KONKLUSION

Tidstavle:

1790: Den første dampmaskine i Danmark.

1794: Den store tømrerstrejke i København.

1795: Salget på Reden.

1807: København bombarderes. England tager flåden.

1813: Statsbankerotten.

1814: Norge afståes til Sverige. Skoleloven.

1817: Oprør i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.

1819: Antijødiske uroligheder i København.

1820-26: Indgreb mod Dr. Dampe, Chr. Madsen, Grundtvig.

1834: Valg til de nye stænder forsamlinger.

1837-41: Inførelse af borgerrepræsentationer og sogneforstanderskaber.

1841-46: Stramning af censuren. Skamlingsbankemøder. Den første højskole. Bondecirkulæret. Bondevennernes Selskab dannes.

1848-49: Enevælden afskaffes. Junigrundloven.

1857: Næringsfrihedsloven. Øresundstolden ophæves.

1862: Laugsystemet ophæves.

1864: Militært nederlag. Slesvig-Holsten afstås.

1866: Den reviderede grunlov.

1870: Det Forenede Venstre dannes.

1871: Dansk afdeling af Den Int. Arbejderforening.

1872: Slaget på Fælleden. Louis Pio fængsles

1882: Det første andelsmejeri.

1885: Smedekonflikten. Attentat på Estrup. De blå gendarmer. Venstres leder fængsles.

1898: Arbejdsmarkedshovedorganisatoner dannes.

1899: Storlockout. Sebtemberforlig.

1901: Systemskiftet.

1903: Skattereform.

1905: Det radikale Venstre dannes.

1908: Alberti-skandalen.

1909: Den første radikale regering.

1910: Arbejdsretten oprettes.

1914: Mineudlægning. Augustloven.

1915: En ny grundlov. Kvinder og tyende valgret.

1916: De Dansk-vsetindiske Øer sælges til USA.

1920: Påskekrisen. Genforeningen med Sønderjylland.

1922: Landmandsbankkrakket.

1924: Den første socialdemokratiske regering.

1929: Stauning-Munch-regeringen (1929-40) dannes.

1933: Kanslergadeforliget.

1939: Tysk-dansk ikke-angrebspagt.

1940: Den tyske besættelse. Samarbejdspolitiken.

1941: De første tegn på modstandsbevægelsen.

1943: Samarbejdspolitikken bryder sammen.

I starten af 1800-tallet, så Danmark og danskerne de første tegn på en teknologisk fremgang. Denne ny teknologiske viden skaffede man dels fra udlandet, men i høj grad også fra de danske højskole, som begyndte at dukke op rundt omkring i landet. Danmark opleve store sving i den økonomiske situation. I perioden 1835-75 oplevede vi det vi kalder "kornsalgsperioden". Her steg kornpriserne kraftigt da vi kunne eksportere korn til England som i denne periode gennemgi en kraftig industrialisering. Da vi nåede til midten af 1800-tallet begyndte vi også at få forskellige foreninger og andelsmejerier. Indre Mission stod for en hel del af disse bygerier og foreniger, det var bla. dem der oprettede KFUM og KFUK. I 1870 skete der for alvor nogle ændringer for den danske arbejder. Arbejderne fik den første fagforening stiftet af Louis Pio. Da arbejderne gennem disse foreninger begyndte at stå sammen blev arbejdsgiverne tvunget til at høre på arbejdernes grav. Det viste sig dog senere at Louis Pio ikke var den store socialist, som alle gik og troede. Efter at arbejdesgiverne og politikkerne var blevet trætte af ham accepterede han nemlig en stor sum penge mod at rejse til Amerika. Det var ikke kun mændene der fik fagforeninger, i 1880 fik kvinder også fagforeninger, og det blev mere accepteret at kvinderne befandt sig på arbejdsmarkedet. Alle disse ting har været med til at forme, det billede Danmark stod som i 1945, og som der for altid vil blive malet på.