Flere mærkelige forkomne ting:

Cykelstisnerydning og isfjernelse.
Det kunne stå noget bedre til med snerydning og isforhindring hvad cykelstierne angår. Se selv!

Kronprinsesse Sofie Vej 31 Januar om morgenen og eftermiddagen
Der var pænt ryddet i de fleste af cyklistsluseområderne i siden af bumpene. Men lige ved Holger Danskes Vej var der ikke ryddet! Om eftermiddagen stod der så en varebil på den ene side af vejen og direkte oven over sluseområdet.
Der er nok ikke helt usandsynligt at den manglende indsats for at friholde sluseområderne for parkerede biler har været en grund til den manglende snerydning på dette sted.
Hele øvelsen med cyklistsluserne er naturligvis en god idé, men når cyklisterne ikke har gavn af afstribningerne og den derfor manglende vintertjeneste, så kan bedømmelsen nok ikke blive alt for høj her:
05
Snevejret ultimo januar 2004
Det stod på sne i slutningen af januar 2004. Det sker jo i ny og næ, selv i Danmark. Men det virkede ikke altid helt sådan at cykelstierne, selvom man ellers måtte have hørte det modsatte fra politisk side, var så rensede og rydede som man kunne have ønsket sig det, medmindre man kørte i bil.
Det er naturligvis en speget affære, for af indlysende grunde burde man tage bus eller S-tog og ikke cykle, når sneen falder ned i tykke krystaller. Omvendt så ophører biltrafikken jo heller ikke, bilisterne bliver jo også ved med at køre, og det virker ifølge mine iagttagelser også som om vejbanerne til firehjulede, vægtstabile vehikler sne- og isryddes med væsentlig større nidkærhed end cykelstierne.
Men vejbanerne kan håndteres i større, selvkørende maskiner med en vis form for kørekomfort. Cykelstierne må ryddes fra små knallertlignende konstrukter som bestemt ikke rummer megen komfort for deres chauffører. Måske var det derfor, eller også fordi der er simpelthen er anlagt for mange cykelstier at det var noget utrygt at færdes på dem i slutningen af januar. Men at situationen ikke var optimal, burde være blevet klar nu!
Bedømmelsen af de enkelte strækninger kan I læse om i de følgende punkter.
Øster Søgade mellem Frederiksborggade og Gothersgade 15. December 2003, ca kl 10 samt 19. - 28. Januar
Dagen i december var cykelstien "kun" tiliset i uforsvarlig grad!
I Januar derimod! Cykelstien var præget af en ca 5-10 meter lang isbremme på mere end halvdelen af dens bredde! Den 19. Januar var hele cykelstiens bredde præget af en dyb sjappesø med underliggende isfrysning.
Derimod lå vejbanen, trods de foregående hårde vinternatter med sne og frysende slud, alle dagene tørt frem.
På grund af den manglende vintertjeneste på dette strækning blev en del cyklister udsat for komplet unødvendig fare. Hvem betaler for deres skader for mén og erstatning? Jeg mener at kommunen bør forpligtes til dette.
Bedømmelsen kan ja nok ikke blive alt for høj her:
00
Borups Allé lige efter Humlebækgade 19. - 28. Januar
Der var en ca 5-10 meter lang isbremme i venstre tredjedel af cykelstien. Vejbanen derimod lå tør derhen i hele tiden.
På grund af den manglende vintertjeneste på dette strækning er det sandsynligt at en del cyklister blev udsat for komplet unødvendig fare. Hvem betaler erstatning for deres skader og mén? Jeg mener at kommunen bør forpligtes til dette.
Bedømmelsen kan ja nok ikke blive alt for høj her:
00
Øster Farimasgade × Sølvgade mod Lille Triangel 15. December 2003, ca kl 10 & 19. Januar 2004 ca kl 09
Trods de foregående hårde vinternatter med sne og frysende slud, var det lykkedes vejvæsenet at rengøre vejbanen, så at den lå tørt frem.
Cykelstien i midten af krydset derimod var tiliset og unødvendigt farligt at bruge, der var mere end kun pletvis glatis!
På grund af den manglende vintertjeneste på dette strækning blev en del cyklister udsat for komplet unødvendig fare. Hvem betaler for deres skader for mén og erstatning? Jeg mener at kommunen bør forpligtes til dette.
Bedømmelsen kan ja nok ikke blive alt for høj her:
00
Øster Farimasgade × Sølvgade mod Borgergade 28. Januar 2004
Cykelstien i højre del af kurven mod Sølvgade var på en bredde på omkring 0.7 meter og en længde på omkring 5 meter tiliset og unødvendigt farligt at bruge!
Jeg lagde selv først mærke til det den 28. Januar, da en kvindelig cyklist nærmest væltede i kurven, men det kan meget vel have stået på i længere tid, dvs helt tilbage fra 19. Januar! Det ville have ramt en del cyklister der skulle dreje til højre i dette kryds. Samtidig var isen også beliggende lige over fodgængerovergangen, så at også de gående passagerer må have været i det mindste generet, og endnu mere sandsynligt også blevet bragt unødvendigt i fare. Der ligger oveni et busstoppsted for en af S-linjerne omkring 10-15 meter længere henne.
På grund af den manglende vintertjeneste på dette strækning blev en del cyklister udsat for komplet unødvendig fare. Hvem betaler for deres skader for mén og erstatning? Jeg mener at kommunen bør forpligtes til dette.
Bedømmelsen kan ja nok ikke blive alt for høj her:
00
Rantzausgade ved busslusen efter Hans Egedes Gade 15. December 2003, ca kl 19
Det var en hård vinternat med sne og frysende slud natten før. Pudsigt nok var det alligevel lykkedes vejvæsenet at rengøre vejbanen i busslusen, så at den lå tørt frem.
Cykelbanen var godt nok ryddet i løbet af dagen, men den var kun ryddet i den nordlige halvdel, ikke i den sydlige. Men cykelbanen har en sidehældning, den falder mod nord. Det betyder at vandet der i løbet af dagen stammede fra den smeltende is og sne i den nordlige halvdel, sivede over den rydede, nordlige halvdel af cykelbanen for at fryse igen. Resultatet var altså en lidt glinsende isbane, hvor færdslen for cyklisterne reelt set ikke var til at anbefale.
På grund af den manglende vintertjeneste på denne strækning blev en del cyklister udsat for komplet unødvendig fare. Hvem betaler for deres skader for mén og erstatning? Jeg mener at kommunen bør forpligtes til dette.
Bedømmelsen kan ja nok ikke blive alt for høj her:
00
Øster Farimasgade ved Botanisk Have 15. December 2003, ca kl 10
Det var en hård vinternat med sne og frysende slud natten før. Pudsigt nok var det alligevel lykkedes vejvæsenet at rengøre vejbanen, så at den lå tørt frem.
Cykelstien var godt nok på et tidspunkt forsøgt ryddet, men der var alligevel pletvis glatis som gjorde cyklingen mindre ufarlig end man burde kunne forvente.
På grund af den manglende vintertjeneste på denne strækning blev en del cyklister udsat for komplet unødvendig fare. Hvem betaler for deres skader for mén og erstatning? Jeg mener at kommunen bør forpligtes til dette.
Bedømmelsen kan ja nok ikke blive alt for høj her:
00
Dronning Louises Bro 15. December 2003, ca kl 10
Det var en hård vinternat med sne og frysende slud. Pudsigt nok var det alligevel lykkedes vejvæsenet at rengøre vejbanen, så at den lå tørt frem. Cykelstien var derimod en glinsende isbane, hvor færdslen reelt set ikke var til at anbefale.
På grund af den manglende vintertjeneste på denne strækning blev en del cyklister udsat for komplet unødvendig fare. Hvem betaler for deres skader for mén og erstatning? Jeg mener at kommunen bør forpligtes til dette.
Bedømmelsen kan ja nok ikke blive alt for høj her:
00

Cykelstirenholdelse.
Følgende liste må bare, kun lejlighedsvis, illustrere problemerne som cyklisterne har i storbytrafikken. Ikke alt kan lastes overfor vejvæsenet, nogle gange er der andre af byens brugere der ter sig idiotisk ad, men alligevel.

Dronning Louises Bro 2. Jannuar 2004, ca kl 09
Det var nok igen en hård nytårsnat, og selv to morgener efter var det kun lykkedes at rengøre vejbanen. Cykelstien var sprækfuldt med splintrede champagneflasker. På grund af den manglende rengøring af cykelstien var der givetvis en del cyklister hvis cykler blev fladgjorte den dag. Hvem betaler for disse skader? Jeg mener at kommunen bør forpligtes til dette.
Bedømmelsen kan ja nok ikke blive alt for høj her:
00

Cykelstien på Falkoner Allé i begge retninger.
I grunden skulle en cykelsti være en fordel for cyklisternes fremkommelighed, men det er ren teori. Faktisk har jeg oplevet alt for mange gange, at cykelstien bliver af bilisterne betragtet som disponeringsareal hvor de kan stille deres biler uden problemer. Og desværre får de jo alt for hyppigt ingen problemer. For politiet gør intetsomhelst for at straffe bilisterne med bøder, når de stiller deres bil på cykelstien!
Typiske punkter er før krydset med Nyelandsvej, efter krydset med Skt. Nicolaj Vej. Og en gang har jeg også oplevet at der var en bilist med tre passagerer der havde stillet bilen på cykelstien for at slikke is i solen omtrent ved Franckes Vej!
Hvorfor får medlemmerne af DCF ikke myndighed til at udstede bøder til bilisterne der blokerer cykelstien? Interessant nok må parkeringsvagterne netop dette ikke!
Denne i grunden komplet unødvendige forringelse af cyklisternes fremkommelighed kan ikke undskyldes overhovedet:
00
1990-2004 og videre
Nedlagt cykelvej mellem Emil Chr. Hansens Vej og Eversvej.
Det er interessant, at metroen kun er lagt under jorden hvor den giver fordele for bilismen, dvs under Fasanvej og Solbjergvej. Man kunne have udvidet tunnelen til også at omfatte stykket til vest for Estersvej. Det har man ikke gjort, hvorfor?
Hvis cyklisterne kunne køre mellem Estersvej og Emil Chr. Hansens Vej, var de ikke tvunget at køre på Fasanvejen. Denne forbindelse ville også være nyttig for de elever på La Cours Vej Skole der bor syd for metrolinjen. Nu tvinges de på en stor omvej, og det synes at ligge klart at en hel del forældre nok snarere vil køre deres børn i bil til skolen, måske også hente dem efter den, end at de vil udsætte deres børn for en unødvendig lang cykeltur.
Igen holdes cyklisterne for nar. Også denne uforskammethed må naturligvis dumpes:
00
December 2002
Overflødig chikane overfor cyklisterne på Stefansgade under Miljø- og Trafikugen.
Jeg ved snart ikke længere hvad de folk, der udtænker sig deres indfald for miljø- og trafikugerne, tænker på. Fremmelse af cyklistvilkårene hører ihvertfald ikke til deres metier!
For da jeg kom cyklende på Stefansgade, så var den interessant nok komplet afspærret for al kørende og cyklende trafik på længs med Stefansgade. Hvad skal det dog gøre godt for?
Ikke en eneste åbning var der lavet i blokaderne, sådan at cyklisterne kunne bruge Stefansgade uden at måtte ind over fodgængerstien. Er det meningen med miljø- og trafikugen, at cyklisterne skal behindres maksimalt? Skal cyklisterne tvinges på komplet overflødige omveje. Indbilder man sig virkelig at det fremmer cyklismen?
Det er interessant, at man tit bruger argumentet at cykling er farligere end at køre i bil. Ja, men cyklingen bliver bestemt ikke mindre farligere, når cyklisterne tvinges til kæmpeomveje, hvor de altså skal opholde sig endnu mere i trafikken end hvis de kunne køre den korte, direkte vej. En trafikpolitik, der gør cyklingen mindre attraktiv gennem en usmidig envejspolitik, og en sådan bedriver såvel de såkaldte venstre- som højrefløjspolitikere i Danmark, vil kun høste en ting: meget mere biltrafik!
Igen holdes cyklisterne for nar. Også denne unødvendige forhindring og fare må naturligvis dumpes:
00
September 2002
Cykel- og gangstien mellem Langelinje og Nordre Toldbod.
Cykelstien er tydeligt anlagt på den forkerte side, idet fodgængerstien er mod Kastellet og cykelstien på havnen, hvilket medfører flere steder at fodgængere skal krydse cykelstien med gene til cyklisterne til følge. Desuden er der en del fodgængere der ikke går på gang- men på cykelstien.
Hvorfor har man ikke tænkt sig mere om ved anlæggelsen af dette stykke infrastruktur?
Her kan der roligt dumpes igen:
05
15. Juli 2002
Cykelstien på Stæhr Johansens Vej
Hvorfor det absolut er nødvendigt at anlægge en cykelsti på denne normalt lidet trafikerede vej, er mig en gåde. Det er faktisk spild af skattepengene.
Cykelstien er for smal, og den har jo den kendte bumpvirkning.
På grund af de unødvendige gener overfor cyklisterne bliver bedømmelsen kun på:
03
29. Marts 2002
Cykelsti på HC Andersens Boulevard
Ifølge avismeldinger har "venstrefløjen" af Københavns Borgerrepræsentation modstemt et forslag der skulle have givet en cykelsti længs HC Andersens Boulevard for til gengæld at få flere P-pladser i byen.
Jeg glæder mig personligt over at et forslag om endnu en farlig og overflødig cykelsti er taget af bordet. At det så absolut er venstrefløjens egen fortjeneste, forundrer mig dog. For har den ikke i socialistisk ligerettethed ellers sørget for at straffe de dygtige cyklister ved at påtvinge dem cykelstierne der ikke er værd at cykle på? Har venstrefløjen ikke sørget for at ødelægge mulighederne for cyklisterne at komme igennem byen bekvemt, hurtigt og sikert og uden de problemer som netop de alt for smalle, hullede og farlige cykelstier netop skaber ved at anlægge alt for mange dårlige, smalle og farlige cykelstier?
At man nu af ideologiske årsager afviser en cykelsti på HC Andersens Boulevard er faktisk en overraskelse.
At en cykelsti på HC Andersens Boulevard er unødvendig, burde egentligt også være klart:

De paralle veje, som cyklisterne må bruge, er brede nok til at lade fire cyklister køre ved siden af hinanden.
Erstattes parallelvejene med cykelstierne, vil kapaciteten falde til det halve. Resultatet bliver at en del cyklister vil opleve alvorlige forringelser af deres fremkommelighed, følgen kan blive en større tiltrækning af bilen som transportmiddel og stigende bilisme. Måske er det det som venstrefløjen i det hemmelige gerne vil?
De smalle cykelstier vil medføre mindre respekt blandt fodgængere overfor cyklisterne og dermed en større risiko for uheld imellem dem. De nuværende paralleveje skaber gennem det højere trin, som kantstenen udgør til vejbanen, større respekt blandt fodgængere for vejtrafikken. De lave kantsten til en cykelsti tages af fodgængere typiskt ikke alvorlige nok.
Gennem at tvinge cyklisterne på en cykelsti til højre for de parkerede biler på HC Andersens Boulevard vil der opstå flere konfliktsituationer med sidevejstrafikken som nu ikke opstår idet bilisterne pænt vil holde tilbage før de kører ind på vejbanen. Resultatet vil være stigende risiko for cyklisterne at komme ud for enten direkte påkørsel fra sidevejstrafikken og også gener fra at måtte holde tilbage når bilisterne tvinger deres ret igennem og kører over cykelstien, men alligevel venter til biltrafikken er kørt forbi. Altimens må cyklisterne vente og mister unødig tid. Er der ikke cykelsti, kan også cyklisterne køre videre uden problemer.
Belægningen på parallevejene bliver på nuværende tidspunkt også blankpoleret gennem P-kørslen. Dette vil forsvinde ved en ren cykelsti. Dermed bliver cykelstiens belægning mere ru hvilket vil medføre større kraftbehov hos cyklisterne. Dette vil også medføre at cyklisterne kan risikere ikke at kunne komme med den grønne bølge, hvilket kan medføre fra 20 sekunder til halvanden minuts forsinkelse ved hvert kryds som ikke kan nåes i tide.
På grund af de unødvendige gener og farer overfor cyklisterne som planen ville medføre, kan den kun dumpes:
00
22. Marts 2002
Planerne om at introducere fartlimit på 40 km h^-1 i Københavns Indre By:
Der er mindst følgende problemer med dette.

Med undtagelsen af lige netop Nørregade er der ingen af vejene i "Middelalderbyen" som vitterligt vil kunne befærdes af en bilist med denne tophastighed. Alle andre veje er så smalle at hastigheden typisk vil ligge omkring de 20 km h^-1. Med andre ord, på disse veje vil en med rette forsigtig bilist faktisk være til gene for cyklisterne der uden problemer og fare vil kunne køre 20-25 km h^-1!
Planen vil efter al sandsynlighed medføre store begrænsninger i cyklisternes fremkommelighed. Det kan frygtes at der ad åre vil skabes så store vanskeligheder for cyklisterne at komme frem, at Indre By reelt bliver "lukket land" for cylisterne. I sidste ende vil der kun være varebiler til butikkerne samt fodgængere tilbage.
Denne trafikplan vil medføre endnu større omveje for cyklisterne end tilfældet er nu. Der er nu for en cyklist ingen mulighed at færdes uforstyrret igennem Indre By imellem Vester Voldgade og Kongens Nytorv. I nord-syd retning er der kun Nørregade tilbage. Med andre ord, Indre By er allerede blevet en stor forhindring for cyklisternes fremkommelighed. Cyklisterne bliver tvunget ad store omveje rundt om bykernen, ad veje der er præget af stor biltrafik med trafikfare og lugtgener til følge.
Cyklisterne burde ikke klappe hænderne. Hastigheden på de 40 km h^-1 er et bevidst valg der er truffet for ikke at give for mange indrømmelser til cyklisterne. Havde man valgt en hastighed på 30 km h^-1, så var cyklisternes trafikale position styrket enormt. Ved en så lav fart ville det for eksempel ikke være nødvendigt at kræve anlæggelsen af endnu flere cykelstier. Ved en fart på 40 km h^-1 vil den typiske lovlydige bilist stadigvæk køre næsten dobbelt så hurtigt som cyklisten. Dermed behøver ideen om cykelstien som en trafikpolitisk løsning stadigvæk ikke blive droppet.
Ved ikke at muliggøre cyklisternes frie kørsel på vejbanen, forlænger man altså de problemer som cyklisterne står overfor. Dermed vil cyklisterne stadigvæk være underlagt bugtende, snævre og hullede cykelstier istedetfor de rene, glatpolerede og sikre vejbaner. Resultatet er at cyklisterne udsættes for flere forsinkelser, mens bilismen fremmes yderligere gennem en mere strømlinet trafikafvikling på vejen, altimens cyklisterne til stedse bliver frustreret af kantsten, huller, parkerede biler og farligt, blokerende sidevejstrafik.
Bedømmelsen af tiltaget, der i den grad modvirker cyklismen, og kun fremmer bilismen, kan kun være:
00
23. Februar 2002
Prinsessestien, Lyngby & Virum.
Stien er yderst dårligt udskiltet mellem omtrent Prinsessehøj og Søpromenaden og alt for smal til at være familieegnet. Desuden medfører dens udformning stor fare for at havne i mosen. Ikke desto mindre er den opført i Kraks som at være en kombineret cykel- og gangsti.
00
29. August 2001
IH Mundts Vej.
Intet skilt henviser til stien over Lyngby Omfartsvej, Lotteborgvej eller Søpromenaden og til Prinsessestien! Hvis dette ændres, kan bedømmelsen komme højere op end bare:
05
18. Juli 2001
Gyngemosevej fra Gladsaxevej.
Intet skilt henviser cyklisterne til stisystemet i Gyngemosen og længs med Hillerødmotorvejen.
På grund af den manglende information bliver bedømmelsen altså nødvendigvis:
05
18. Juli 2001
Stisystemet omkring Gyngemosen, især ved Tingbjerg.
Skiltene kan overhovedet ikke længere læses. Istedet burde man med lidt blå farve henvise til hhv. cykel- og gangstierne i denne omegn.
På grund af den manglende information bliver bedømmelsen altså nødvendigvis:
05
18. Juli 2001
Høje Gladsaxetorv fra Gladsaxevej.
Der er ingen udskiltning til stisystemet mod Gyngemosen og Hillerødmotorvejen.
På grund af den manglende information bliver bedømmelsen altså nødvendigvis:
05
16. Juli 2001
Bistrupvej ca. ved no. 159.
Et trekantet skilt henviser til lyskrydset ved Plantagevej. Skiltet er allerede noget mosegrønt samt tildækket af trægrene.
Det medfører, at skiltet ikke kan ses tydeligt og dermed mister sin mening.
15. Juli 2001
Sopus Bauditz Vej.
Et skilt indikerer gennemkørsel for cyklisterne, men for det første slutter vejen ikke ved en decideret cykelsti, for det andet fører denne gangtrappe kun tilbage til Nybrovej.
På grund af denne frækhed bliver bedømmelsen nødvendigvis:
00
15. Juli 2001
Holger Drachmans Vej fra Nybrovej.
Der er ingen henvisning til stien i retning mod Bagsværdvej! Ellers kunne bedømmelsen komme højere op end bare:
05
15. Juli 2001
Hummeltoften.
Der er ingen henvisning til forbindelsen til stierne som Prinsessestien. Ellers kunne bedømmelsen komme højere op end bare:
05
15. Juli 2001
Åboulevard indtil Blågårdsgade.
Mens bilisterne må dreje til venstre ved dette sted, er dette forbudt for cyklisterne.
Med andre ord, man tvinger cyklisterne altså til lange omveje, vil de dreje ind i Blågårdsgadekvarteret. Det burde være klar, at dette er overordentligt cyklistfjendsk!
Dumpekarakteren gives med glæde, især fordi cyklisterne ikke må bruge stisystemet på denne side af Søerne, hvor krydset med Rosenørns Allé ellers ville gøre det muligt at åbne cyklisterne for at kunne krydse dér og for at kunne køre uforstyrret fra biltrafik!
00
5. Juli 2001
Dronningårds Allé × Kongevejen (Holte):
Mens bilerne må køre ideallinjen, tvinges cyklisten først ligeudog så i en skarp 90° kurve for at komme på cykelstien på Kongevejen. Ydermere er der store huller på cykelstien på dette sted.
På grund af de unødvendige behindringer over for cyklisterne kan bedømmelsen altså kun blive:
00
27. Juni 2001.
Stockflethsvej mellem Tesdorpfsvej og Grøndalsvej:
Jeg tror at det er et eksempel på frådseri med skattepenge. Først sørger man for at aflukke C.F. Richs Vej ved Godthåbsvej, så at denne vej vitterligt mister sin ikke så ringe førhenværende betydning for cyklisterne. Samtidigt er Tesdorpfsvej allerede aflukket ved Godthåbsvej.
Efter man nu har trafikberoliget dette kvarter, så laver man det endnu sværere for cyklisterne at komme frem i dette kvarter ved at oprette forhøjede fortorve. Jeg vil mene, at der på denne strækning af Tesdorpfsvej overhovedet ikke længere er en nævneværdig trafik tilbage der vitterligt kræver en sådan handling. Når jeg nu vil cykle på C F Richs Vej, eller krydse Tesdorpfsvej andre steder, tvinges jeg over flere gange forhøjede fortorve med alle de gener de medfører overfor cyklisterne.
Denne planlægning er simpelthen en skandal. Vore skattepenge bliver brugt til fuldstændigt unødvendige tiltæg der hæmmer cyklisterne og tvinger dem over i bilerne!
Dumpekarakter er måske stadigvæk lidt for flatterende her, men lavere findes ej:
00
25. Juni 2001.
Starten af cykelstien på Kalvebod Pladsvej fra Vasbygade.
Jeg kan ikke forstå, at man anlægger en sådan uforskammethed over for cyklisterne:
Det kræver en lodret kurve for at komme op på cykelstien fra Vasbygade, og det der ej heller bedre den anden vej. Ydermere skal cyklisten forcere en høj kantsten for at komme op på cykelstien. Hvorfor har man overhovedet hævet cykelstien over vejbanens terræn?
Hvorfor er denne cykelsti dobbeltrettet, hvilket man burde vide, medfører øget fare for ulykker med cyklisterne iblandet?
Hvorfor er stien ikke bliver anlagt noget bredere?
På grund af de unødvendige forhindringer bliver bedømmelsen nødvendigvis:
00
22. Juni 2001.
På nordsiden af Hovedvejen vest for Glostrup har man anlagt en glasbaseret støjskærm. Syd for glasfaçaden og fodgængerstien har man plantet træer.
Det hele er fint for beboerne nord for Hovedvejen, der får reduceret trafikstøjen. Det er også fint for bilisterne der får reduceret deres mulige, dårlige samvittighed.
Løsningen er dog dårlig for cyklisterne!
Ved at plante træerne mellem fodgængerstien og cykelstien, bliver den sidste kun lige én-cyklist smal. Cykelstien er nu yderst og direkte længs vejbanenen. Men Hovedvejen er stærkt trafikeret. Selv på en lørdag formiddag er både stanken og larmen fra bilerne irriterende. Den valgte udformning gør cyklingen på dette stykke yderst uattraktiv.
Jer er normalt ingen tilhænger af skjulte cykelstier, dvs. cykelstier der anlægges skjult for bilisterne igennem parkerede biler til venstre for cykelstien. Men i netop denne situation ville det nok have været bedre, om man havde gjort det følgende:

Man burde have eksproprieret tre meter af grunden længs Hovedvejen.
Man burde have bygget støjskærmen og plantet træerne direkte længs vejen.
Man burde have anlagt ny gang- og cykelsti nord for støjskærmen, hvorved cyklisterne også ville være forskånet for såvel støjen som stanken.
Det ovenstående gælder dog under den forudsætning, at der var anlagt bløde kurver på cykelstien for at sikre en behagelig kørsel. Samt at der var sikret at cyklisterne bliver synlige for bilisterne før og efter krydsene!
På grund af de unødvendige forringelser af cyklingens attraktivitet som anlægget medfører, samt den øgede udsæthed for støj og stank, får cykelstien på dette sted selvfølgelig kun bundkarakter:
00
25. Februar 2001
Parkvej i Taastrup: Cykelstien mellem Køgevej og Mølleholmen er et trist eksempel på trangen til at anlægge cykelstier for cykelstiitisens skyld og ikke for at gøre det bekvemt for cyklisterne at cykle. En stadig op og ned ved hver sidevej gør at cyklisten må føle sig mere på Rodeo end på en cykelsti. Jeg kan ikke forstå at cykelstierne bliver anlagt så ringe.
Bedømmelsen kan kun være:
07
25. Februar 2001
Hvorfor er der ingen skilt der angiver at cyklister skal dreje til højre for at komme til Glostrup station, der hvor cykelstien Banestien slutter og møder Priorparken? Så bliver bedømmelsen altså kun:
00
29. Marts 2001
Man har uden triftig grund fjernet cyklisternes genvej mellem Olof Palmes Gade og Uppsalagade, hvor der ellers ville være en flot sti, der desværre nu er totalt afspærret med gitre. Dermed tvinges cyklister til en omvej over Stockholmsgade, hvilket betyder at de også bliver udsat for mere trafik og dermed unødvendigt får øget deres risiko for trafikulykker.
Bedømmelsen af dette tiltag er derfor:
00.
28. December 2000
Man har stadigvæk ikke fjernet det monstrum før Nordens Plads på Roskildevej som indskrænker cykelstien til kun et spor, og som jeg ikke endnu har set nogen lastbils- eller bus-chauffør bruge til at indstille højre sidespejl. Det er også mildest talt forunderligt, at en chauffør på den hurtige Roskildevej bevidst ville stoppe op for at lave denne øvelse.
Hvis man på sådan et sted havde indskrænket selve vejbanen på Roskildevej fra to til et spor, uden at anbringe advarselsskilter og belyse denne forhindring, så ville de ansvarlige politikere nok for længst være blevet lynchet; men da det "kun" drejer sig om cyklister, og de på denne konto forårsagede ulykker ville optræde som "aleneulykker", sker der intet for at forbedre cyklisternes vilkår!
Bedømmelsen af dette tiltag må nødvendigvis blive:
00!
27. December 2000
Når cykelstien på Ålholmvej stopper, og man når krydset med Valby Langgade og Vigerslevsvej, kan man se, at der er anlagt en flot venstresvingsbane for bilerne. Lyset til denne blev grønt da jeg og en bilist kom samtidig til krydset og tillod bilisten at svinge umiddelbart til venstre. Jeg måtte til gengæld vente først til det blev grønt i den lige kørselsretning. Så måtte jeg yderligere vente til at jeg også fik grønt på Valby Langgade. Sammenlignet med bilisten mistede jeg omtrent et minut.
Bedømmelsen kan kun være:
00
24. December 2000
Man har ikke sørget for at cyklister må cykle ad Rahbecks Allé fra Valby Langgade. Istedet tvinges de at køre til krydset med Vesterbrogade og et stykke på den. Begge veje med megen trafik, trængsel, støj og møg. Rahbecks Allé ville være en udmærket og sikker afkortning for de fleste cyklister, men en sådan fremme af cyklisterne fremkommelighed tolereres ikke i vores bilglade samfund.
Bedømmelsen af denne smålighed kan kun være:
03
24. December 2000
Man er nu begyndt at flytte busstoppestederne flere steder i København og på Frederiksberg længere væk fra krydsene. Man kan nu forvente at så bliver cyklisterne i hvert fald tvunget til at stoppe, da de nu ikke længere kan nå at komme forbi stoppestedet, fordi bussen har længere tid at indhente dem, efter det er blevet grønt, og bussen og de kører frem. Dette tvinger cyklisterne igen at stoppe og i at miste tid på den konto!
1998-1999
Hvorfor bliver bommen på stien til sportscentre vest for Albertslund stadium kun åbnet, når bilister skal køre foran døren for at parkere deres bil tæt ved omklædningshallen, mens denne bom er lukket, når der ikke forgår spil, men hvor cyklisterne ville køre igenmem for at komme til Nordparkstien og Risby? Dette forringer helt klart cyklisternes fremkommelighed! Hvilket signal vil Albertslund kommune dermed sende til cyklisterne og andre trafikanter?
August 1999
Hvorfor er der ikke opstillet poller eller gitre der forhindrer bilisterne i at parkere på cykelstien på Hovedvejen mellem Solvej og Banegårdsvej i Glostrup? Gennem den ulovlige parkering på sydsiden bliver cykelstien unødvendigt indsnævret. Dette forringer helt klart cyklisternes fremkommelighed og kan skabe farlige situationer!
10 September 1999
Rundkørslerne Stockflethsvej ¤ Nyelandsvej ¤ Dalgas Boulevard og Nyelandsvej ¤ Tesdorpfsvej ¤ Stæhr Johansens Vej er blevet smallere. Man har lavet øen i midten større, hvilket tvinger bilisterne og chafførene af busser og lastbiler til at dreje deres køretøjer først til højre, så til venstre og til sidst skarpt til højre, når de vil forlade rundkørslen igen.
Denne ændring betyder, at cyklisterne nu ikke længere kan regne nemt ud, om en bil skal dreje af fra rundkørslen. Førhen kunne bilerne køre mere lige igennem, og derfor fik man som cyklist en meget bedre opfattelse af chafførenes planer. Nu skal man som cyklist holde tilbage, da man ikke længere kan regne med, om et køretøj vil fortsætte igennem rundkøslen.
Ud over denne besværlighed har man nu også anlagt specielle cykelsti længs rundkørslen. Dermed bliver cyklisternes ret til at kunne køre endnu mere indskrænket, og det bliver endnu sværere og tidskrævende for cyklisterne at komme frem i bytrafikken.
December 1999
Der er lavet kombinerede bump og slalomchikaner på C.F. Richs Vej. Selvom der er lavet sluser til cyklisterne ved siden af bumpene, så kunne man allerede under byggefasen se at cyklisterne ikke ville få stor gavn af dem. Bilisterne parkerede nemlig simpelt hen deres biler foran dem og blokerede dem dermed. Nu tivnges også cyklisterne over bumpene. Er det meningen?
Hvem i vejafdelingen fandt på denne idiotiske løsning? Er det ikke nok med simple slalomløsninger? Hvorfor skal cyklisterne også behindres af bumpene?
December 1999
Der er lavet en rundkørsel C.F. Richsvej ¤ Bernhard Bangs Allé. Førhen kunne jeg som cyklist fortsætte uden problemer ligeud på C.F. Richsvej mod Godthåbsvej. Nu tvinges jeg ind i rundkørslen, hvor det under stærk trafik ikke er sikkert, at bilerne fra Bernhard Bangs Allé holder tilbage for mig, og så tvinges jeg ydermere over en alt for hø kantsten, nå jeg vil følge min gamle rute.
Hvorfor gør man det til stedse mere svært for cyklisterne at komme frem på en behagelig og hurtig måde ? Ingen af de trafiktiltag jeg har set på det sidste gør det nemmere for cyklisterne !
December 1999
Hvorfor må cyklister ikke køre på Vibevej til Frederiksborgvej?
Bedømmelsen kan kun blive:
00!
1994-2001
Hvorfor må cyklister ikke køre på Ahlefeldtsgade til Nørre Søgade?
Bedømmelsen kan kun blive:
00!
1992-2003
Hvorfor må cyklisterne ikke køre på Dosseringene og tvinges ud på cykelstien langs Søgaderne, hvor trafikken er tæt, da der kører mange biler; det er stressende at cykle grundet den megen sidetrafik; og luften er rigtigt dårlig?
Bedømmelsen kan kun blive:
00!
1991-2003
Hvorfor må cyklister ikke køre på P.H. Lings Allé til Fælledparken?
Bedømmelsen kan kun blive:
00!
1992-2003
Hvorfor er cykelstien på Borgmester Christians Gade før × med P. Knudsens Gade, Ellebjerg vej og Sjælør Boulevard ført så skarpt i en dobbeltbue til vejbanen. Den nuværende udformning betyder, at cyklisterne ikke kan køre med normal hastighed og bliver bremset, hvilket formindsker deres hastighed og deres chancer for at komme over krydset uden at måtte vente over for rødt lys. En blødere udformning ville også betyde at cykelstien blev lidt mere "grønt" .

Hvorfor er der på Rovsingsgade ikke sat spejl op ved SDs udkørsel? Tjeneste-, vare- og lastbilerne kører bare ud på cykelstien og udgør en fare for cyklisterne.
Bedømmelsen kan kun blive:
00!
1991-2003
Der er for mange fodgængere på Falkoner Allé, Vesterbrogade og Rådhuspladsen, som ikke holder tilbage for cyklisterne og bruger cykelstien som fortorv eller står på den for at vente på et hul i biltrafikken, selv om de godt kunne stille sig imellem de parkende biler, så at vi cyklister kunne komme forbi uden problemer. Fodgængerne går på cykelstien og ikke på fodgængerstien ved Albertslund Stadium.

Hvorfor er genbrugsglascontaineren opstillet på cykelstien på Østerbrogade lige efter Søerne ? Er det meningen, at cyklisternes dæk skal slides hurtigst muligt for at drive dem til at køre i bilerne ?
Hvorfor er der en genbrugsglascontainer opstillet på cykelstien på foran Brugsen og senere foran Irma på Finsensvej ?

Hvorfor er der så mange dæksler fra vand og spildevandsnettet på cykelstien? Kan de ikke lægges på gangstien eller vejbanen, så at de ikke generer cyklisterne? Helt grelt er Falkoner Allé mellem Rolighedsvej og Ågade.

Hvorfor er der så mange biler parkeret på cykelstierne? Hvorfor er lyskrydsene kun indstillet på bilernes betingelser og bliver rødt, når flokken af cyklisterne nærmer sig lyskrydset? Hvorfor tvinges cyklisterne på dårlige cykelstier, hvor de ingen chance har at kunne køre uforstyrret af parkerede biler, sådanne der kører ind på cykelstien og blokerer den, fordi de kommer fra venstre eller højre, med fare fra fodgængere, som enten holder deres snaksammen netop på cykelstien i stedet for på fortorvet, eller står på cykelstien, når de vil over gaden, selv om der er parkerede biler 5, 10 meter derfra hvor de står, så at de uden fare kunne træde lidt ud på vejbanen?
Hvorfor er i særdeleshed de lyskryds indstillet på bilernes hastighed, især i sidegaderne, hvor det ville være oplagt at kunne køre stille og roligt på cykel i stedet for på de dårlige cykelstier langs de stærk trafikerede hovedveje? Hvorfor sættes der bom og bump op overalt i stille gader, hvor cyklisterne ellers kunne køre fredeligt og nyde stilheden og bedre luft?
Istedet for alle disse bump kunne det være værd at overveje, om man ikke generelt burde indstille lyskrydsene på sidegaderne således, at de belønner de, som kun kører 30. Nu bremser man også de stille cyklister og tvinger dem på de stærk trafikerede veje. Det kan ikke være meningen!
Mens bilister frit kan vælge om de vil køre på motor- eller landvejen eller gennem byen, skal cyklister altid benytte cykelstien. Det betyder et særligt ansvar for vejvæsnet at vedligeholde sådanne stier og sørge for, at de fremstår som et godt alternativ.

Hvorfor tvinges cyklisterne over Valby Bakke ved siden af den meget trafikerede Roskildevej, når det ville være meget nemmere og grønnere, hvis de kunne køre fra Frederiksberg Allé, igennem Frederiksberg Have og Frederiksvej eller Kronprinsensvej og først derefter via Dalgas Boulevard igennem til Roskildevej.

Når man nu får denne cykelbane på Gammel Kongevej, så bliver den selvfølgelig anlagt med en særlig grovkornet og rødmalet asfalt. Nå, det lyder jo strålende, en flot rødbrun farve, så at bilerne nok ville undgå at korttidsparkere på cykelbanen. Og naturligvis så bliver asfalten oven i købet særlig grovkornet, altså med andre ord, det vil blive sværere at komme frem på den, hvilket så igen betyder at cyklisterne vil miste megen tid, da de så heller ikke vil kunne komme over de gule lyskryds længere, hvilket er lovligt, men ankomme så tilpas forsinket og forpustet til krydsene, at de er forlængst blevet røde. Og det forekommer så på Gammel Kongevej mindst tre gange, indtil man er inde i den sikre (Køben)havn, hvor man ikke endnu er begyndt på sådanne svinestreger!
Med andre ord, så kan vi altså konkludere, at denne cykelbane på Gammel Kongevej betyder,

at cyklisterne vil komme langsommere frem og bruger mere tid på denne strækning end ellers nødvendigt,
at bilisterne vil have gavn af en tom og ustressende vejbane,
at forretningerne vil have parkeringspladser nok, og
at man vil have brugt en masse penge på et overflødigt prestigeprojekt, som netop ikke vil fremme cyklismen men derimod bare er et skridt på vejen til en mere bil-egnet by, altså penge smidt ud af vinduet!
Hvorfor ville Dansk Cyklistforbund dog også absolut have en cykelsti på Gammel Kongevej? Ville man gøre det endnu farligere for cyklisterne at køre på den, da de så risikerer flere ulykker i krydsene med de bilister som ikke har set nogle cyklister før, og derfor ikke er opmærksomme på dem ?
Hvorfor bliver cykelstien på Apollovej mellem Grøndals Parkvej og Vanløse Allé igen stedvis ujævn på grund af trærødderne? Hvorfor er træerne ikke blevet fjernet på dette stykke, eller omvendt hvorfor har man ikke ændret vejen til en miljøvej ved at give cyklisterne prioritet fremfor motoriseret trafik?
Bedømmelsen kan kun blive:
00!
1994-2001
Hvorfor tvinges cyklister ind på et kort stykke cykelvej på St. Kongensgade ved Esplanaden, så at de ikke kan nå at køre over krydset når der er grønt?
Hvorfor blev der anlagt 15 m cykelsti på Utterslevvej før Frederikssundvej ?
Bedømmelsen kan kun blive:
00!
1994-2003
Hvorfor blev der anlagt 5 m unødvendig cykelsti på Gulbergsgade før Fælledvej ? Den betyder, at cyklister nu er tvunget helt i højre side af vejen og ikke længere kan dreje uhindret mod venstre men er afhængige af, at bilisterne vitterligt holder tilbage for dem. Jeg mener, at det forøger ulykkesrisikoen !
Hvorfor blev der anlagt en unødvendig cykelsti over Tietgensbro ? Den betyder, at cyklister nu mister tid, når de skal holde tilbage for at lade buspassagerene stige af og på. Var der ikke blevet lavet denne cykelsti, ville cyklisterne ikke miste tid på den konto !
Hvorfor blev der anlagt en unødvendig cykelsti på Vendersgade ? Den betyder, at cyklister nu mister tid, når de skal holde tilbage for at lade buspassagerene stige af og på. Var der ikke blevet lavet denne cykelsti, ville cyklisterne ikke miste tid på den konto !
Hvorfor er der overhovedet cykelsti på Grøndals Parkvej langs Grøndalsparken, en overordentligt stille vej uden megen biltrafik!

Hvorfor anlægger man så smalle kryds i f.eks. Svømmehalskvarteret. De yderst smalle kurver betyder, at cyklisterne skal bremse stærkt for at kunne nå kurverne, og dermed mister cyklisterne overproportionalt megen tid, mens bilerne kan køre ret uhindret !

Hvorfor vil man nu også anlægge en smal cykelsti på Jernbane Allé, som er en indkøbsgade med mange krydsende fodgængere, mange sidevej hvor biler kommer ud og skal dreje ind i og mange bildøre som vil blive åbnet af passagerer, der ikke kigger efter i sidespejlene om der kommer cyklister, så at ulykkesrisikoen for cyklisterne vil stige voldsomt sammenlignet med den nuværende situation, hvor cyklisterne må køre synligt på vejbanen ?

Hvorfor har man ved at anlægge en rundkørsel og gennem lyskrydssignaler taget cyklisters mulighed for at kunne køre sammen med bilerne i et stræk over krydset ved Hvens Boulevard × Roskildevej, når det er grønt? Den nu færdigstillede løsning tilgodeser udelukkende bilisters behov! Cyklisters mulighed for at komme frem er igen blevet formindskede ! Skulle det nu også fremme cyklisternes vilkår og hæmme trenden mod bilismen ?
Den gennemførte lysregulering er helt klart til ugunst for cyklisterne på denne strækning, og gennem rundkørslen har man påduttet cyklisterne unødvendig ventetid. Samtidig har det også vist sig, at bilisterne ikke kan finde ud af denne type rundkørsler, hvilket betyder, at de penge der er brugt på den, er udgivet helt forgæves.

Hvorfor vil man anlægge cykelstien ved Hovedbanen på Bernstorffsgade, sådan at den kommer til at ligge til højre for bus-stoppestederne, så at cyklisterne vil blive generet af krydsende, af- og påstigende passagerer med og uden barnevogne? Hvorfor skal denne cykelsti være anlagt som slalombane og ikke direkte? Hvorfor laver man ikke cykelstien til venstre for de holdende busser, så at cyklisterne ikke bliver udsat for yderligere chikaner?
På modsatte side er der ydermere problemer med taxaholdepladsen, idet taxaerne vil stå på cykelstien, og den vil være blokeret, når dørene åbnes for at passsagerer kan stige på eller af (ved Tivolis sideindgang)!
Hvorfor vil man anlægge cykelsti på Nordre Fasanvej mellem Howitzvej og Lyøvej?

for det første med mange slalomkurver,
for det andet til højre for busstoppestedet?
Vil man igen konfrontere cyklisterne med passagerer der krydser cykelstien? Vil man igen lave et stykke cykelsti, som er så smal og kurverig, at det faktisk er mere en indskrænkning end en forbedring for cyklisterne at der bliver anlagt dette stykke cykelsti?
Vil man igen lave en løsning der ensidigt tilgodeser bilisternes præmisser, uden at tage højde for cyklisternes fremkommelighed? Hvorfor anlægger man ikke cykelstierne ligeud, eller i dette eksempel, hvorfor anlægger man ikke bare en cykelbane til venstre for busstoppestedet, så at cyklisterne ikke bliver generet af bus- og (me)t(r)ogpassagerer der unægteligt vil krydse cykelstien?

Det er værd at bemærke, at hvis man bremser cyklisternes gennemsnitshastighed med så lidt som 20 procent; for eksempel gennem flere unødvendigt smalle cykelstier dårlige muligheder for at komme frem gennem biler der skal svinge ind over cykelstien fra venstre og højre og lyssignaler der udelukkende er indstillet på bilisters præmisser; fra i gennemsnit 15 til 12 km/h, så betyder det, at cyklistens tidsforbrug bliver øget med 25(!) procent.
Tager vi en cykelrejse på en halv time hver vej og en "helårscyklist" med 200 arbejdsdage, så betyder dette et ekstra årligt tidsforbrug på 50 timer, altså mere end to hele døgn.
De stadigt forværrede forhold for cyklismen vil betyde, at tidsgevindsten ved at køre i bil vil til stedse tiltage, så at de forhindringer af cyklisternes fremkommelighed betyder, at bilismens vilkår bliver øget, hvilket er i modstrid med de planer i Danmark om at fremme de "bløde" trafikanters vilkår og "hæmme" bilismen. Det modsatte af den officielle snik-snak-politik bliver faktisk gennemført, og det betyder, at biltrafikken vil øge voldsomt i de næste år. Dette vil ikke kunne undgås med netop de realiserede tiltag, som ikke fremmer cyklismen, men faktisk hæmmer den.
Hvis man vil fremme cyklisternes mulighed for at komme frem uden et alt for stort tidsforbrug, skal man gøre det følgende:

Man skal indstille lyssignalerne efter cyklisternes og ikke bilisternes behov, dvs man skal indstille dem så at det er muligt at køre som cyklist 20-30 km/h og have en grøn bølge.
Man skal afskaffe cykelstierne i byerne på rolige veje. Det giver ikke mening at have unødvendige cykelstier, hvor vejen er stille og rolig. Skab i stedet for en bred vejbane der giver god plads til bilisterne for at køre forbi cyklisterne.
Anlæg cyklistbaner til venstre for de parkerede biler. Det giver ingen mening at skjule cyklisterne på cykelstierne gennem parkerede biler.
Man skal afskaffe bumpene på rolige veje, anlæg i stedet for slalomkørsler som er mindre generende for cyklister og mindre belastende for deres ryg.
Man skal droppe at anlægge flere dårlige cykelstier i byerne, hvor cykelstierne kun har den fordel for bilisterne, at cyklisterne er væk fra vejbanen, hvilket hæmmer cyklisternes muligheder for at komme frem som følge af trafik til og fre sidevejene.
Derfor må kravet også være, at de lige stykker cykelsti uden sidenvejstrafik er mindst 200 meter lange. Er der kortere afstand mellem sidevejene, så skaber der unødvendig konflikt- og uheldsrisiko, når sidevejstrafikken krydser cykelstistrafikken. Dette vil i praksis betyde, at cykelstier kun må anlægges længs de allerstørste veje, hvor antallet af tilstødende sideveje i forvejen er stærkt begrænset. Fordelen er så en bedre sikkerhed for cyklisterne, og at dette vil sørge for at cyklisterne kan køre på vejbanen på resten af byens gader, hvilket vil gøre cyklisterne mere synlige og dermed øge deres sikkerhed også dér.
Hvis man overhovedet anlægger nye cykelstier i byerne, så skal de være mindst tre-cyklist-bred, dvs så at det er muligt uden problemer at kunne overhale to samkørende (=kører ved siden ad) cyklister eller de brede Christiania-lastcykler. Kun sådan sikres at cyklister, der vil hurtigere frem, kan gøre det bekvemt og uden problemer og uden at bringe sig selv eller andre i fare.
Det store problem er landevejene, ude på landet, dvs uden for forstæderne. Dér kunne det faktisk være en idé med cykelstier adskilt fra vejen. Alternativt nye cykelruter inde i landskabet med mulighed for værdifulde naturoplevelser. Dog skal sådanne ruter anlægges at de ikke medfører unødvendige omveje for cyklisten, ellers bliver de upopulære!
Hvorfor findes der så mange steder, hvor der ikke er cykelstier før og efter på vejene, mens der anlagt cykelsti i selve rundkørslerne, hvor biltrafikken i forvejen må antages at køre langsommere? Der er faktisk ingen grund til at tvinger cyklisterne på cykelstien, for så igen at udsætte dem for ventetvang, når bilisterne drejer til højre, mens cyklisten vil fortsætte endnu! Hvorfor laver man ikke vejbanen så smal, at bilerne skal køre efter cyklisterne, så at de sidste kan køre sikkert og uhindret igennem? Hvorfor tager man igen cyklisternes fremkommelighed?

Her er mange flere andre eksempler
Her er flere tanker om cykelstier

Do you want to go to my start page ?

Maybe you would like to send me an email,
so that I can make these pages even better and more interesting ?