Levn fra kommunalvalget 1997 |
||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
Jens Peter Hansen Den 9. okt. 95 Asfergvej 13 J.nr. 8981 Spentrup 020202P2 HJT
Vi har modtaget Deres brev af 3. oktober 1995, hvor De stiller spørgsmål til Purhus Byråd, og normalt vil vi besvare en sådan forespørgsel ved at give konkrete og begrundede svar på de stillede spørgsmål. I denne sag har De imidlertid valgt en fremgangsmåde, som vi ikke mener er i overensstemmelse med almindelig praksis. De har rejst en sag mod Miljøstyrelsen, og så vidt vi er orienteret, er denne ikke afsluttet endnu. Dette betyder, at sagens parter er repræsenteret ved udvalgte advokater, som dermed foretager de nødvendige forespørgsler og henvendelser i sagen. Purhus Kommune er ganske vist ikke direkte part i den verserende sag, men Deres advokat opfordrer i sin Replik af 24. august 1994 Miljøstyrelsen (sagsøgte) til at undersøge, om Purhus Kommune har overholdt delegationsregleme ved sagens behandling. Dette forhold har en nøje sammenhæng med Deres spørgsmål, og både dette og andre problemstillinger involverer Purhus Kommune i sagen. Purhus kommune finder det ukorrekt at besvare Deres spørgsmål, der er gjort til et element i en af Dem rejst retssag. Purhus kommune er naturligvis parat til at give de nødvendige oplysninger i forbindelse med sagens behandling ved retten.
Med venlig hilsen Berner Nielsen borgmester Peter Lei kommunaldirektør kopi til Miljøstyrelsen |
||||||||||||||||||||
Din mening tæller - skriv til mig her eller i gæstebogen |
||||||||||||||||||||
This page is hosted by |
||||||||||||||||||||
Get your own free homepage |
||||||||||||||||||||