FLOW
OPTIMALOPLEVELSENS PSYKOLOGI af
MIHALY CSIKSZENTMIHALYI
UDDRAG FRA BOGEN.

AUTOTEL=AUTO=SELV - TEL=MÅL (græsk) selvmål. Aktivitet, der hviler i sig selv. Udførelsen bærer lønnen i sig selv. Er ikke resultatorienteret.
EKSOTELE = Ydre årsager/mål.

Side 14-15:
Alt hvad vi oplever - glæde eller smerte, interesse eller kedsomhed - optræder i sindet som information. Hvis vi er i stand til at styre denne information, kan vi også bestemme, hvordan vort liv skal være.
Den indre oplevelses optimale tilstand er karakteriseret derved, at der er orden i bevidstheden. Det sker, når psykisk energi - eller opmærksomhed - investeres i realistiske mål, og når færdighederne står mål med mulighederne for handling. Jagten på et mål bringer orden i bevidstheden, fordi mennesket må koncentrere opmærksomheden om den foreliggende opgave og i det pågældende tidsrum glemme alt andet. De perioder, hvor folk kæmper mod udfordringer, repræsenterer de mest nydelsesfulde tidspunkter i deres liv. Et menneske, som har opnået kontrol over dets psykiske energi og har investeret den i bevidst udvalgte mål, vil nødvendigvis udvikle sig til et mere komplekst væsen. Ved at strække færdighederne, ved at række efter højere udfordringer, vil et sådant menneske blive stadig mere værdifuldt. (Gensyn med lykken)
Side 19:
Så snart de grundlæggende overlevelsesproblemer er løst, er blot det at have føde nok og tag over hovedet ikke tilstrækkeligt til at stille folk tilfreds. Der opstår nye behov, nye ønsker. Med velstand og magt følger stigende forventninger, og i takt med at velstand og bekvemmelighed øges, fortoner den følelse af velbefindende, som vi håbede på, sig i det fjerne.
Dette de stigende forventningers paradoks kunne tyde på, at det er en uoverkommelig opgave at bedre livskvaliteten. Der er naturligvis ikke noget problem i ønsket om at højne vor målsætning, blot vi nyder bestræbelserne herpå. Problemet opstår, når folk er så fokuserede på, hvad de ønsker, at de glemmer at glæde sig over det nærværende. Sker det mister de muligheden for tilfredsstillelse.
Side 26: Oplevelsen genoplives.
For at klare angst og depression i den moderne tilværelse må det enkelte menneske søge at gøre sig uafhængigt af det sociale miljø, således at det ikke længere udelukkende reagerer på dettes belønning og straf. For at opnå en sådan selvstændighed må det enkelte menneske lære selv at sørge for belønningen. Det må udvikle evnen til at finde nydelse og mening uanset de ydre omstændigheder. Denne udfordring er både nemmere og vanskeligere, end det lyder: lettere fordi evnen til at gøre det findes hos os alle - vanskeligere fordi det kræver en selvdiciplin og vedholdenhed, som man sjældent finder i nogen tidsalder og måske mindst af alle i vores. Og frem for alt, kræver det at opnå kontrol over oplevelsen en drastisk ændring i forestillingen om, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt.
Side 30:
Et menneske , hvis belønning ikke længere bestemmes af ydre kræfter, vil genvinde herredømmet over sig selv. Det er ikke længere nødvendigt at kæmpe for mål, som stadig synes at fortabe sig i fremtiden og slutte hver eneste kedsommelige dag med håbet om, at der måske i morgen vil ske noget godt.
Side 31:
Kejser Marcus Aurelius skrev:
"Hvis ydre ting piner dig, er det ikke dem, der piner dig, men den måde, hvorpå du vurderer dem. Og det står i din magt at slette denne vurdering nu."
Side 43.
Den information, vi tillader adgang til bevidstheden, er derfor af meget stor betydning. Det er i virkeligheden den, der bestemmer vort livs indhold og kvalitet.
Side 44.
Det er opmærksomhed, der udvælger de rigtige enheder af information blandt de utallige foreliggende.. det kræver opmærksomhed at hente de rigtige oplysninger i erindringen, at vurdere begivenheden og derefter at vælge den rette fremgangsmåde. Opmærksomheden kan, sin styrke til trods, ikke overskride de allerede beskrevne grænser. Den kan ikke optage eller fastholde mere information, end den samtidig kan bearbejde.
Det der kendetegner et menneske, som har kontrol over sin bevidsthed, er evnen til at styre opmærksomheden til ikke at lade sig distrahere, til at koncentrere sig tilstrækkeligt længe nok til at nå målet, men heller ikke længere. Det menneske, som formår dette, nyder i reglen sin daglige tilværelse.
Side 48.
Opmærksomheden former selvet, som igen former opmærksomheden. Side 49: Manglende orden i bevidstheden: psykisk entropi.
En af de hovedkræfter, som påvirker bevidstheden negativt, er mangel på psykisk orden - dvs. information der strider imod eksisterende hensigter eller afleder os, når vi forsøger at gøre dem til virkelighed. Denne tilstand har mange navne afhængig af, hvordan vi oplever den: smerte, frygt, vrede, angst eller jalousi. Alle disse afskygninger af manglende orden tvinger opmærksomheden i retning af uønskede genstande, så vi ikke længere er i stand til at bruge den efter eget ønske. Den psykiske energi bliver gold og ineffektiv.
Side 51:
Når informationen forstyrrer bevidstheden ved at true dens mål, er der en tilstand af manglende orden eller psykisk entropi en forstyrrelse af selvet, som hæmmer dets effektivitet. Vedvarende oplevelser af denne art kan svække selvet i en sådan grad, at det ikke længere er i stand til at præstere opmærksomhed og forfølge dets mål.
Side70. Sammensmeltning af handling og bevidsthed.
Når det kræver alle et menneskes færdigheder at klare udfordringerne i en bestemt situation, vil den pågældendes opmærksomhed være fuldstændig opslugt af aktiviteten. Der er ikke nogen overskydende psykisk energi tilbage til at bearbejde nogen anden information, end den aktiviteten indebærer. Al opmærksomheden er koncentreret om de relevante stimuli.
Her finder vi følgelig et af de mest udbredte og karakteristiske træk ved den optimale oplevelse: folk bliver så optaget af det, de foretager sig, at aktiviteten bliver spontan, næsten automatisk. I deres bevidsthed er der ikke noget skel mellem dem selv og de handlinger de udfører.
Side 71 klare mål og feedback.
Årsagen til at det er muligt at blive så fuldstændig optaget af en flow-oplevelse er, at målene i reglen er klare, og at der øjeblikkeligt kommer feedback.
Side 74.
Selve arten af den feedback, vi modtager, er i sig selv mindre væsentlig; hvilken forskel gør det, om jeg placerer tennisbolden inden for de hvide afmærkninger, om jeg sætter modstanderens konge mat på skakbrædtet, eller om jeg aner et glimt af forståelse i min patients øjne ved slutningen af en konsultation? Det der gør denne information værdifuld, er det symbolske budskab den indeholder: at jeg har nået mit mål. Denne viden skaber orden i bevidstheden og styrker selvet.
Næsten enhver form for feedback kan være forbundet med nydelse, forudsat den logisk er forbundet med et mål, som vi har investeret psykisk energi i at nå.
Side 75. Koncentration om den foreliggende opgave.
Noget af det, der hyppigst omtales i forbindelse med flow-oplevelse, er, at man så længe, den varer, kan glemme alt det ubehagelige i tilværelsen. Dette træk ved flow er et vigtigt biprodukt af den kendsgerning, at nydelsesfulde aktiviteter kræver en fuldstændig koncentration af opmærksomheden om den foreliggende opgave - så der ikke bliver plads i sindet til uvedkommende information.
I den almindelige dagligdag er vi ofre for tanker og bekymringer, som uønsket trænger ind i bevidstheden. Da de fleste former for arbejde og hjemmelivet i almindelighed mangler flow-oplevelsernes påtrængende krav, er koncentrationen sjældent så intens, at bekymringer og angst automatisk lukkes ude. Følgelig vil den almindelige sindstilstand indebære uventede og hyppige kaosperioder, der hæmmer den psykiske energis glatte løb. Det er en af grundene til, at flow bedrer oplevelsens kvalitet: aktivitetens klart strukturerede krav skaber orden og udelukker forstyrrelser i form af manglende orden i bevidstheden.
Side 84. Der er et meget vigtigt og ved første øjekast paradoksalt forhold mellem det at tabe fornemmelsen af selvet i en flow-oplevelse og det, at selvet derefter vender styrket tilbage. Det synes næsten, som om det nu og da er nødvendigt at opgive bevidstheden om selvet for at udvikle et stærkere selv.
Den autotele oplevelse side 86.
Nøgleelementet i en optimaloplevelse er, at den er et mål i sig selv. Selv om den aktivitet, der optager os, oprindelig påbegyndtes af andre grunde, bærer den lønnen i sig selv.
Udtrykket autotel stammer fra to græske ord auto, der betyder selv, og telos der betyder mål. Ordet refererer til en aktivitet der hviler i sig selv, en aktivitet, der udføres uden forventning om senere fordele, men simpelt fordi det at udføre den bærer lønnen i sig selv. Det at handle på børsen for at tjene penge er ikke en autotel oplevelse. Men at handle for at bekræfte ens færdighed i at forudsige fremtidige kursudviklinger er en autotel oplevelse - selv om det økonomiske udbytte er ganske det samme. At undervise børn for at forvandle dem til gode borgere er ikke en autotel oplevelse, men at undervise børnene fordi man nyder samværet med dem er. Forskellen i de to situationer består i, at når oplevelsen er autotel, vil personen rette opmærksomheden mod aktiviteten for dennes egen skyld. Når den ikke er det, rettes opmærksomheden mod resultatet af aktiviteten.
Side 250:
Det 'autotele selv' omskaber let mulige trusler til nydelsesfulde udfordringer og fastholder derved sin indre harmoni. Et menneske, som aldrig keder sig, som ikke er angst, som engagerer sig i det, der foregår, og som er i flow størstedelen af tiden, kan siges at have et autotelt selv. Udtrykket betyder bogstaveligt 'et selv der rummer målene i sig selv', og det udtrykker den forestilling at et sådant individ har forholdsvis få mål, som ikke udspringer fra selvet. De fleste menneskers mål formes direkte af biologiske behov og sociale konventioner, og har således deres oprindelse uden for selvet. Den autotele persons primære mål stammer fra oplevelser, som bevidst er vurderet, og kommer således fra det egentlige selv.
Det autotele selv omskaber mulig entropisk oplevelse til flow.
Autotel = auto = selv - tel = mål.
Aktivitet, der hviler i sig selv. Udførelsen bærer lønnen i sig selv.
Er ikke resultatorienteret.
Modsætning: eksotele = ydre årsager/mål.
Side 106-107. Hvad forhindrer flow-oplevelser?
Når et menneske ikke kan kontrollere sin psykiske energi, er der ikke mulighed for indlæring eller sand nydelse.
Et menneske, som til stadighed er bekymret for, hvordan andre opfatter det, som er bange for at gøre et forkert indtryk eller gøre noget upassende, vil også til stadighed være udelukket fra at opleve nydelse. Det gælder mennesker, som er overdrevent selvcentrerede. Et selvcentreret menneske er i reglen ikke bevidst om sig selv, men vurderer hver eneste informationsenhed på baggrund af, i hvor høj grad den stemmer overens med vedkommendes ønsker.
Opmærksomhedsforstyrrelser og overdreven åbenhed for stimuli forhindrer flow, fordi den psykiske energi er for levende og løst. Overdreven bevidsthed om selvet og selvcentrerethed forhindrer flow af den modsatte grund: opmærksomheden er for rigid og stram.
Side 108-109
To udtryk, som beskriver socialt sygelige tilstande, kan også anvendes om tilstande, som gør det vanskeligt at opleve flow: anomi og fremmedgørelse. Anomi - som betyder "manglende regler" - er det udtryk, den franske sociolog Emile Burkheim brugte om en tilstand i samfundet, hvor adfærdsnormerne går i opløsning. Når det ikke længere står klart, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt, når det usikkert, hvad den offentlige mening værdsætter, bliver adfærden tilfældig og meningsløs. Folk, som forlader sig på, at samfundets regler bringer orden i deres bevidsthed, bliver ængstelige. Tilstande af anomi kan opstå, når økonomien bryder sammen, eller når én kultur ødelægges af en anden, men kan også optræde, når velstanden øges hastigt, og gamle værdier som sparsommelighed og hårdt arbejde ikke tillægges samme betydning som tidligere. Fremmedgørelse er en tilstand, hvor folk af et snærende socialt system tvinges til at handle på en måde, der går imod deres mål. I socialistiske lande er en af de mest irriterende årsager til fremmedgørelse den omstændighed, at man må bruge en stor del af sin fritid til at stå i kø efter madvarer, tøj, underholdning eller endeløse bureaukratiske klareringer. Når et samfund lider under anomi, vanskeliggøres flow, fordi det ikke klart fremgår, hvad det er værd at investere psykisk energi i.
På begge niveauer, det individuelle og det kollektive, er det, der forhindrer flow i at optræde, enten en nedbrydning af opmærksomhedsprocessen (som i anomi og opmærksomhedsforstyrrelser) eller dennes ekstreme stivhed (som ved fremmedgørelse og selvcentrerethed). Anomi svarer til angst på det individuelle plan, mens fremmedgørelse svarer til kedsomhed.
Side 112: Forudsætninger for flow.
Børn som vokser op med en familiær baggrund, der indebærer klare mål, feedback, en fornemmelse af styring, koncentration om den foreliggende opgave, indre motivation og udfordringer, vil i almindelighed have større muligheder for at indrette deres tilværelse på en måde, der fremmer flow.
Dertil kommer, at familier med autotel baggrund reserverer en stor portion psykisk energi til de enkelte familiemedlemmer, og således gør det muligt at fremme følelsen af nydelse under alle forhold.
Side 116.
Narcissistiske personer, som først og fremmest er optaget af at beskytte deres selv, går i stykker, når de ydre omstændigheder udvikler sig truende. Den efterfølgende panik forhindrer dem i at gøre det, der skal gøres. Deres opmærksomhed rettes indad i et forsøg på at genoprette orden i bevidstheden, og der bliver ikke tilstrækkelig opmærksomhed tilovers til at klare den ydre virkelighed.
Side 157 - Flow i tænkning.
Folk uden indre symbolsystem bliver alt for let mediernes fange. De manipuleres let af demagoger, pacificeres af underholdere og udbyttes af enhver, der har noget at sælge. Hvis vi er blevet afhængige af fjernsyn, stoffer eller nemme genveje til politisk eller religiøs frelse, er det fordi vi har så lidt at falde tilbage på, så få indre regler til at forhindre, at styringen overtages af dem, som hævder at have svarene. Uden evne til selv at producere information, kommer sindet på vildspor. Det står i hvert enkelt menneskes magt at afgøre, om sindets orden skal genoprettes udefra på en måde, som vi ikke har nogen kontrol over, eller om ordenen skal etableres som resultat af et indre mønster, der organisk fremstår af vore færdigheder og vor viden.
Side 168 - Filosofi betyder Kærlighed til visdom.
Side 170-172.
Der findes to ord, som afspejler vor fordrejede holdning til graden af engagement i fysiske og åndelige aktiviteter. Det er ordene amatør og dilettant. I vore dage er disse benævnelser let nedsættende. En amatør eller dilettant er noget ufuldkomment, et menneske man ikke kan tage helt alvorligt, et menneske som ikke har opnået professionel standard. Men oprindelig betød "amatør", der er afledt af det latinske amare, "at elske", et menneske, som elskede det, han eller hun foretog sig. På samme måde, var en "dilettant", afledt af det latinske delectare, "at finde glæde ved", en som nød en given aktivitet. Disse ords oprindelige betydning havde således snarere noget med oplevelse at gøre frem for resultater. De beskrev den subjektive gevinst, som man opnåede ved at gøre ting i stedet for at rette opmærksomheden mod, hvor god præsentationen var. Intet illustrerer tydeligere end disse to ords skæbne vor ændrede opfattelse af oplevelsens værdi. Oprindelig var det beundringsværdigt at være amatørdigter eller dilettantisk videnskabsmand, fordi det indebar, at livskvaliteten kunne bedres gennem sådanne aktiviteter. Men eftertrykket er i stigende grad lagt på at vurdere adfærd frem for subjektive tilstande. Det man beundrer er succes, resultater, præstationens kvalitet frem for oplevelsens. Det er følgelig blevet noget nedsættende at blive kaldt dilettant, selv om det at være dilettant indebærer at opnå det, der tæller mest - nydelsen ved det, man gør.
Side 172. Den livslange læreproces.
Mange mennesker opgiver at lære noget, når de er kommet ud af skolen, fordi tretten til tyve års udefra motiveret uddannelse stadig er en kilde til ubehagelige minder. Deres opmærksomhed er længe nok blevet manipuleret udefra af lærerbøger og lærere, og de betragter skolens afslutning som frihedens begyndelse.
Men et menneske, som opgiver at bruge sine åndelige færdigheder, bliver aldrig rigtigt frit. Dets tænkning vil blive styret af naboernes mening, avisernes lederartikler og fjernsynets påvirkning. Det vil være i eksperternes vold. Ideelt burde afslutningen af den udefra motiverede uddannelse blive starten til en uddannelse, som motiveres indefra.
Side 184 Arbejde som flow.
Jo mere arbejdet i sig selv ligner en leg eller et spil - med afveksling, passende og fleksible udfordringer, klare mål og øjeblikkelig feedback - jo mere nydelsesfuldt vil det være uanset arbejderens udviklingsniveau.
Side 198 At nyde ensomheden og andres selskab.
Undersøgelser over flow har gang på gang bekræftet, at livskvalitet frem for noget andet beror på to faktorer: hvordan vi opfatter arbejdet og forholdet til andre mennesker. De vigtigste oplysninger om, hvem vi er som enkeltpersoner, kommer fra dem, vi kommunikerer med, og fra den måde, hvorpå vi klarer vort arbejde.

Opdateret 10. november 2002