Qaanaaq, bygder

Bygderne - og andre interessante steder.

Savissivik - en fangerbygd i Melville Bugten.
Moriusaq - en lille bygd nær Thule Air Base.
Qeqertat - en lille boplads i det indre af Englefield Bredning.
Siorapaluk - Verdens nordligste naturligt beboede sted.
Qeqertarsuaq - (Herbert Ø) en nedlagt bygd nær Qaanaaq.
Uummannaq (Dundas) - bygden hvorfra inuit beboerne i 1953 blev tvunget til at flytte
på grund af de militære aktiviteter på Thule Basen.
Kangerluarsuk - en fangstplads i Bowdoin Fjord.
Etah - engang kommunens nordligste boplads.
Kap York - med det enorme Peary Monument.
Den Geomagnetiske Nordpol - en af jordens geomagnetiske poler
er ca. 130 km nord for Qaanaaq.

Klik på billede for forstørrelse

Savissivik

I den nordvestlige del af Melvillebugten ligger bygden Savissivik, der er den sydligste bygd i kommunen. Engang faldt en stor meteorsværm ned i området - heraf navnet (savik = jern/kniv). I tidens løb er der bjærget en del meteorer fra området - enkelte meget store og tunge. Del af meteor fra Savissivik kan ses på Avanersuup Katersugaasivia i Qaanaaq. En af meteorerne blev fundet i 1968. Den vejede ca 20 ton og blev bragt til Geologisk museum i Danmark. Den er verdens 6. største meteorit. En del af en mindre meteor kan ses på det lokale museum i Qaanaaq.

Umiddelbart over bygden er et fjeld, der om foråret og sommeren vrimler med søkonger, der er en stor delikatesse på stedet.

Melvillebugten er et af grønlands mest vildtrige områder og en stor del af området er udlagt som nationalpark. På grund af de enorme bræer i området og fordi det er en meget stor bugt dannes vinterisen meget tidligt og går meget sent. Visse år er det muligt at køre slæde hele året. Derfor ernærer bygdens befolkning sig næsten udelukkende ved jagt. Det almindeligste byttedyr er sælen, men herudover fanges der mange narhvaler og isbjørne.

Savissivik har et stort og flot servicehus med mange funktoner: Kommunekontor, forsamlingshus, offentlig bad og vask.

Royal Greenland har i bygden et mindre indhandlingsanlæg, hvor der produceres hellefisk, sæl- og hvalkød, mattaq og søkonger.

KNI driver bygdens butik, der har et nyt og stort lager, hvorfor der sjældent mangler noget i bygden. Forsyningen foregår med skib om sommeren. Det meste af året betjenes bygden af lille helikopter, med for det meste regelmæssig beflyvning med passagerer, post og fragt. Specielt i mørketiden kan der dog på grund af vejret være flere uger uden forbindelse til omverden.

Et elværk forsyner bygden med strøm - vandforsyningen foregår ved hentning af isskosser.

Skolen udvidet i 1998/99 med nye og moderne lokaler herunder folkebibliotek.

Der er i Savissivik kirke med regelmæssig gudstjeneste.

KNR´s TV og radioudsendelser sendes direkte og der er telefoner i de fleste hjem og institutioner.

Der findes på stedet medicindepotforvalter (jordemoder) og bygden besøges årligt af læge og tandlæge.

Befolkningstal 1998: ca. 110.

Moriusaq

Kun ca. 30 kilometer fra Thule-basen ligger den lille bygd Moriusaq. Fangsten i omegnen er god og der er da også en del fangere i bygden. De senere år har dog vist en tilbagegang i befolkningtal fordi folk er flyttet - især til Qaanaaq

Det er muligt at denne udvikling vender, da der inden for de sidste år er etableret direkte radio og TV og oprettet almindelige telefoner samt et lille elværk, der forsyner hele bygden med med lys og energi.

Der findes i bygden velforsynet butik, tankanlæg, skole, kirke samt et lille bibliotek.

Der findes på stedet medicindepotforvalter (jordemoder) og bygden besøges årligt af læge og tandlæge.

Befolkningstal 1998: ca. 40.

Qeqertat

Qeqertat er en lille bygd i det indre af Inglefield Bredning. En del af året, når der hverken kan sejles eller køres på slæde, er bygden noget isoleret. Bygden betjenes således ikke af Grønlandsfly, og der er kun en enkelt telefonlinie til bygden. Der er ikke nogen egentlig butik i bygden, men dog et depot, hvor man kan købe de mest nødvendige fornødenheder for livets opretholdelse. Der er kirke og skole med bibliotek i bygden.

Qeqertat er nu den enste bygd i kommunen, hvor der ikke er etableret elværk. Befolkningstal 1998: ca. 22, men om sommeren er der ofte mange flere, idet bygden er udgangspunkt for narhvalsfangst. Også om vinteren er der undertiden mange besøgende, idet der er et godt fiskeri efter hellefisk i nærheden af bygden.

Der findes på stedet medicindepotforvalter (jordemoder) og bygden besøges årligt af læge og tandlæge.

Siorapaluk

Siorapaluk er kommunens nordligste bygd. På næsten alle tider af året er der god fangst ved bygden, og alle fjelde i omegnen myldrer med søkonger. Der fanges envidere mange ræve og harer i nærheden af bygden.

Af havpattedyr fanges der især mange hvalros i området.

Bygden har elværk, direkte radio og TV samt almindelig telefon. For få år siden blev en ny butik taget ibrug. Butiken i Siorapaluk er sædvanligvis meget velforsynet.

Skolen i bygden er kombineret med kirken. I skolen er der offentligt bibliotek.

Der findes på stedet medicindepotforvalter (jordemoder) og bygden besøges årligt af læge og tandlæge.

Mange af beboerne er direkte efterkommere af de inuit, der indvandrede fra Canada i sidste århundrede.

Qeqertarsuaq

Bygden Qeqertarsuaq (Herbert Ø) er nu i praksis næsten nedlagt, men indtil slutningen af 1980´erne var det en levedygtig bygd, fordi der på stedet var en god fangst. Efterhånden flyttede mange dog til Qaanaaq, og siden KNI i 1994 nedlagde sit depot , har der stort set ikke været fastboende i bygden.

Stedet bruges dog stadog meget under fangst og der er stadig mange anvendelige huse i bygden.

Skolebygning med bibliotek står stadig på stedet med en meget flot lille kirke, der stadig er fuldt udstyret.

Befolkningstal 1998: ca. 3.

Uummannaq (Dundas)

Uummannaq var centrum for den meget spredte befolkning - her var butik og sygehus. Fangsten i området var god, hvorfor der også var mange familier, der i perioder boede i Ummannaq.

I Uummannaq er rejst en mindesten for Knud Rasmussen.

Tørvehytte fotograferet i 1968 15 år efter flytningen. I dag næsten 50 år efter tvangsflytningen er de gamle tørvehytter helt faldet sammen.

I 1951 påbegyndtes anlæggelsen af Thule Basen. På grund af de militære aktiviteter i området besluttede danske og amerikanske myndigheder i 1953 at alle fangerfamilierne skulle flytte til andre steder i kommunen uden for forsvarsområdet. Beboerne måtte flytte med få dages varsel. De fleste valgte at flytte til Qaanaaq og kørte i maj måned med alle deres ejendele til området ved Qaanaaq, hvor en ny by med erstatningshuse blev anlagt.

Fra Thulebasen er der ikke langt til indlandsisen. Samtidig er det meget let at komme op på isen idet den kun skråner ganske let. Ved foden af indlandsisen anlagde amerikanerne "CAMP TUTO", der i en årrække var forsyningsstation for de mange aktiviteter af videnskabelig og militær karakter, der foregik på indlandsisen.

Ifølge officiel dansk politik har der aldrig måtte være atomvåben på dansk jord. I 1968 fik et brintbombebærende B-52 langdistance bombefly motorproblemer og brød i brand ikke langt fra Thulebasen. Besætningen sprang ud i faldskærm over basen og lod maskinen falde ned på havisen mellem basen og Moriusaq. Fangere fra Moriusaq var de første mennesker, der nåede frem til vraget, der var spredt over et stort område. Da de gik rundt mellem vragdelene var de uvidende om, at der også lå rester af flere smadrede brintbomber.

Senere stod det klart, at Danmark også havde en "uofficiel" politik - det viste sig at skiftende regeringer i Danmark vidste og accepterede, at USA i perioder havde bomber til fly samt atomare sprænghoveder til luftforsvarsmissiler deponeret på basen.

Badge, Thule Air Base Efter at "Den kolde krig" er overstået, og eftersom langdistance bombefly strategiske rolle er overtaget af interkontinentale misiler er Thulebasens militære betydning aftaget. Der er stadig et radaranlæg, der kan give varsel om misilangreb mod USA. Men en anden vigtig installation er et sattelitsporingsanlæg, der "holder styr på" de efterhånden mange hundrede objekter der flyver rundt i baner omkring jorden.

Af de ca. 800 mand, der nu arbejder på basen er langt de fleste civile og af disse er et stigende antal grønlændere

Kangerluarsuk

I Kangerluarsuk (Bowdoin Fjord) umiddelbart øst for Qaanaaq, ligger på et lille næs den gamle boplads Kangerluarsuk. Det er her skolens lejskolebygning ligger. Undertiden gennemfører elever og lærere fra Qaanaaq lejrskoleophold her, men bygningen bruges også af fangerfamilier, da der er en meget god fangst i området.

Ud over lejrskolebygningen findes der stadig en velholdt bygning, der anvendes af familier på fangst. I en årrække boede her Inuutersuaq og Naduk Uvdloriaq. Det var Inuutersuaq, der fortalte beretningen om sine forfædre - den sidste indvandring til Qaanaaq-området af eskimoer fra Canada i forrige århundrede.

Et stort kødstativ gennemvædet af spæk vidner om, at stedet altid har været et godt sted for fangst. Fangsten er især god efter sæl og narhval

Etah

Nu besøges Etah nok hyppigst af forbipasserende moskusokser, men engang var Etah Grønlands nordligste bygd. Bygden lå i bunden af en lille fjord omgivet af fjelde med søkonger. Fangsten var meget fin i området, især efter hvalros, og beboerne tog ofte på fangst på den canadiske side, der ligger ganske tæt.
I en årrække var der en lille butik på stedet. Det ekstremt hårde klima med den meget fremherskende og næsten konstante nordenvind om vinteren gjorde imidlertid, at de fleste flyttede lidt længere mod syd og kun kom i området under årlige længerevarende fangstrejser. Der står idag stadig flere anvendelige huse tilbage i bygden.

Kap York

Ikke langt fra Savissivik i vest-sydvestlig retning ligger Kap York. Kyststrækningen virker umiddelbart meget barsk, men har gennem alle tider været et af de foretrukne fangststeder - fuglefjelde med lomvier og søkonger og strømforhold der gør, at der selv i de koldeste perioder er mulighed for fangst ved iskant eller revner i isen. Alene af isbjørne fanges der årligt i Kap York-området mellem 30-50.

Mange små vige og de mange fuglefjelde, gør at der findes spor efter bopladser af nyere og ældre dato næsten alle steder. Den amerikanske admiral Peary menes at være den første, der i selskab med flere polareskimoer, nåede frem til nordpolen. Det skete efter flere forgæves forsøg i april 1909. På toppen af den allerøstligste spids af Kap York opførte efterkommere af Peary en stor mindesøjle til minde om deres forfaders bedrift.

Det høje fjeld blev også brugt flittigt af hvalfangerne før i tiden, når de skulle tage bestik af issituationen i Melville-Bugten.

Den Geomagnetiske Nordpol

Den Geomagnetiske Nordpol ligger i landmassivet Inglefield Land nord for Qaanaaq. I det ret store landområde findes en del muskusokser og rensdyr og langs kysten af Inglefield Land meget fine forekomster af havpattedyr. For ikke mange år siden boede enkelte familier i området i perioder, men de sidste år besøges området kun fangere strejfende rundt på længere fangstture efter isbjørn især i området ud for den enorme Humbolt Bræ. Bræen er ca. 100 kilometer i lige og ubrudt linie.

Den Geomagnetiske Nordpol er en af tre "poler" nær jordens top. Der er tilsvarende og modsatte poler omkring Antarktis. Den geografiske Nordpol er defineret som den nordlige akse omkring hvilken jorden roterer og er direkte modsat den geografiske Sydpol. Begge geografiske poler ligger på positionen 90 grader nord og syd.

Den magnetiske nordpol er det punkt i hvilken retning et magnetisk kompas peger. Den magnestiske nordpol flytter sig konstant og langsom og ligger i øjebliket ved nordende af Hudson Bay i Canada. Et magnetisk kompas i Qaanaaq peger derfor næsten i stik vestlig retning!

Den Geomagnetiske Nordpol er et teoretisk punkt hvor partikler fra solen tiltrækkes af jorden i særlig høj grad.

Når partikler strømmer ned fra solen, afbøjes de af jordens magnetiske felt, følger dette og strømmer mod jordens geomagnetiske poler. Solpartiklerne, bevæger sig langs magnetfeltet med stor hastighed. Når de rammer atomer fra jordens ydre atmosfære, danner de en glød - et synligt lys - i en cikel omkring polen. Dette lys kaldes for Nordlys eller "aurora borealis". Selv om det hedder Nordlys sker nøjagtig det samme fænomen omkring sydpolen.

(Picture taken by NASA spacecraft Dynamics Explorer 1)

Øverst denne side

Tilbage til forside

Counter for statistical purposes and may be reset: