sacredheart.jpg (6840 bytes)

Anmeldelser

Hjertebøn og Ikonmystik
Reformationens Rindalister
Her går det godt
Evig unge Jung
De er skøre de romere
Euroman
Søren Ulrik Thomsen
Kunstens mange historier
Jungs skyggefænomen
A little one for the eye  
Madonna: Ray of Light
Mark Hollis og Simple Minds
Sorten Muld

Madonna som Theresa af Avila

 

På korstog dybt ind i sjælen

Madonna: Ray of Light, Warner Bros. 1998.

Anmeldt af Niels Bramsen, cand.mag. i dansk og kunsthistorie

Madonnas ny CD er den første siden 1994, og siden hun fødte datteren Lourdes Maria Ciccone. Den skal anmeldes her, fordi den er et overflødighedshorn af seriøs kristent grundstof for moderne mennesker.

Uden at tøve et sekund har Madonna her taget livtag med sine renæssancemodstykker: Venus og Jomfru Maria. Som et Botticelli-maleri kaster hun sig med beundringsværdigt mod ud på dybe arketypiske vande, for at prøve kræfter med egne og guddommens skjulte kræfter. Og musikken er af en anden verden.

Hvis man skal være rigtig hård ved Madonna, må man sige at Björk i virkeligheden ansporede hende til at forvandle sin amerikanske popskabelon til en dybtgående torpedoflugt langt ind i sjælens sumpede underbevidsthed. Med sine kristne våben i højt beredskab tordner hun som en Jeanne d'Arc dybt ind i lytterens forsvarsløse sårbarhed. Og korstoget, som Björk måske åbnede, er lige så rystende farligt for Madonna selv, som for alle os andre. På hendes forrige CD, Bedtime Stories, forsøgte hun at presse de ubevidste elementer ind i en spiselig form af Las Vegas-genkendelighed og stivnet poptradition.

Men på Ray of Light tager hun skridtet fuldt ud, og sprænger portene til fantasien og menneskelig mytologi i småstykker. Dermed bringer hun sig ind i et bevidsthedsniveau, som de færreste mennesker oplever mere end få minutter på et helt liv. Med jødisk mysticisme, hinduisme, katolicisme og bevidsthedsudvidende techno overskyller hun sit publikum med trancendent musik fra underverdenen. For alle elementerne af sang, instrumenter, tekst og produktion beriger hinanden i et helstøbt mesterværk af stor kunst, der netop taler til lytterens uerkendte sanser.

Madonna har selv skrevet teksterne, som utroligt nok er lige dele drømme, dybdepsykologi, vision og umådelig livskraft. Man må tage både hat og skæg af for denne enestående kvindelige kunster. Hun gennemlyser sit selv med kærlighed.

Så nu kan skrigeballonen fra Island godt pakke sydhavsfrugterne. Mor er kommet tilbage. Vor Frue, Madonna. Hil dig, Maria.

Det er tale om en ny åndeliggjort seksualitet, som viser sig mere himmelsk erotisk end nogensinde. Madonna synger som en engel i et barns fantasi.

 



1