Hvordan det på det
tidspunkt, skødet mellem Niels Enevoldsen og Enevold Nielsen
blev udfærdiget i 1797, har set ud på Herning egnen, kan man
nogenlunde bedømme ud fra det skriftelige materiale, der
foreligger fra den tid. År 1757 ved Mikkelsdagstide og i
oktober samme år berejste den tyske nationaløkonom Joh. Henr.
Justi på den danske regerings bekostning disse øde egne og
skrev en diger afhandling under titlen: "Allerunterhänigste
Gutachten wegen Anbauung der jutlandichen Heiden" 1758,
som blev indsendt til den danske regering.
Hans opfattelse er den, at der bør tages kraftigt fat,
hellere i dag end i morgen. Heden har muld nok, vand nok, kort
sagt menneskelige eksistensbetingelser i enhver henseende.
Vi får dog ikke gennem Justi nogen besked om
bonitetsforholdene på Herning egnen, men omtrent samtidig med
hans ankomst til Danmark blev der dannet en slags Hedeselskab,
hvis 120 medlemmer havde indskudt ca. 1.000 Rdl. til
hedeopdyrkningens fremme. Der blev besluttet at sende en
kommision på 4 medlemmer, hvis leder var den kendte Hans de
Hoffmand. Af ham får vi bedre besked.
Han skriver: I Bøuling amt tog vi fra Karup til Skoophus og
derfra til Herningholm; når man kommer over Karup å, kommer
man ind i en hede, Kraghede eller Grosande Hede kaldet, som går
fra Krasøe til Raunholt og derfra til Hampen Søe, kan udføre
i længden 4-6 mile, på hvilken store hede alene findes få
eeniste steder. På deres vandringer deromkring finder de det
mærkeligt at landsdommer Skinkel på Hald 4 mil derfra har
ladet opsætte en fold (det er sikkert den første begyndelse
til gedhus, og i heden græsser over 100 stude på fundament:
At han 2 år før kiøbte et sted i denne hede ej langt fra
folden ladet oprydde noget jord, hvorover den største
lodsejer krigsråd Høeg, Herningsholm (Hans Adolph Høeg,
*1669 død 1773, adlet 19. august 1757) finder sig fornærmet
og skal derom have klaget til Rentecammeret 29. juni 1755. Iøvrigt
holdt han (Høeg) for:
At hævd i heden ey skulde gielde videre,
end hvad landmålingen på høveders
græsning og skielbreve tillader, hvilket
og synes at være rettest.
Høeg indvier endog d'herrer i en metode til hedens
opdyrkning, som han har opfundet: Han lader med sin egen
hovedgårds bæster oppløje årligt et stykke af den murrede
hede med lyng og alt og sætte furene på kanten, lader det så
ligge til en anden sommer; da tænder han ild i furene,
eftersom jorden er tørveagtig og begroet med små lyng, så
brænder den let til aske. Derpå ligger det til andet forår,
da han pløjer det igen og overstrænter det med kalkgrus af
kalkovne eller kirke- eller hus kalkgrus. Derpå sår han
straks første gang havre, anden gang rug og så fremdeles,
hvorefter han får uforlignelig godt korn, som vi så prøver
af, ikke af et stykke indtægt, men af nogle års indtægter.
Siden ligger jorden en del år, og da lader han det ordentlig
gøde.
D'herrer begiver sig igen på vandring: fra Herninghold til
Fedeerholt bye med en å er over en mil, som er bebygget, men
derfra ligger på den højre side Knud Mose. Hans de Hoffmand
med følge gennemtravler iøvrigt den jydske hede på kryds og
tværs, og kvintecensen af deres traven bliver et forslag til
kongen om muligheden for opdyrkning af den jydske hede.
Kilde Krogstrupslægten side 91-92 |
