| |
| | |
Sidste blad
Indhold:
Side 2: Lige et ord fra formanden
Side 3-4: Spidsbukser - en holdbar fascination
Om landmandsarbejdstøj ala Morten Korch
Side 5-8: Flere lag arbejdstøj. Jeg - en minoritet blandt minoriteter. Om at tænde på at ha flere lag arbejdstøj på.
Side 9-10: Hjemmesider om arbejdstøjmærker
Anmeldelse af arbejdstøjproducenternes hjemmesider.
Side 10: Værkstedshumor
Side 11; Generalforsamling
side 12: Aktivitetskalender
Kommende aktiviteter
Lørdag den 16. august 2003 Construction Night
Vi samles først til hyggelig samværd og måske grillmad og senere på aften tager vi på Mens Club i Århus til Construction Night. Adressen oplyses ved tilmelding
Lørdag den 15. november 2003 Construction Night
Vi samles først til hyggelig samværd og mad og senere på aften tager vi på Mens Club i Århus til Construction Night. Adressen oplyses ved tilmelding
Generelt kan nævnes at tilmelding kan ske på vort telefonnr. eller pr email senest 2 dage før arrangementet afholdes.
Kom og oplev noget nyt!
Alle interesserede er velkomne til at deltage i et arrangement uden at være medlem. Du kan så derefter afgøre om det er noget for dig. Eneste betingelse er at formanden kender din identitet, og at du opfylder dress-coden
Afholdte aktiviteter
Lørdag-søndag den 14-15. juni 2003 Generalforsamling
Vi holdt generalforsamling i den samme hytte som sidste år ved Skanderborg. Generalforsamlingen forløb uden de store sværdslag. Der kom dog en ny mand i bestyrelsen og der var flere gode konstruktive forslag. Bagefter blev der tændt op i grillen og vi fik os noget at spise. Derefter var der vist nogen der var ude og lege tyrefægtere og fandt ud af at et elektrisk hegn faktisk godt kan gøre lidt ondt :-). Traditionen tro kørte vi et bilbatteri tomt for strøm for at kunne høre musik. Måske foreningen skulle investere i en ghettoblaster.
Lørdag den 17. maj 2003 Construction Night
Vi var 16 fyre i arbejdstøj som var samlet og endnu en gang fik vi rigtig lækkert mad hos Michael som opvarmning til Construction Night på Mens club. Der blev snakket livligt om hvad vi tænder på og ellers gik snakken som den jo gør når gutterne er samlet.
21-23. marts 2003 Hyttetur til Fyn
14 frække fyre i arbejdstøj var på hyttetur i en spejderhytte ved Blommenslyst på Fyn. Efter at have installeret os, hyggede og festede vi fredag aften ved den glitrende ild i pejsen. Om lørdagen blev det til en lang gåtur i den nærliggende skov i vores arbejdstøj og gummistøvler eller sikkerhedssko. Lørdag eftermiddag var vi på tur til Odense hvor vi var inviteret på kaffe. Om aftenen var der igen bonderøvshygge og det var en flok trætte men glade bonderøve der tog hjem søndag formiddag
Lørdag den 1. marts 2003 Introaften i Kbh.
Vi var 6 fyre der mødtes ude i Greve og fik os en hyggelig snak om foreningen og om arbejdstøj inden vi blev proppet ind i en "lidt" overfyldt bil som vi
kørte til København i. Vi var på Mens Bar og senere på Centralhjørnet. Der
blev sendt lange blikke efter os fyre i arbejdstøj. Det er faktisk ret fedt
at være i byen på almindelige bøssesteder i sit arbejdstøj. Det vækker
opmærksomhed men altid på en positiv måde.
Lørdag den 15. februar 2003 Skovtur og Construction Night
En lille sluttet kreds af frække fyre i arbejdstøj havde en herlig eftermiddag ved Mossø. Bagefter tog vi til Århus og bestilte en bunke pizzaer til de sultne bonderøve. Der blev gået til den og der var rigtig skurvognstemning før vi sluttede os til de andre bonderøve nede på Mens Club i Århus til Construction Night.
Fredag den 20. december 2002 Julefrokost
Der var en dejlig blanding af skurvogns- og julestemning da 13 frække bonderøve holdt julefrokost i det nordjyske. Værten havde rigtig kræsset for os. og efter et par snaps var stemningen hel i top. Formanden prøvede elllers at lægge en dæmper på drikkelysten med den klassiske værtshusskål "Bunden eller bøsse" Det så ikke ud til der var ret mange bøsse tilstede den aften.
Lørdag den 19. oktober 2002 Construction Night
Så var der igen Construction Night på Mens Club i Århus. Efter et hyggeligt forspil var vi en flok frække håndværkere der festede igennem.
Lørdag den 14. september 2002. Høstfest
Ikke mindre en 29 friske bonderøve i arbejdstøj var mødt op til årets store brag af en fest, hvor der var pyntet op i loen på en midtjysk gård. Efter at ha fået noget at spise forsatte festen med fest og dans. To bonderøve skulle drikke om kap i øl. Det specielle var bare at det skulle foregår af en gummistøvle. Præmien var det nye par Nora støvler der blev brugt til konkurrencen. Det blev sent inden man fandt sig en soveplads ude eller inde og måske sammen med en en anden bonderøv :o)
Lørdag den 20. juli 2002 Construction Night
Så var der igen Construction Night på Mens club. Vi var samlet 20 frække fyre i arbejdstøj som sad ude og fik noget godt mad og et par bajere inden vi festede igennem med de andre håndværkere.
Lørdag den 8. juni 2002. Generalforsamling
Vi havde lejet en perle af en spejderhytte ved Skanderborg hvor vi var en flok veloplagte bonderøve, der hurtigt fik generalforsamlingen overstået, hvorefter vi grillede, hyggede og festede resten af aftenen og natten.
Lørdag den 27. april 2002. Landmandsweekend
Så blev det endelig afsløret hvem der er rigtig bonderøve og hvem der ikke kan li at bestille noget. Der var ikke så stort fremmøde til landmandsweekenden men det hindrede os nu ikke i at ha allertiders dag med praktiske gøremål og rigeligt med ølpauser. Senere på dagen dukkede flere op og vi havde en rigtig god bondekomsammen.
Lørdag den 20. april 2002. Construction Night
Så var der igen Construction Night på Mens club. Som vi plejer samledes vi først for at få noget godt bondekost og en kop øl, før 15 frække bonderøve drog ned og festede med de andre håndværkere.
15-17. marts 2002. Hyttetur på sjælland
Vi havde lejet en hytte ude i skoven ved Hvalsø på sjælland, hvor 15 frække fyre hyggede og festede i deres arbejdstøj. Der blev gået lange ture i skoven og hygget hjemme i hytten. Stemningen var til tider lidt skurvognsagtig og det kunne være lidt svært at holde ro på sovesalen, men sådan er det jo drengene kommer i byen.
Lørdag den 9. februar 2002 Skovtur og intromøde
Ikke et år med DRBF uden en skovtur. DI år var vi 10 frække fyre i arbejdstøj og gummistøvler til en hyggelig eftermiddag, hvor vi gik en lang tur i skoven nede syd for Århus. På grund af den meget regn var gummistøvler absolut en god idé. Senere fik vi en hyggelig sludder over en kop varm kakao. Igen i år blev vi vartet op med mad og rødvin, så det var sent før vi vendte snuden hjemad.
Lørdag den 19. januar 2002 Construction Night
Så var der igen Construction Night på Mens club. Vi var 20 frække bonderøve i arbejdstøj samlet først for at få noget godt bondekost og en kop øl, før vi drog ned og festede hele natten med de andre håndværkere.
Fredag den 21. december 2001 Julefrokost
Vi var 16 frække fyre i arbejdstøj samlet til lækker julefrokost. Og der blev ikke sparet på snapsene, så det var et lystig selskab der senere på aftenen tog på Mens Club.
29. september 01 Høstfest
Så har vi haft høstfest. Det var et brag af en fest med 25 frække fyre i
arbejdstøj. Værkstedet var pyntet med planter, neg og lys. Øllene måtte
fiskes op med net fra tønden, men der var vist alligevel ikke nogen der kom til at mangle. Der blev festet til sent, hvor man så kunne finde en plads ude i
halmen og sove. Måske endda sammen med en anden fræk bonderøv.
15. september 01 Construction Night
Vi var 13 frække "bonderøve" der fik os en god gang flæskesteg og noget maskulin hygge på det sædvanlige sted før vi drog vi til Construction Night på Mens club. Her blev der ordentlig festet med de andre håndværkere.
9. juni 2001 Generalforsamling
Ligesom sidste år blev generalforsamlingen holdt på en gård i midtjylland. 16 frække fyre i arbejdstøj var mødt op. Generalforsamlingen forløb hurtigt. Ole blev valgt til ny formand efter Martin og ellers var der stort set genvalg til alle poster. Der var enighed om, at niveauet af aktiviteter var tilpas, og at vi skal fortsætte med at satse på et bredt sortiment af aktiviteter - og også på sjælland. Efter generalforsamlingen var der spisning og fest. På grund af det kolde vejr fik en del brug for ekstra påklædning. Men omvendt er der jo nogle for hvem en varm Kansas pilotjakke ikke bare praktisk, men også lidt fræk, ligesom andre synes at flere lag arbejdstøj er noget af det frækkeste.
9-11. marts 2001 Weekendtur
Weekendtur i luksussommerhus ved Vesterhavet. 13 frække bonderøve var afsted på denne hyggelige tur.
10. februar blev der afholdt Skovtur syd for Århus.
Vi var 11 friske fyre i arbejdstøj og gummistøvler, der gik os en frisk lang tur i skoven. Bagefter fik vi varm chokolade og boller og en hyggelig snak. Og så måske en enkelt øl og lidt rødvin før vi sent om aftenen tog hjem. Tak for husly. Og rart at der også var nogle friske nye fyre med på denne tur.
Fredag den 19. januar blev der afholdt informationsmøde i København
Vi var
samlet i alt 10 fyre i arbejdstøj, og sammen gennemgik og drøftede vi DBRF
og kiggede billeder fra tidligere arrangementer. Det hele blev skyllet ned i
bajere og chips. Resten af aftenen gik snakken lystigt om fyre i arbejdstøj,
om foreningen og kommende arrangementer m.v.
Der kom ligeledes et par nye aktivitetsforslag på bordet. Disse vil der nu
blive arbejdet videre med, så der kan komme lidt flere DBRF aktiviteter i
hovedstadsområdet fremover.
Alt i alt havde vi en hyggelig aften, hvor meget blev vendt og drejet. Vi
håber selvfølgelig også flere får lyst til at komme næste gang. Datoer for
fremtidige arrangementer vil dels komme her på siden samt i medlemsbladet.
14. oktober 00 Oktoberfest
Vi var en flok frække fyre, der holdt en rigtig god fest i et forsamlingshus ved Viborg, som var pyntet op til at give den rigtige håndværkerstemning. Der blev snakket, skålet, danset m.v., og det blev vist rigtig sent, før de sidste kom til køjs.
Vil du se billede af noget af udsmykningen så tryk her
Efterlysning
Vi søger gerne lidt afsides liggende lokaler, vi kan låne/leje til
enkelte arrangementer. Det kan være lade/maskinhus, nedlagt stald, gammelt stuehus eller
en mark/plantage.
Alt efter årstiden et sted hvor 15-20 personer kan lege lidt iført arbejdstøj uden at
vække for megen opsigt.
Har du et sted, vil vi gerne høre fra dig.
Henvendelse til formanden, tlf. 2086 8839 (bedst mellem 18-20).
Annonce
Vi du gerne købe eller sælger arbejdstøj.
Er dit brugte arbejdstøj blevet for stor/lille eller har det ikke mere
den rigtige farve? Så lad os hjælpe dig af med det. Også gummistøvler og
arbejdshandsker.
Ring på 2086 8839 så vil formanden sætte dig i kontakt med interesserede
| |
| | |
|