Kort om farve- og formsprog

Ikomernes formsprog er ikke naturralistisk. Fornæmmelse af tid og sted ophæves og sceneriet opleves som noget, der sker til alle tider og på alle steder.

Perspektivet findes ikke og ingen horisonter, men fordrejet perspektiv eller hirakisk perspektiv og aritektioniske kulisser eks. bjerge.

Evigheden er tid- og rumløs, de ældste ikoner er helt flade og senere i Middelalderen arbejdes med lidt lys og skygge med flagende gevander etc. Hellige personer kaster aldrig skygge - det evige lys kaster ikke skygge !. Ofte flere situationer i samme ikon (~ tegneserie). Kropssproget taler - hænder udtrykker velsignelse og bøn - forbøn sorg m.v.

Esaias 4.5 " Thi over alt, hvad herligt er, skal der være et dække".

Marias himmelfærd

[ ikoner | de hellige ikoner | ikonmalerhåndværket | kort om farve- og formsprog | farvesymbolik | trætavlen | limning | grundering levkas | slibning og polering | æg tempera | maleriet | forgyldning | bagside | velsignelsesbøn og indvielse| appendix]