Tanker om cykelstier

• For det første bliver cyklisten jo mindre synlig i trafikken. Og det kan man jo forvisse sig om ved at tænke på følgende: Der er jo stadig væk kryds og sideveje som udgør potentielle faremomenter. Netop fordi cyklisten grundet de parkerede biler ikke har kunnet ses så tydeligt af bilisten før, så opstår der meget nemmere farlige, eller i det mindste ubehagelige, situationer for cyklisten; og indrømmet også for bilisterne.
  Nyere trafiktal synes at bekræfte dette. Cykelstier skaber godt nok færre ulykker på de åbne vejstrækninger, men det hele brager sammen i kryds.
   
• For det andet udgør cykelstien jo en gene for cyklisten, da den begrænser friheden af at dreje mod venstre uden at måtte tage for meget af farten. Og når fodgængerstien er forhøjet, hvilket er sket alt, alt for mange steder, også at dreje mod højre. I begge tilfæde betyder det, at cyklisten skal bremse og accelerere igen, hvilket koster kraft og i længden gør det umuligt at cykle over længere afstande. Bilisten derimod har helt fri vejbane, og i værste tilfælde behøver bare træde på speederen.
  Den måde man nu bruger at regulere trafikken på, er med andre ord hæmmende for cyklismen, mens bilismen får bedre kår!
  1. Cyklisten kan ikke dreje så nemt mod venstre, da cykelstien binder ham til højre side af vejen. Det er ikke ligetil at krydse vejbanen, man må først stoppe og se, om der er bagfra-kommende biltrafik. Man må så givetvis vente til at bilerne allesammen er kørt og vejen er fri, selv om man ellers, hvis man kørte på vejbanen bare kunne dreje til venstre, forudsat der ikke var biler bagved. Er der cykelsti, behøver cyklisten ekstra at bremse for at køre fra cykelstien ned på vejbanen og mister altså ekstra tid.
  2. Når fortorvet er forhøjet, så er det ekstra svært at dreje mod højre. Det er slemt nok, når man som cyklist skal fra en vejbane dreje mod højre, når man først skal op over fortorvet og lige derefter ned igen. Man skal bremse men trods den lave hastighed undgå at vælte, da farten alt andet lige stabiliserer en cykels ørsel. Når man oven i købet vil dreje fra cykelstien ind mod højre over et forhøjet fortorv, så kommer der som ekstra vanskelighed at den bue man må slå er ekstremt lille, hvilket betyder endnu større gene og besvær for cyklisten. Bilisten vil normalt ikke blive yderligere belastet af højresving over et forhøjet fortorv, da man ikke i bilen skal holde balancen (en bil har 4, en cykel normalt kun 2 hjul!).
• Cykelstier er så også sværere at rengøre om vinteren, og vedligeholdelsen har det jo som bekendt også skortet på i de fleste kommuner. Vejbanerne er altid meget glattere og mere bekvemt at cykle på end cykelstierne er, de cyklister der har prøvet forskellene af ved, hvad jeg mener.
• At måtte cykle på vejbanen gør cyklisten mere synlig, så at bilisterne kan indstille sig på dem. Dette er ikke tilfældet, når cyklisten er gemt bag parkerede biler på en cykelsti.
• Idéen med cykelstier har været at undgå en blanding af den såkaldte bløde og hårde trafik.
  Den bløde trafik opfattes at være fodgængere, rulleskøtere og cyklister, den hårde trafik at være biler, lastbiler og busser.
  Men når man ser, hvilke ulemper cyklisterne har fra fodgængerne, når cykelstien er smal og fodgængerne vil krydse vejen og ikke tager højde for cyklisterne, så må man spørge sig, om denne idé er særlig effektiv. Det er oven i købet ulogisk at opdele vejene på den måde, at vi fra midten af har:
  1. kørende biler,
  2. parkerede biler,
  3. cyklister, og
  4. fodgængere (og evt. rulleskøjtekørere).
  Og dette er ulogisk !
  Ville en mere logisk opdeling ikke være at samle henholdsvis kørende og så gående og stående trafikanter, altså opdele efter hastigheden og ikke efter nogle overkomne principper om "bløde" trafikanter som skal adskilles fra de hårde:
  1. kørende biler,
  2. cyklister (og evt. rulleskøjtekørere),
  3. parkerede biler, og
  4. fodgængere ?
  På denne måde ville man opnå en mere logisk opdeling af trafikmønstrene på vores veje.
  Den vil også betyde, at cyklisterne ikke længere har så nemt at cykle på fortorvet, hvilket er til stor irritation for nogle fodgængere (at de til gengæld bruger cykelstien som træfpunkt og venterum for et hul i biltrafikken, når de vil krydse en vej interesserer vist heller ingen!). Den vil også sikre bedre, at cyklisterne er synlige i trafikken og kan komme frem.
  Men det vil cyklisterne måske slet ikke?
• Cykelstier er også en ideal løsning for at forhindre cyklister i at komme frem. Cykelstierne er så smalle, at det forekommer farligt at cykle hurtigt, da det så virker meget for cyklisten som om der er ingen plads til at undvige uagtsomme forgængere, åbnede bildøre eller biler fra og til sidevejene. Og netop fordi lyskrydsene er indstillet på bilhastigheders præmisser betyder dette, at cyklisterne næsten altid kommer til et lyskryds, når dette skifter til rødt, så at man mister yderligere tid på at vente på grøn. Nogle cyklister kan ikke lide det og kører over for rødt; og nogle få se endda efter om der kommer trafik fra siden. Men de cyklister der overholder færdselsloven bliver så tidsmæssigt straffet.
• Cykelstier bliver anlagt stadigt smallere. Hvorfor?
  Vi ved at cyklerne nu er blevet større og bredere end for 50 år siden. Samtidig er folk også blevet større, og efter sigende er der efterspørgsel efter samtalekøkkener med højere bordplader.
  Der er ikke bare cyklisterne men også rulleskøjteløbere der nødtvungent må bruge cykelstierne. For alle mulige steder bliver der nu anlagt toppede fliser til at gelejde de svagtseende til overgangene. Det må være et helvede at rulle på disse steder!
  Men trods at cykelstierne nu skal opfange et stigende trafikbehov, bliver de gjort smallere.
  Hvorfor?
  Det turde der helt logisk tale for at lave cykelstierne bredere. Både når det gælder at lave nye, og også når det gælder at udbedre eksisterende cykelstier.
  Men faktisk bliver cykelstierne gjort smallere. Jeg kender ikke ét eneste tilfælde hvor cykelstien er gjort bredere indenfor de sidste 15 år.
  Hvorfor?
• Signalforvirringer
  Der skabes tiltagende grader af signalforvirringer hos bilister gennem stadigt flere afbrudte cykelstier, som på grund af økonomi og andre hensyn ikke kan udføres til at dække cyklisternes forhold optimalt.
  Et eksempel er manglen på cykelstier, hvis vi nu bare for tankens skyld godtager at de anlægges for cyklisternes, og ikke som det ser ud til bilernes, skyld, netop på de steder, hvor en cykelsti ville være oplagt.
  For eksempel planlægningen på Enghavevej. Netop på det smalleste sted skal der, stand Januar 2004, ikke anlægges cykelsti, kun på den bredeste strækning. Hvad medfører det? Naturligvis signalforvirringer hos bilister og cyklister.
  På den brede strækning oplever bilisterne ingen cyklister på vejbanen, den er renset for alt andet end firhjulet trafik. På netop den smalle strækning flettes nu bil- og cykeltrafik sammen. Er bilisterne opmærksomme på det? Nej, idet de er vant til at der ikke kører cyklister på vejbanen.
  Denne signalforvirring kan skabe farlige situationer for cyklisterne, idet deres stilling bliver over gebyr formindsket. Måtte de altid køre på vejbanen, ville det være nemmere for bilisterne at lære om cyklisternes tilstedeværelse i trafikken. Dette vil medføre at bilisterne bliver mere opmærksomme på cyklisterne. Med cykelstierne fjernes cyklisterne fra bilisternes synsfelt, dermed bliver de mindre opmærksomme på cyklisterne, og der skabes i sidste ende flere konflikt- og faresituationer end før. Det vil give sig udslag i mistet cyklistfremkommelighed i de smalle vejstrækninger hvor man ikke anlægger cykelstierne, netop fordi de ikke, som alt for mange cyklister fejlagtig stadigvæk tror, anlægges for cyklisternes skyld, men udelukkende for at gøre biltrafikken mere smidig.
  Et lignende argument kan jo også anvendes på Stormgade, hvor der heller ingen cykelsti er anlagt!
• Cykelstier holder cyklisterne væk fra vejbanen som så bliver et Eldorado for bilisterne der ikke længere behøver tage højde for cyklisterne. Dermed kan bilers fart øges, og biltrafikken glider nemmere og mindre besværet igennem gaderne. Dermed skabes i sidste ende mere plads til flere biler! Ulempen er så for cyklisten at der kommer flere biler til og fra sidevejene, og at den stigende biltrafik også betyder flere konfliktsituationer i krydsene.
• Forstil dig som bilist nu, at vejbanerne og krydsene blev oprettet på samme måde som man gør med cykelstien. Så ville et kryds set fra midtersporet se sådan ud:
  1. spor til højrdrejende biler,
  2. spor til ligeudkørende biler,
  3. spor til venstredrejende biler
  Jeg går ud fra, at du ville syntes at dette var ulogisk !
  Men netop en sådan opdeling møder cyklisterne gang på gang. Det er til at blive skør over.

Alt i alt må vi nok konstatere, at cykelstierne betyder mindre cykelglade og mere fartglade for bilister. At cykelstierne så ikke holdes i en ordentlig stand og at de bliver smallere og smallere for hver ny generation for at skabe mere plads til en stigende mængde biler på vejene, kan egentligt kun anses for at være hån mod cyklisterne. Meningen synes at være klar: cyklisterne skal vænnes fra at kunne cykle til at køre i bil. Hvilken fordel samfundet har af dette, kan jeg ikke umiddelbart fornenmme.

Derfor ikke flere dårlige cykelstier !

Flettespor

Nyeste forhindringer overfor cyklisterne
Eksempler på dårlig bilistmoral