Levn fra kommunalvalget 1997

 Læserbreve fra KV97
 Startside
 Åbenhed
 Den enkelte
 Børn & unge
 Miljøet
 Økonomien
 Ude på landet
 Læserbreve KV97
 Min mening
 Lidt om mig selv
 Liste V - Purhus

Nedenstående læserbreve er fra valgkampen KV97. De  er påvirket af Amtsavisen’s regel om maksimalt 210 ord pr indlæg.

Internet og valgkamp. Amtsavisen d. 15 oktober

Konkurrence giver kvalitet. Amtsavisen d. 21 oktober

Skole & PC’ere - hvorfor og hvordan ? Amtsavisen d. 23 oktober

Bjerregrav Boldklub og toldvæsenet  Amtsavisen d. 24 oktober

Pasningsgaranti er ikke nok !  Amtsavisen d 29. oktober

Samfundet betaler  Amtsavisen d. 4. november

Et godt miljø - for os og vore børn  Amtsavisen d. 3. november

Attraktive boliger - også på landet !  Amtsavisen d. 4. november

Lad dem dog være små - svar !  Amtsavisen d. 7. november

Åbenhed og dialog Amtsavisen d. 10.. november

Nyd de synlige politikere ?  Amtsavisen d. 11. november

Kommunen og borgeren  Amtsavisen d. 14. november

Der kan blive forskel !  Amtsavisen d. ??. Ikke bragt !. Var ikke blevet fortalt at deadline for valgindlæg var d. 12/11.

 

Internet og valgkamp. Amtsavisen d. 15 oktober. TV-2 Østjylland bragte forleden et  indslag om brugen af internettet i valgkampen. En valgforsker mente ikke, at det var særligt effektivt, for som han sagde: “Valgkampen går jo ud på at påtvinge folk informationer, selv om de ikke ønsker dem - og det sker bedst ved brug af traditionelle plakater og reklamer. På internettet bestemmer vælgerne selv, hvad de vil læse”.

Valgforskeren har desværre nok ret. Men er det ikke netop et resultat af, at politikerne reelt kun forsøger at involvere borgerne i kommunal politik hvert 4. år - og  så skal budskaberne jo være enkle.

Jeg tror på, at der også findes vælgere, der seriøst vurderer de forskellige partier og de enkelte kandidater. Her er internettet et fortrinligt værktøj til at levere en grundig præsentation. Min finder du på  http://geocities.datacellar.net/CapitolHill/Lobby/5430

Informationsteknologi kaldes det normalt. Jeg kalder det kommunikationsteknologi. Lad os bruge internettet og  moderne informationspolitik til at invitere borgerne med ind i byrådsarbejdet. Politikerne bør informere om problemstillinger og alternativer, inden beslutningerne træffes. Derved får borgerne reel mulighed for at følge, forstå og måske påvirke beslutningsprocessen.

Jeg  vil arbejde for, at de kommunale døre åbnes på vid gab, og jeg vil dialogen. Løsning af problemer sker nu engang bedst ved at involvere de, der kender problemerne. Til toppen

 

Konkurrence giver kvalitet. Amtsavisen d. ?? oktober. Vi kender det fra sportspladsen - skal der kæmpes for pladsen på holdet , gi’r vi den en ekstra tand. Tilsvarende med den service, vi får for vore skattekroner. Når der er flere om buddet,  sikres det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Derfor bør Purhus kommune se at få gang i udliciteringen. Ikke af ideologiske årsager, men i erkendelse af,  at kommunen jo ikke har sine egne penge at administrere. Det er borgernes penge, kommunalbestyrelsen skal forvalte og fordele. Derfor har politikerne en pligt til at se sig godt for. Den politiske opgave ligger derimod i at fastlægge hvilken kvalitet, der ønskes på et bestemt område.

En historie fra Sverige om vanrøgt af ældre fylder overskrifterne. Plejen var  udliciteret til det private firma ISS. Tragisk for de berørte ældre, men hændelsen viser, at udlicitering virker. Politikerne er nu blevet borgernes vagthunde, og reaktionen kom da også prompte. ISS mistede en kontrakt på 75 mill. og fik et kursfald på 500 mill..

Hvad sker der, når et offentlig system fejler ?. Ofte ingenting, udover at systemet forsøger at forsvare sig selv. Politikerne står som administratorer, der  loyale over for egne eller andre myndigheders beslutninger,  og forsøger derfor at dække over systemets fejl og mangler. Til toppen

 

Skole & PC’ere - hvorfor og hvordan ? Amtsavisen d. ?? oktober. Alle siger, at vi skal have mere informationsteknologi ind i skolen. En minister er parat til at bruge 5 mia. på den konto. Let nok. Det svære er at finde ud af, hvordan og dermed også hvorfor PC’eren skal invadere klasseværelserne. Isenkram gør det ikke alene !.

Hvorfor: Informationsteknologi har sin berettigelse ved at kunne styrke en mere individuel og proces- og problem orienteret undervisning. Rigtigt udnyttet kan teknologien medvirke til at samle de svage elever op og samtidig tilbyde de stærke tilstrækkelige udfordringer.

Hvordan: Gode programmer og Internet er nødvendig. Let nok. Sværere er det at opbygge lærerstabens erfaring med, hvordan informationsteknologien kan understøtte undervisningen. Jeg tror ikke på kostbare kurser. Vi lærer nu engang bedst af lyst eller ved løsning af konkrete problemer.

Lad os satse på nogle  få edb-“nørder”. Sådanne personer - der ikke behøver at være læreruddannet - kan bruges til løsning af generelle edb problemer, og  kan fungere som problemløsere og fidusflyttere m.h.t. integration  af informationsteknologi i undervisningen.  Sådan kan indsigt og erfaring spredes som ringe i vandet.

Tiden er inde til at give undervisningen et kvalitetsmæssigt løft ved brug af informationsteknologi. - til trods for store startomkostninger. Den endelige beslutning bør dog inddrage de enkelte skolebestyrelser - det er deres børn og deres ansvar. Til toppen

 

I øvrigt mener jeg ...

at Purhus kommune kontant bør tilkendegive, at vi værdsætter det frivillige og ofte ulønnede arbejde i  idrætsforeninger og øvrige ungdomsforeninger. Der bør etableres en kommunal garantiordning, der beskytter ledere m.fl. mod personligt at komme til at bøde økonomiske for fejl begået af foreningen. Idrætsforeninger er et fælles gode, som vi må støtte og værne om. Til toppen

 

Pasningsgaranti er ikke nok !

Pasningsgarantien er populær - men er ikke nok.. Begrebet “pasning” er udtryk for en garderobefilosofi - ting bliver opbevaret. Men vore børn er ikke “ting”. De har brug for en lærings- og udviklingsgaranti.

Små børn har en utrolig effektiv læringskapacitet. Hvorvidt denne kapacitet udnyttes,  har en helt afgørende betydning for,  hvor langt de senere vil nå i det moderne samfunds livslange uddannelse.

Små børn skal ikke på skolebænken. Nej, de skal have uformelle læringsmiljøer,  hvor de  hver eneste dag gennem kombinationen af leg og læring får lov til at vokse kompetencemæssig. Og det er slet ikke synd for børnene, at de skal lære noget - tværtimod giver det en høj grad af tilfredsstillelse hele tiden at kunne noget mere.

Der bliver udført et godt  arbejde af personale i daginstitutioner og forsøg med sproglig opmærksomhed har givet meget positive resultater. Men hvad med dagplejemødre og hvad med forældrene ?. Vi vil alle det bedste for vore børn, men det kræver viden om, hvad det bedste er. Derfor skal  dagplejemødre og forældre til 1-3 årige børn have tilbud om, hvordan de kan styrke barnets læring. Kommende forældre går til fødselsforberedelse og nybagte forældre for besøg af sundhedsplejerske. Tiden er nu inde til at følge om med  tilbud om besøg af  en “lærings”plejerske .Til toppen

 

Samfundet betaler

Hvem betaler spørges der  i AA d. 28. oktober ?. Samfundet betaler, når børn og unge kommer på vildspor - og sådanne får vi næppe færre af, hvis ingen tør involvere sig i idrætsforeninger o.l. Derfor forslaget om en kommunal garanti under ledere m.fl.. Garantien skal naturligvis ikke dække økonomisk kriminalitet,  grov uagtsomhed og deslige Til toppen

 

Et godt miljø - for os og for vore børn !

Ønsket om et godt miljø er noget, vi alle kan blive enige om. Specielt her i valgkampen. Spørgsmålet er derfor ikke om vi skal have et godt miljø, men hvordan vi får det.

Jeg tror på, at vi alle er ansvarlige mennesker. Ingen ønsker at ødelægge miljøet, men mange ved nok for lidt om, hvor vi især skal passe på. Derfor går vejen til et godt miljø via oplysning og rådgivning. Kommunens nylige informering om vandets hårdhed var et godt eksempel. Når alle kommunens borgere har miljøet med i tankerne, batter det rigtigt noget.

Kommunen har sat sprøjtemidlerne på porten, og hvorfor ikke lade vejsaltet - der sommetider kan være urea d.v.s. kvælstof - gå samme vej ?. Nordmændene nøjes med sand og klarer sig fint uden salt. Sæt vinterdæk på bilen  - det koster dig næppe mere end 100 kr. i forrentning.

Lav grønne regnskaber for kommunen. Ikke noget avanceret, men blot en registrering og offentliggørelse af hvor meget vor kommune bruger af el, olie, benzin og vand. Går udviklingen i den rigtige retning ?.

Vær seriøs i rollen som miljømyndighed over for landbrug og erhvervsvirksomheder. Faglig kompetence, tæt kontakt, rådgivning og opfølgning er nøgleord. Det må ikke kunne betale sig at fuske med miljøreglerne.  Til toppen

 

Attraktive boliger - også på landet !

Purhus kommune har en særdeles gunstig beliggenhed. Vi kan tilbyde landlivets glæder uden at folk skal give afkald på de større byer’s arbejdspladser og fornøjelser.  Hvad er så landlivets glæder ?. Analysinstituttet Vilstrup har undersøgt det, og svaret var helt klart “Plads og frisk luft samt natur og rolige omgivelser”.  Så vil vi tiltrække gode medborgere (med et godt skattegrundlag) skal kommunen ved administration af diverse love forsøge at sikre disse glæder - f.eks. ved passende afstande mellem nabobeboelser og støjende/lugtende staldanlæg.

Mere transport er en  ulempe ved at bo på landet. Derfor er det vigtig med en velfungerende busordning til skole, uddannelse og fritidsaktiviteter. Tilsvarende bør der tænkes kreativt i cykelruter. Fra det sønderjyske har vi set, hvordan et positivt samarbejde mellem byråd og borgere hurtigt og billigt førte til anlæggelse af en cykelrute ved Hareby.

Fra Christiansborg påbydes, at al spildevand fra ejendomme i det åbne land nu skal renses forsvarligt. Her mener jeg, at vi ud fra en økonomisk og miljømæssig vurdering bør opfordre til, at det sker ved nedsivnings- eller rodzoneanlæg på de enkelte ejendomme. Til gengæld vil jeg gøre mit til at ejendomme, der foretager en sådan investering, ikke senere kan blive tvunget på et kommunalt anlæg, sålænge at rensningen er miljømæssig forsvarlig.  Til toppen

 

Lad dem dog være små - svar ! (Svar på indlæg fra Klara Holst, A)

Små børn skal hverken stresses eller besøges af en “læringsplejerske”. Du har fået mit indlæg galt i halsen, Klara Holt. Men du har helt ret i, at børn fra 0-3 år er dem, der lærer mest. Netop fordi de har en utrolig effektiv læringskapacitet. Og denne kapacitet ser jeg gerne udnyttet ved at tilbyde forældre og dagplejemødre besøg af en læringsplejerske, der kan virke inspirerende m.h.t. at skabe uformelle læringsmiljøer,  hvor de  små gennem kombinationen af leg og læring får lov til at vokse kompetencemæssig.

Som dr. pæd. Steen Larsen, Danmarks Lærerhøjskole, siger: “ Det er ingen byrde at lære noget, det afhænger fuldstændig af, under hvilke omstændigheder det foregår”.

Og hvor pengene skal komme fra ?. Ja, jeg forstår godt Klara Holt’s bekymring efter i socialdemokraternes blad at have læst om alle hendes relativ fornuftige men dog udgiftskrævende ønsker.  Jeg betragter øget indsats omkring uformelle læringsmiljøer som en langsigtet investering, der så rigelig vil komme hjem igen, når de små kommer i skole. På kort sigt vil jeg forgribe mig på nogle af de 5 mill. kr, som kommunen kradser ekstra ind i de kommende 2 år med henblik på at øge sin kassebeholdning. Jeg anser pengene bedre anbragt i børnene end på selv den bedst forrentede  bankkonto. Til toppen

 

Åbenhed og dialog

Purhus kommune er et godt sted at bo - men det kan blive bedre. Ved at skabe åbenhed og dermed grundlag for dialog mellem kommune og borgere.

I samarbejdets og enighedens hellige navn leveres byrådets beslutninger som grydeklare færdigretter for borgerne. Hvorfor dog ikke inddrage alle interesserede borgere  i “madlavningen” - lad dem smage undervejs og opleve alle de muligheder, som et godt dansk landkøkken kan tilbyde. Lad dem høre hvad “kokkene” hver især mener, og lad dem stille spørgsmål til dagens menu.

Det kan ske ved at åbne udvalgsmøder, så vidt der ikke behandles sager med følsomme personoplysninger o.l.. Ved at give mulighed for spørgsmål til sager på byrådets dagsorden. Ved at lade borgeren spørge direkte og ikke gennem borgmesteren. Ved at lægge postlister, dagsordener, indstillinger og beslutninger frit tilgængelige på internettet. Ved at hvert byrådsmedlem får en e-post adresse.

Venstre går ind for synlige politikere. Meninger skal frem i lyset. Sådan kan deres styrke testes. Og det skal være OK at skifte mening. Det er faktisk et sundhedstegn, når skiftet sker p.g.a. nye informationer.

Samarbejde er vigtig - det siger mange kandidater. Enig - især når det gælder samarbejdet med borgerne. Jeg er parat til at gøre min del - ved at informere, lytte, søge oplysninger og diskutere. Til toppen

 

Nyd de synlige politikere ?

Begrebet “Synlige politikere” har da godt nok fået indhold de seneste par dage. Nuværende og måske kommende lokalpolitikere smiler imødekommende til dig fra mangen en lygtepæl.

Jeg har ikke meget til overs for den form for synlighed - den forsvinder jo senest 3 dage efter valget !. Nej - den synlige politiker sørger for at komme frem med sine meninger - både før men især efter valget. Ikke for at profilere sig, men for inden valget at give borgerne et grundlag for deres valg. Og efter valget for at bidrage til dialogen mellem byrådet og borgerne. Politik er også at definere, hvad der er problemer, og sørge for at få rettet fokus mod disse.

Den synlige politiker har en holdning og tør stå ved denne. Mange forhold synes at være reguleret fra Christiansborg, og bureaukrati og komplekse love gør, at al for mange afgørelser dikteres af embedsmændene. Det behøver ikke at være sådan  - embedsmændene tager ikke magten,  men får den af svage politikere,  der ikke evner at leve op til egne holdninger.

Vil du have synlige politikere, så se til  Venstre før du krydser - vi vil være synlige politikere. Til toppen

 

Kommunen og borgeren

Jeg opfatter kommunen som en i enhver henseende gennemsigtig offentlig myndighed, hvis fornemme opgave er at tjene borgerne. Derfor er jeg fundamentalt uenig med den holdning, der udtrykkes i nedenstående brev. Brevet (i uddrag) er borgmesterens svar til en borger (undertegnede), der i 1995 ønskede at benytte byrådets spørgetid.

“… I denne sag har De imidlertid valgt en fremgangsmåde, som vi ikke mener er i overensstemmelse med almindelig praksis.  De har rejst en sag mod Miljøstyrelsen, og så vidt vi er orienteret, er denne ikke afsluttet endnu.  Dette betyder, at sagens parter er repræsenteret ved udvalgte advokater, som dermed  foretager de nødvendige forespørgsler og henvendelser i sagen.

Purhus Kommune er ganske vist ikke direkte part i den verserende sag, men Deres advokat opfordrer … Miljøstyrelsen (sagsøgte) til at undersøge, om Purhus Kommune har overholdt  delegationsregleme ved sagens behandling.  Dette forhold har en nøje sammenhæng med Deres  spørgsmål, og både dette og andre  problemstillinger involverer Purhus Kommune i sagen.

Purhus kommune finder det ukorrekt at besvare Deres spørgsmål, der er gjort til et element i en af Dem rejst retssag…  “

Pyt med den manglende besvarelse. Årsagen derimod - at fordi en borger fører sag mod  en del af systemet nægtes han svar af sin borgmester -  bekymrer mig dybt. Til toppen

Det fulde brev samt mit oprindelige spørgsmål og reaktion i 1995 kan du finde her.

 

Der kan blive forskel !

Ifølge Lars Bang mener socialdemokraterne, “at man skal fjerne de unødvendige omkostninger, hvor man KAN ..”. Hvad er det for unødvendige omkostninger, som socialdemokraterne ikke kan fjerne ?. Bare sig til - så skal vi gerne hjælpe.

Måske skal der flyttes penge over til ældreområder - mener socialdemokraterne. Det er da vist det man kalder “forgubnings-effekten” - vage lovsange for de ældre, hvor der jo efterhånden er en del stemmer.

Eller er det fordi kvaliteten på ældreområdet p.t. er for lav ?. Det burde den ikke være. Purhus kommune lå i 1996 i den dyreste tredjedel i Århus Amt hvad angår udgifter pr. person over 67 år. Men måske går der nogle penge til “unødvendige omkostninger” som ikke kan fjernes ?. Det problem har de ikke i Græsted-Gilleleje, hvor ældreområdet er udliciteret og de ældre godt tilfredse.

Havde Purhus kommune samme udgiftsniveau pr. person som Græsted-Gilleleje, ville der pludselig være 6 mill. kr ekstra pr. år at gøre godt med på ældreområdet. I Gassum havde en aktivitetsgruppe arbejdet med ideer om et kombineret aktivitetscenter for ældre og værested for unge. Spændende tanke. Men desværre blev ideerne uden videre dialog sendt i syltekrukke af kommunen. 

Der kan blive forskel !.  Til toppen

Din mening tæller - skriv til mig her eller i gæstebogen

This page is hosted by 

Picture

Get your own free homepage

1