Det var i mine unge dage, jeg var kun 22 år, og den kunde, som skulle have ordnet loft, var sidst i fyrene. Det var forår lunt i vejret, men med lidt regn.
Han åbnede døre, og smilte venligt imens han bad mig indenfor. Jeg gik ind i stuen, som var ryddet for løse genstande, og begyndte at afdække gulv og møbler med plastic. Loftet var det første, der skulle vaskes ned. Under ned vaskningen blev min t-shirt våd. Det bemærkede han og sagde, at jeg skulle komme ned, for at få noget andet på. Han kom med et gennemsigtigt regn sæt. Jeg tog min t-shirt af og iklædte mig regn sættet . Da han bandt min hætte kunne jeg mærke, at jeg fik rejsning. Jeg kom hurtigt op på stigen og fik vasket resten ned. Resten af dagen forløb uden andre hændelser. Jeg tænkte meget på det med regn tøjet, var han bage venlig eller havde han en bagtanke med det. Mine kollegaer havde fortalt mig at han var bøsse, så jeg skulle passe på ikke at vende ryggen til ham. Men den slags joke brugte vi ofte, så jeg tog mig ikke af det. Og en ting var sikker, jeg var ikke bøsse. Jeg tændte ikke på mænd, at jeg havde en svaghed for regn tøj, viste jeg godt.

Den efterfølgende dag havde jeg uro i maven, ved at tænke på, hvad der mon skete i dag. Da jeg var kommet indenfor, stod han parat med regn sættet , og jeg tog det på med det samme. Vi sad lidt over en kop morgen te og talte om dagen før. Han spurgte om det med regn sættet  var ok, og jeg sagde, at det var helt fint. I dag skulle jeg vaske loftet i soveværelset. Jeg gik ind for at overdække gulv og møbler.
Udenpå klædeskabet hang der en flot hvid satin brudekjole med mange skørter og stor vide. Er den ikke flot spurgte han, og jeg svarede at den var meget flot. Du skal prøve den sagde han, og så strengt på mig. Ja det vil jeg gerne svarede jeg. Men skal det være lige nu, spurgte jeg. Tag dit tøj af, så gør jeg kjolen klar til dig. Jeg tog tøjet af og han hjalp mig i skørterne. Kjolen fik han også krænge ned over mig og lynede den i ryggen. Jeg må nok indrømme, at jeg havde rejsning og følte mig yderst vel til pas, ved hans puslende omkring mig. Du ser vel nok flot ud i den sagde han, men du skal også havde en plastic regnfrakke på. Han fik hurtigt regnfrakken på mig og bandt hætten. Kom med ind i stuen og se dig selv i spejlet, du er lige til at gå i lag med. Nå, Nå sagde jeg, og vidste ikke hvad jeg skulle tro om situationen.

Det var en flot kjole, med puf ærmer og stikkrave. Han stod på den anden side af

(Fortsættes på side 6)