jorden.
Af de ca. 800 mand, der nu arbejder på basen er langt de fleste
civile og af disse er et stigende antal grønlændere
I Kangerluarsuk (Bowdoin Fjord) umiddelbart øst for Qaanaaq, ligger
på et lille næs den gamle boplads Kangerluarsuk. Det er
her skolens lejskolebygning ligger. Undertiden gennemfører
elever og lærere fra Qaanaaq lejrskoleophold her, men bygningen bruges
også af fangerfamilier, da der er en meget god fangst i området.
Ud over lejrskolebygningen findes der stadig en velholdt bygning, der anvendes
af familier på fangst. I en årrække boede her Inuutersuaq
og Naduk Uvdloriaq. Det var Inuutersuaq, der fortalte beretningen
om sine forfædre - den sidste indvandring til Qaanaaq-området
af eskimoer fra Canada i forrige århundrede.
Et stort kødstativ gennemvædet af spæk vidner om, at
stedet altid har været et godt sted for fangst. Fangsten er
især god efter sæl og narhval
Nu besøges Etah nok hyppigst af forbipasserende moskusokser, men engang var Etah Grønlands nordligste bygd. Bygden lå i bunden af en lille fjord omgivet af fjelde med søkonger. Fangsten var meget fin i området, især efter hvalros, og beboerne tog ofte på fangst på den canadiske side, der ligger ganske tæt.
Ikke langt fra Savissivik i vest-sydvestlig retning ligger Kap York.
Kyststrækningen virker umiddelbart meget barsk, men har gennem alle
tider været et af de foretrukne fangststeder - fuglefjelde med lomvier
og søkonger og strømforhold der gør, at der selv i
de koldeste perioder er mulighed for fangst ved iskant eller revner i isen.
Alene af isbjørne fanges der årligt i Kap York-området
mellem 30-50.
Mange små vige og de mange fuglefjelde, gør at der findes
spor efter bopladser af nyere og ældre dato næsten alle steder.
Den amerikanske admiral Peary menes at være den første, der
i selskab med flere polareskimoer, nåede frem til nordpolen.
Det skete efter flere forgæves forsøg i april 1909. På toppen af den allerøstligste spids
af Kap York opførte efterkommere af Peary en stor mindesøjle
til minde om deres forfaders bedrift.
Det høje fjeld blev også brugt flittigt af hvalfangerne
før i tiden, når de skulle tage bestik af issituationen i
Melville-Bugten.
Den Geomagnetiske Nordpol
Den Geomagnetiske Nordpol ligger i landmassivet Inglefield Land nord for Qaanaaq. I det ret store landområde findes en del muskusokser og rensdyr og langs kysten af Inglefield Land meget fine forekomster af havpattedyr. For ikke mange år siden boede enkelte familier i området i perioder, men de sidste år besøges området kun fangere strejfende rundt på længere fangstture efter isbjørn især i området ud for den enorme Humbolt Bræ. Bræen er ca. 100 kilometer i lige og ubrudt linie.
Den Geomagnetiske Nordpol er en af tre "poler" nær jordens top. Der er tilsvarende og modsatte poler omkring Antarktis. Den geografiske Nordpol er defineret som den nordlige akse omkring hvilken jorden roterer og er direkte modsat den geografiske Sydpol. Begge geografiske poler ligger på positionen 90 grader nord og syd.
Den magnetiske nordpol er det punkt i hvilken retning et magnetisk kompas peger. Den magnestiske nordpol flytter sig konstant og langsom og ligger i øjebliket ved nordende af Hudson Bay i Canada. Et magnetisk kompas i Qaanaaq peger derfor næsten i stik vestlig retning!
Den Geomagnetiske Nordpol er et teoretisk punkt hvor partikler fra solen tiltrækkes af jorden i særlig høj grad.
Når partikler strømmer ned fra solen, afbøjes de af jordens magnetiske felt, følger dette og strømmer mod jordens geomagnetiske poler.
Solpartiklerne, bevæger sig langs magnetfeltet med stor hastighed. Når de rammer atomer fra jordens ydre atmosfære, danner de en glød - et synligt lys - i en cikel omkring polen. Dette lys kaldes for Nordlys eller "aurora borealis". Selv om det hedder Nordlys sker nøjagtig det samme fænomen omkring sydpolen.
(Picture taken by NASA spacecraft Dynamics Explorer 1)
I en årrække var der en lille butik på stedet.
Det ekstremt hårde klima med den meget fremherskende og næsten
konstante nordenvind om vinteren gjorde imidlertid, at de fleste flyttede
lidt længere mod syd og kun kom i området under årlige
længerevarende fangstrejser. Der står idag stadig flere
anvendelige huse tilbage i bygden.
Counter for statistical purposes and may be reset: