Jeg er for fairhedens skyld også nødt til at brokke mig over de fejl begået af cyklisterne. Det er fejl, som medfører unødvendig gene for bilisterne --- eller også andre cyklister.
For at det ikke skal være løgn, følger forneden også en oversigt over typiske fejl begået af fodgængere !
Inden for de sidste år har jeg oplevet følgende cyklistunoder:
- Selvmordscyklistpiger!
Jeg kan altså ikke helt forstå cykelpigerne der gør følgende, når de står foran et lyskryds og pænt venter på grønt. Nej, problemet er ikke at de venter, det gør jeg altså, som beskrevet andetsteds på disse sider desværre alt for tit også selv.
Der hvor kæden hopper af, er at disse piger og kvinder stiger af cyklen og står i udfaldskridt ved siden af. Når det så blver grønt, så svinger de venstre fod op på venstre pedal, støder af og svinger højrebenet ind igennem damecyklens udbugtning for at få fat i pedalen med højrefod.
Disse piger og kvinder mener vist at det ser elegant ud. Men hele øvelsen er skidefarlig. For de svinger sig ind på cyklen fra siden af, og så skal de holde balancen under hele øvelsen. Der skal ikke så meget til, før de risikerer at miste balancen, og så er det ned i asfalten.
For nogen tid siden død en pige efter at vælte under en lastbil, efter at det var blevet grønt. Måske har hun benyttet sig af denne teknik, det var ingen oplysning om det, men for alle de piger der har deres liv kær, lad endelig være med at lege cirkusartister. Trafikken er ikke helt ufarlig, og mister I balancen, bringer I Jer selv og med stor sandsynlighed også andre i fare.
I kan gøre som drengene, de sidder på cyklen og har en fod på jorden. Når de sætter igang, har de ingen problemer med at holde balancen. I man for min skyld også står på begge ben i hver sin side af cyklen, men lad for Guds skyld være med at svinge Jer ind i cyklen fra siden af! Lover I mig det?
- Hvorfor ser cyklister sig aldrig om, før de drejer, skifter spor, etc.?
Kære bilist. Jeg er også irriteret over det, men forstil dig følgende:
- Du kørte ikke i bil, som har fire hjul, side- og bakspejl, samt bekvem motorkraft. Men på en cykel må du selv skal træde pedalerne for at komme videre. For cyklisten koster hvert stop egen kraft til den bagefter følgende opacceleration. For bilisten koster det kun en fodtryk på højre pedal. Ikke mere. Men det var ikke det hele.
- Cykelstierne er tit bumpede, smalle, og på venstre side pyntet af parkerede biler. Forstil dig, at du ingen bak- og højre sidespejl havde, men at du igennem de parkerede biler skulle finde ud af om der kommer cyklister på cykelstien. Det er dog heller ikke hele historien.
- Når du står ind over cykelstien for at køre ind i en sidevej, så sider du jo i en stabil bil. Du kan ikke vælte. Cyklisten kan. Du behøver kun at se omtrent 90° mod højre. Cyklisten der vil krydse, skal se 180° tilbage - kørende på en cykel og en smal cykelsti. Så skal cyklisten også se over biltagene for at finde ud af om der kommer en bil bagfra. Det ville svare til at sporene på motorvejen var adskilte af en række parkerede biler i hver side med nogle få huller imellem. Hvordan ville du som bilist så skifte spor? Ved at se dig tilbage. Hvordan ville du kunne se igennem de parkerede biler?
- Måske bliver det klart, hvorfor cykelstier, eller lukkede stisystemer for den sags skyld, ikke er oplagte steder at lære cyklisterne at se sig om i trafikken? Håber jeg da.
- Den mangleden trafikopdragelse, som vores trafiksystem med stadigt flere "beskyttende" tiltag, tilsyneladende kun for cyklisternes skyld, medfører, fører altså også direkte derhen at cyklisterne ikke lærer at se sig om. Man overbeskytter cyklisterne, man giver dem et helt forkert billede af trafikken. Det er en grel fejl, men det vil politikere ikke røre ved, idet det ikke er politisk korrekt at indse det og fortælle befolkningen om det.
- Måske en skønne dag, når olien er helt brugt op? Nej, det er en helt forkert tanke, idet der så bare vil laves biler på alternative brændsler. Det går den forkerte vej for cyklisterne, simpelthen!
Forstil dig for eksempel RUF systemet udbygget. For at folk ikke skal komme til skade som følge af de nødvendigvist åbne strømskinner, må dette system jo afskæres (Vi taler jo her ikke om sporvejenes eller trollybussernes strømledninger i fire meters højde!). Det betyder at det i forvejen knappe gaderum skal gøres endnu mindre. Det medfører igen yderligere formindskelser for cyklisternes fremkommelighed. RUF systemet vil efter al sandsynlighed medføre døden for cyklismen, da man skal forhindre at cyklisterne får strømslag.
- Nogle cyklister tror de cykler hurtigt, da de i hvert fald overhaler endnu langsomere cyklister, men de sig hurtigt-kørende troende cyklister er dog ikke altid hurtigt nok. Og så bliver de bare klæbende i venstre spor og giver ikke plads, selvom der er masser af huller i cykeltrafikken i den langsommere bane til højre. Især piger er slemme til ikke at give andre muligheder for at komme forbi, men drenge overvurderer desværre også tit deres evner. Hvorfor er det så svært at give plads istedet for at være til gene for de bagvedkommende noget hurtigere cyklister?
Nogle cyklister ringer dog også selvom der er masser af plads at komme forbi. Således noget jeg oplevede for et stykke tid siden på Dronning Lousises Bro, ca halvvejs mod Nørreport. Idet jeg vidste jeg skulle ligeud, var jeg omtrent i halvdelen af cykelstien, så rang det nogle gange, omend der faktisk var masser af plads at cykle forbi til højre. Men nej, den grønne cykelbudspige ville så absolut forbi til venstre for mig, for så ved krydset med Søgade at dreje til højre! Helt ærligt, her behøvede hun altså ikke tvinge andre i højre del af stien for at overhale, når hun ved hun selv skal til højre!
- Hvorfor giver cyklister ikke bedre tegn til at indikere om de vil holde eller dreje? Det er altså irriterende at holde tilbage for en langsom cyklist, som man tror vil ligeud, og denne så alligevel drejer til højre. Vidste man det i forvejen, så kunne man forlængst have overhalet og drejet ind noget før denne langsomtræder.
Jeg har tit været ude for at måtte bremse, unødvendigt viste det sig senere, fordi jeg skulle dreje til højre eller venstre, eller ikke troede, at der var plads til at overhale en anden cyklist, og vedkommende mente ikke at skulle indikere sine indikationer, og så bare drejede af.
I sådanne situationer blev jeg altså tvunget til at bremse og har måttet bruge kraft på at accelerere igen efterfølgende, hvilket jeg kunne have sparet mig, hvis bare de andre cyklister havde vist tydeligt et tegn på deres fremtidige færden!
Men cyklisterne er tit cyklisternes egne fjender.
- Og det er også for dårligt når cyklister først indikerer, at de vil svinge mod venstre, når de allerede er svunget ud godt halvanden meter i denne retning. Det er jo ren bilistmoral, og det skulle cyklisterne virkeligt holde sig for gode til at gøre (Eller er de dårlige bilister nuomdage de dårlige cyklister fra igår? Det er vist mere sandsynlig.)
- Cyklister begår tit den fejl at de bare drejer til højre overfor rødt uden at overholde deres vigepligt for de ligeudkørende cyklister der har grønt! Dette har jeg i de sidste år oplevet stadigt hyppigere, og der er et stort problem!
Det holder simpelthen ikke at cyklisterne "ikke generer" nogen, for mange steder generer dette netop de ligeudkørende cyklister samt skaber deciderede faresituationer.
Desværre forekommer sådanne tilfælde stadigt hyppigere især fordi der er anlagt stadigt flere cyelstier. Mit indtryk er trods alt at cyklisterne har en smule mere respekt for bilerne, dvs når der ingen cykelsti er, så kører cyklisterne tilsyneladende ikke så hensynsløse.
Var der stadigvæk nogle der hævdede at cyklisterne har gavn af cykelstier?
- Ågade × H.C. Ørsteds Vej, fredag morgen ved 0910 tiden 31. Juli 2003.
Kvindelig cyklist drejer til højre ind på Ågade uden at se sig om og holde tilbage. Hun har rødt lys, jeg har grønt og bliver nødt til at undvige på bussporet for at undgå mulig sammenstød. Samtidig har hun ingen fordel længere fremme, idet lyset dér igen bliver rødt.
- Borups Allé, lørdag eftermiddag ved 1545 tiden, den 30. December 2000. En cyklist, pige, tvænger sig forbi de ventende biler på flettesporet. Hun stiller sig og cyklen forrest i køen. Så begynder hun at ordne sine handsker. Så har hun ordnet dem; og det er forlængst blevet grønt.
Så, endeligt, kører hun frem. Nej, hun drejer ikke til højre, men kører ligeud.
Jeg har på fornemmelsen, at isæ piger er dårlige til at udnytte de reelle muligheder, som flettespor giver, og at de tit kører forbi bilerne på deres højre side. Dermed udsætter de sig for en del fare fra højre-drejende biler.
Hvis cyklisterne i stedet kørte forbi ad venstre side, ville vi alle sammen opnå følgende fordele:
- Der vil være mindre irritation af bilisterne, idet de ikke ville tvinges til at vente unødvendigt.
- Cyklisterne ville ikke udsætte sig selv for unødvendig fare, idet de i hvert fald ikke ville kunne kollidere med de biler der drejer til højre!
- Trafikafviklingen ville være mere flydende.
- Cyklisterne ville også selv miste mindre tid, da det at køre forbi ad højre side nødvendigvis må foregå med en lavere cyklisthastighed på grund af den enormt begrænsede plads.
- En anden fejl, som cyklister tit begår ved flettespor, er at de kun holder i en lang række i stedet for en flok ved lyset. Dette medfører unødvendigt længere ventetid for de højre-drejende bilister, og faktisk også cyklister (!); idet det så tager længere tid indtil den sidste ligeud-kørene cyklist har frigjort vejbanen. Også dette må skabe unødvendig irritation hos bilisterne.
- Nå vi bliver ved emnet, men varierer det lidt, så er det til gangæld enormt irriterende som cyklist at måtte vente til alle andre cyklister foran en er kørt frem, førend man efter adskillige metre længere frem kan overhale de langsomme cyklister. For når der er cykelsti, så samler cyklisterne sig i en stor klump foran krydset, så at det er ikke er til at komme forbi dem.
Sé, det er til gene ulelukkende til andre cyklister, men det beviser, at også cyklister kan være til gene for andere cyklister.
- Ålekistevej: 24. Maj 2001; ca. kl 1230.
Det klassike forstadspar à la PBT (Prince, BT & Tuborg): Han kører i venstre side af cykelstien, hun i højre side. Pludselig stopper begge helt uden at give nogetsomhelst tegn. De blokerer cykelstien totalt, idet hun stiger af for at gå til en kiosk, mens han holder hendes cykel.
Lidt senere på samme vej omtrent tre hundrede meter længere henne:
Et andet, ældre ægtepar. Han drejer til venstre - næsten helt uden at se tilbage. Hun stopper og ser sig godt nok tilbage. Men tør man alligevel passere hende?
Resultatet i begge tilfælde var, at jeg måtte stoppe på, fordi de andre cyklister gjorde situationen uoverskuelig. Og i begge tilfælde betød den ekstra stoppetid, at jeg ikke kunne komme over med grønt lys ved to ret umiddelbart følgede kryds, dvs at jeg mistede sammenlagt omtrent et minut, når jeg indregner tiden til at accelere - helt bortset fra den energi som det koster mig.
Typiske fodgængerfejl
- Stockholmsgade : 19. el. 26 Marts, ca. kl 855.
Anført af en pædagog i gul microfiber-dun-jakke skal en børnehave krydse vejen, formentligt på vej til museet eller parken. Jeg kommer cyklende med rimelig fart. Trods at det er lyst, og jeg egentligt ikke burde kunne overses, marcherer pædagogen ufortrødent videre uden at give tegn til børnene om at holde tilbage. Der er kun omtrent en-to meter tilbage, da jeg passerer gruppen.
Jeg kan garantere for, at hun ville have holdt hendes truppe tilbage, hvis jeg ikke kom cyklende, men transporterede mig i bil.
Og hvad lærer børnene så af pædagogens uansvarlige opførsel? At det er fuldstændigt i orden bare at krydsen vejbanen, selvom der kommer en cyklist kørende. At man ikke behøver holde tilbage for cyklisterne.
Gennem sådan en opdragelse bliver der skabt et helt forvrænget trafikbillede: cyklister behøver man ikke tage højde for, kun biler er farlige. Og der ligger også en af grundene til at cyklingen bliver mere farlig end det behøves!
Interessant nok oplevede jeg nogle uger senere, at der var en pædagog, en mand(!), som vitterligt så efter trafikken og holdt sine børn tilbage fra at løbe over vejen.
- Busstoppesteder, (alt for) mange gange.
Selvom færdselsloven siger, at man som buspassager skal holde tilbage og på fodgængerstien indtil bussen er helt stoppet, oplever jeg jævnligt, at buspassagerer bryder loven. De stiller sig på cykelstien, førend bussen er holdende. De udsætter sig selv og også cyklisterne for fare.
Selvom Færdselsloven også siger, at buspassager skal holde tilbage og forblive på en helle ("et areal der er særligt indrettet" - Hvorfor skriver lovgiverne ikke bare helle?), når de forlader bussen eller venter på den, og cyklisterne netop ikke behøver holde tilbage, så bryder alt for mange buspassagerer helt klart færdselsloven ved at gå over cykelstien og dermed genere cyklisterne. De udsætter sig selv og også cyklisterne for fare.
Jeg har aldrig hørt en buschauffør skælder sådanne passagerer ud!
Jeg har ikke hørt, at der bliver lavet trafikkampagner om disse unoder begået af buspassagerer!
Tanker om cykelstier
Nyeste forhindringer overfor cyklisterne