Lars Wilhelmsen Aagaard
Levnedsbeskrivelse
| 1722 |
Blev han født i Bergen. Forældrene var den residerende kapellan Vilhelm
Lauritsen Aagaard og Anna Sophie Schvitzer. |
| 1725 |
Døde hans far, og omtrent samtidig fik hans mor en datter, Vilhelmine
Dorthea Aagaard. |
| 1738 |
Den 1. juni giftede hans mor sig med Hr. Claus Pedersen Møller,
sognepræst i Bragernæs- Strømsø (Drammen) Claus Pedersen Møller var
da 35 år. Han havde været præst ved det Ostindiske Kompagni i flere
år. Han kunne ikke tåle klimaet, og vendte hjem som en syg mand. Klimaet
i Bragernæs- Strømsø var ikke bedre for ham, så han søgte og fik
stillingen som sognepræst i Skeberg i 1745. Han var da helt nedbrudt. |
| 1744 |
Blev Lars Wilhelmsen Aagaard student fra Bergen skole. |
| 1747 |
23. februar tog han teologisk embedseksamen med non comtemn (laveste
karakter). Samme år rejste han til Skeberg, for at hjælpe sin syge
stedfader. Han førte alle protokoller og regnskaber i forbindelse med
skole- og fattigvæsenet. I fattigprotokollen har han under et referat fra
et møde i 1747 skrevet:
"Megen uordentlighed kunne undgås, når de skyldige blev til gavns
hjulpet, og megen skikkelighed skulle have fremgang når folk havde et
kristeligt hjerte. Thi de siger vel at de vil leve skikkeligt, men de
mener det ikke, og andre er så alvorlige at de gerne vil give til de
fattige, men når det kommer til gjerning, har de glemt at gøre
godt." |
| 1748 |
Tager han ophold hos sin stedfader Hr. Claus Pedersen Møller på
Skeberg. Han har da sustineret examina academica, applicerer sin tid
hjemme til concionalia, hvor til han haver gode gaver. |
| 1751 |
Den 26. maj blev han ordineret til personel kapelan i Skeberg. På
første side i kopibogen for Skeberg sognepræsteembede, har han skrevet
et lille vers:
"Copie- bog kaldes ieg, der mennesken
ret lærer. Og efterkommere, at tiden
aldrig tærer. Forandring op og ned,
er verdens hoved- art. Vil man
ernære sig, det hedder: Vær parat. Jeg bruges af de store mænd, som
kaldes sognepræster til Schieberg præstegield, sig der til villig
fæster. Én dør, en anden i hans sted strax kaldet forestår. Så
længe der er menighed, det ingen ende får. Det halve sæculum af
sytten hundrede alt tiden har fortæret, og ypperlige mænd af bisper,
provster, præster læret. Bisp Munk og Deichmann, Hersleb, Dorph, de
sidste Gud lad leve. Guds menighed de har været i troe, og vil til
enden tiene. Hr. Tausen, Dop, Rumohr, Cold, Bebes provster alle. De
tvende sidste står endnu, Guds lov de vel bifalde. Nu får så
præsterne, Hr. Hejdemark, Rumohr, Hr Wejdemann, Hr. Møller. Den sidste
lever end, har tient en føye tid, Guds sandhed aldrig dølger. Som
Bragnæs vidne kan, der 6år haver lært, mod mig kan kaldes fader. Og
øverst præst på Schieberg er med tvende kapelaner"
Lars Aagaard Personel Capellan ordiniert 26.
maj 1751
En af de efterfølgende præster har nederst på siden tilføjet:
"Det ovenstående elændige vers burde udslettes, at det ikke skal
beskæmme sin autor"
|
| 1756 |
17. maj blev han sognepræst til Veggerslev-Villersø sogne i Århus
stift, ca. samme tid blev han gift med Karen Dreyer. |
| 1770 |
Døde han. Efterlod sig enken og 2 umyndige børn. |
Børn:
- Claus Vilhelm Aagaard 1766-1850
- Ane Sophie Aagaard 1769-1846, gift 1790 med husmand Laurits Andersen i
Veggerslev.
Kilder:
Wiberg: Danske Præstehistorie.
Universitets Matriklen.
Studenter i Nedre Borgessyssels provsti 1731-1754.
Norske teologiske kandidater 1690-1754.
Toppen af siden
Opdateret 29. juli 2003
|
