Han må være søn af herredsfoged Christen Christensen, som boede i Sparkær 1524-1550, og var herredsfoged der 1537-1550. Da der kun var fire gårde i byen, kan det ikke godt tænkes, at han kan være søn af nogen anden i Sparkær.

Den smule vi ved om Søren Christensens fader, skal vi i korthed meddele her: 1545 havde herredsfogeden fået ordre til med et vist antal vogne at møde på et aftalt sted for at kunne køre kongens madvarer videre, da denne var på rejse gennem egnen, men da han var ordren overhørig, blev han indkaldt til at give møde i Ålborg.

Samme år blev han af tjenestekarlen i Dalsgård indstævnet til at møde i Viborg, fordi han sammen med nogle af sine medfølgere var med til med urette at gribe dennes fader. Og 1550 i februar stævnedes han af Mester Jens Michelsen, kannik i Viborg for en urigtig domsafsigelse.

Dette siger ikke meget om hvorledes Christen Christensen har været som herredsfoged. Han var herredsfoged de sidste 13 år han levede.

Da der på den tid næppe har været stor forskel mellem den fattige, lavadelige mand, Jens Pedersen i Mouridsgård og Søren Christensen, herredsfoged sønnen fra Sparkær, har det sikkert ikke været nogen særlig ydmygelse for forældrene at se datteren gifte sig med en selvejerbonde. Var Søren Christensen ikke en velhavende mand, da han blev gift, blev han det i alt fald senere.

Efter Anders Hvids død i Trabjerg 1557 og senere efter hans hustrus død udbrød der alvorlige og langvarige arvestridigheder mellem kongen og arvingerne og blandt disse optræder Søren Christensen fra Sparkær på sin svigermoder Edel Andersdatters vegne, men officielt på alle arvingers vegne optræder kun to mænd Nemlig Peder Skriver - identisk med Peder Jensen, broder til Søren Christensens hustru Anna Jensdatter og Jacob Bertelsen, som nok er gift med Jep Munks efterleverske Kirstine Andersdatter.

Vi skal langt tilbage i tiden for at finde årsagen til stridighederne.

1534 udbrød den såkaldte 'Grevens Fejde', hvor Grev Christoffer af Oldenborg sammen med Skipper Clement i spidsen for bønderne søgte at gøre den fordrevne Chr 2. til konge efter Fr1. hvorimod adelsmændene samlede sig om dennes søn Chr. 3. for under Johan Rantzau's ledelse at kue oprøret, hvilket skete ved Aalborgs erobring 1534 og ved slaget på Øksnebjerg 1535 og Københavns overgivelse 1536.

Oprøret kostede tusinder af bønder livet, og mange selvejerbønder mistede som straf for deres deltagelse deri deres selvejerrettigheder og blev almindelige fæstere, men bønder, som havde råd, kunne dog købe deres gårde tilbage igen.

Blandt de selvejere, som deltog i oprøret, var også Anders hvid i Trabjerg, og det kostede ham meget jordegods, dog var han heldigvis så velhavende, at kan kunne købe det hele tilbage igen, men det blev en dyr historie for ham.

Han må have været en snedig mand, da det lykkedes ham at holde en del af sit gods fri for afståelse uden lensmandens og kongens vidende, men snyderiet blev dog senere opdaget under skiftet efter hans hustru som døde omkring 1565. Det drejede sig om gården Graasand i Haderup, 1 gård i Høstrup, 21 gård i Tinkerdal, 1 gård i Kisum i Estvad sogn og nogle enge i Simmelkær.

Først 1573 eller måske 1575 var arveforholdene kommet i orden efter Anders Hvid og ved skiftet efter enken gjorde Søren Christensen krav på mere gods end der kunne tilkomme ham, hvad der gav anledning til nok en proces, som han tabte.

Vi ved ikke hvorledes godset er blevet fordelt mellem de enkelte arvinger, men da vi senere finder Søren Christensen som ejer af to af de gårde, der blev købt tilbage, nemlig  Graasand i Haderup og gården i Høstrup, må det være ham der har fået de to ejendomme i arv. Selv boede han i den sidstnævnte gård, som ikke lå mere end ca. 15 km fra hans fødeby Sparkær. Senere da han var blevet en gammel mand, overlod han gården til nogle af børnene, mens han selv med et par af sine yngste sønner tog ophold på gården Graasand nu i Grove sogn.

Søren Christensen blev gift ca. 1559 og han børn er født i tiden 1560-1575. Den Jep eller Jacob Sørensen som vi ser boende i en af de fire Høstrup gårde 1584 er sandsynligvis hans søn. Omkring 1600 overtog Søren Christensen det meste af sin store gård til flere af sine sønner. I 1611 fik de hele gården, samtidig med, at sønnen Peder Sørensen flytter bort fra byen, men faderen er da en gammel mand på over 70 år. 1612 bor han her endnu, men 1613 flytter han sammen med sønnerne Mads og Morten over i sin gård Graasand.. Som 76 årig optræder han stadig som herredsfoged i en proces som angik en strid om ejendomsretten til en gammel selvejergård i Neder Feldborg i Haderup ved navn Brogaard.

I 1618 hører vi om ham for sidste gang, hvor han optræder i en sag.

Med sin hustru Anna Jensdatter, har han, så vidt vi kan skønne 8 sønner og måske en datter, hvis navn vi ikke kender:

1. Christen Sørensen, boede i Høstrup 1610-1647. Med sin hustru begravet i Haderup kirke. Må have været fuldmægtig eller foged for en herremand.
2. Jep Sørensen, boede i Høstrup 1584.
3. Peder Sørensen boede 1610 i Høstrup, flyttede fra byen året efter.
4. Jens Sørensen, boede 1610 i Høstrup
5. Anders Sørensen, boede 1610 i Høstrup
6. Laurids Sørensen, boede 1610 i Høstrup
7. Morten Sørensen boede i Graasand ca. 1613.
8. Mads Sørensen boede i Graasand 1613. Han blev medejer af Graasand og af Vester Vistorp i Grove sogn.
9. En datter var gift med Jens Eriksen i Graasand.

Opdateret 13-11-2002