Toke 'Trylle' Palnesen – hvor kom han fra?

Min teori er, at Toke 'Trylle' Palnesen, var søn af Palne Tokesen født i England og nævnt på runesten der. Han var  igen søn af Gorm den gamles søn Harald Blåtand's søn Toke Valtoke Gormsen.

 Toke ’Trylle’ Palnesen ankom muligvis  først til borgen Trelleborg på Vestsjælland i forbindelse med Englandstogterne og sammen med sin onkel Svend Tveskæg. Altså har han været en kongens mand, og har sikkert fået tildelt ledingsområder på Sjælland og på den måde blevet stormand her. Undersøgelser af borgen viser, at Trelleborg kun blev benyttet i årene mellem 970 og 1020, idet der ingen spor er af reparationer på borgen.  Derfor har han kunnet fortsætte sit liv som stormand på Sjælland som stamfader for Hvideslægten. Ihvertfald er der ingen tvivl om, at han var en stor mand med mange besiddelser. Måske er der nogle læsere der har andre og bedre teorier.?? Nedenunder er der en anden teori:

******************

Slægtens kilder (Thi de var af stor Slægt side 9 ff):

”En blank midsjællands sensommerdag omkring 1040 lod en stormand sig døbe til troen
 på Hvide Krist, formentlig sammen med sin familie og sin husholdning. 
Det var ca 80 år efter,at Harald Blåtand på sin Jelling sten havde hævdet,
 at han havde gjort danerne kristne, men Harald var en notisisk pralhals og den nye
 tro var længe om at krydse Storebælt. 

Den sjællandske stormand hed Toke Trylle (Toke Palnesen,min ane nr. #144), og han var anden kendte generation af den slægt som eftertiden kaldte ’Hvide-æteren’. Kort efter at han havde ladet sig døbe, fik han sønnen Skjalm, og det er da muligt, at det har været den forestående fødsel, der gav stødet til, at Toke med det hedensk klingende tilnavn har ment, at det nu var passende, at han fulgte med tiden og kristendommen. Selv på Sjælland har Odin og Thor i 1040 virket en anelse umodne.

Slægter opstår ikke af intet, og selvfølgelig har Toke ikke kun haft den far som vi ved en smule om. han har haft såvel bedste- som oldeforældre, men med hensyn til dem tier vore for øjeblikket tilgængelige kilder aldeles. Der har gennem tiderne været fremsat flere teorier om, hvordan Hvideæten så hurtigt efter vi hører om den første gang, når den position i det unge, danske kongedømme, som det er tilfældet, men det kan altså kun blive teorier. Har vi at gøre med en jysk slægt, der er fulgt med Harald Blåtand i hans underlæggelse af Sjælland, eller taler vi om en sjællandsk stormandsfamilie, som har set den nye tingenes tilstand i øjnene og har fundet ud af, at det med en central kongemagt måske var en god ting? Vi hælder mest til det sidste, og et af vore argumenter er netop Toke Trylles voksendåb. Havde hans far været i Haralds følge, er det ikke sandsynligt, at han er kommet til Sjælland som ase dyrker.

Ingen dansk slægt har fængslet vores fantasi og efterladt så mange legender i vor historie som Hviderne. Saxo gjorde ikke blot slægten til en del af Valdemarenes storhedstid, han udråbte dem nærmest til skabere af denne guldalder, og i forrige århundrede fortsatte Ingemann og Heise i nationalromantikkens ånd de spændende beretninger om kongetjenere, kirkefyrster og kongefjender, så de blev en uaffyrstelig del af vores kulturarv. Utallige er de danske betydningsfulde mænd og kvinder, som har sprunget de særeste genealogiske krumspring for at kunne påvise deres slægtskab med Hviderne, og i disse tilfælde har et par hundrede års dokumentationstomrum aldeles ikke været nogen hindring. Det er en uskyldig fornøjelse, og når alt kommer til alt, er vi nok alle sammen i familie med Gorm den Gamle.

Det, vi i dag kalder Hvide slægten, omfatter Toke Trylles søn Skjalm Hvides mange efterkommere på såvel mands- som kvindesiden i godt og vel 200 år. Når man normalt beskæftiger sig med adels genealogi, regner man kun med mandslinierne, og en slægt uddør når den sidste mand er død uden mandlige arvinger. Med Hviderne forholder det sig anderledes. Genealogisk set er kvinderne ligestillede med mændene, og den betragtningsmåde kommer formentlig tættere på middelalderens slægtsbegreb end vore dages snævre mandsdominerede adelsgenealogier.

Med hensyn til slægtens jordbesiddelser er vi i bogstaveligste forstand på herrens mark, hvad angår de første ca 100 år efter Toke Trylles dåb. Først i midten af 1100-tallet, får vi fast jord under navngivne Hvide-sko, for her begynder gavebrevene til først og fremmest Sorø kloster, men vi er ret sikre på, at Alsted herred omkring Sorø har været slægtens kærneområde og vi formoder at Fjenneslev har været betragtet som hovedgården. Vi bygger formodningen på, at da Absalon omkring år 1100 skriver testamente, skænker han med familiens tilladelse alt sit privatgods til kirken, men Fjenneslev Hovedgård tilfalder broderen Esbern Snare. Ved Fjenneslev kirke står en kristen runesten, som fortæller og at, ”Sasser rejste sten og byggede bro”. Den er dateret til sen vikingetid eller tidlig middelalder, og vi ved ikke hvem Sasser var, måske var han en del af Toke Trylles familie, og navneafledningen Asser går igen senere i slægten. Men at bygge en bro i tidlig kristen tid var en sand troens gerning og noget man blev husket for. Fjenneslev var et sted af betydning, og den sene usikre datering tillader os den hypotese, at stenen kan være rejst af Asser Skjalmsen Rig.

Slægtens store besiddelser i Alsted herred er veldokumenterede, især fordi så meget af godset i tidens løb blev skænket til Sorø kloster, som nok skulle vide at holde styr på sine ejendomme, men vi ved også at familiemedlemmerne, som i løbet af få generationer blev endog meget rige, ejede gods overalt på Sjælland og senere i 1200-tallet også i Skåne.

Ifølge familieoverleveringen var Toke Trylle søn af Slau, som gav navn til Slagelse og var begravet i enhøj tæt ved byen, men her må vi sige at vi er ovre i den mere utroværdige del af traditionen, for slagelse er en langt ældre navneform. Det er desværre sjældent, at vi kan sætte personer på vikingetidens begravelser, men hvis arkæologerne en dag finder en vikingetids-høvding højsat ved Slaglille, som ligger mid imellem Fjenneslev og Bjernede, så vil vi godt vædde en thorshammer på, at det er Tokes far, Slau der på sømmelig hedensk vis er gravsat her.” dette skriver Helle Halding og Marianne Johansen i Thi de var af Stor Slægt.

Konklusionen her må være, at vi ved rent faktisk ikke hvor Toke Trylle stammede fra, men at han har haft betydningsfulde forfædre, kan der ikke herske nogen tvivl om.